<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Deltagelse fra starten er afgørende – særligt når det gælder rørproduktion til Grønland

  • Byggeriets udvikling
  • Nordatlantisk Byggeri
  • VVS
  • 2023-04-17
  • | Af Frank Ulstrup
  • Nordic Pipe ApS i Middelfart har via grossister og entreprenører leveret præisolerede rør til Grønland i mere end 20 år. Men med de ekstreme forhold i Nordatlanten, vil rørproducenten gerne tidligere ind i processen.

    2


    Når stormen rigtig raser på Thulebasen, er det ikke bare sne og is, der fyger gennem luften. Her oppe i det nordligste Grønland er vindene så kraftige, at sten og små klippestykker også bliver revet med, og udsætter bygninger og installationer for voldsomt slid.

    Derfor var det heller ikke helt almindelige præisolerede forsynings- og spildevandsrør, som Nordic Pipe ApS i Middelfart for nogle år siden leverede til basen.

    Det var faktisk lidt den omvendte verden:

    – Ofte har man jo et stålrør i midten, som er skummet med isoleringsmateriale – og dernæst en yderkappe i plastik. Men fordi rørene ligger oven på jorden i Grønland, og fordi granit og mudder kommer flyvende med lynets hast, kan plastik ikke holde, forklarer Steen Kjølby fra Nordic Pipe.

    Løsningen var derimod en yderkappe i solid cortenstål:

    – Det er en kappe, der både er rustfast og slagfast, om man så må sige. Her kan elementerne bare komme an, siger Steen Kjølby og nævner, at man har anvendt corten-kappen flere steder i Grønland - bl.a. i Sukkertoppen.

    Men ud over den ydre kappe, der nærmest kan karakteriseres som et panser, er der en række andre finurligheder ved rørledningerne i Grønland.

    F.eks. kan temperaturerne ved Thulebasen nå ned på minus 30 grader, hvilket betyder, at rørene skal udstyres med varmekabler:

    – Ud over selve vandrøret installerer vi typisk fire trækrør. To af dem er i kobber og beregnet til varmekabler med en effekt på 10 W pr. meter. Dertil kommer de to sidste trækrør, som er tilgængelige for diverse kommunikationslinjer, lyder det.

     

    3


    Potentiale for forbedring

    Med fem i administrationen og 15 trofaste medarbejdere i produktionen, har Nordic Pipe siden 1998 via grossister og entreprenører været fast leverandør til projekter i Grønland. Dertil kommer resten af Norden samt i stigende grad Tyskland og Østrig, hvor der dog efterspørges en helt anden type rør.

    Steen Kjølby fortæller, at leverancerne til Grønland udgør omkring halvdelen af virksomhedens omsætning, og at man gennem årene har været rigtig glad for samarbejdet nordover.

    4


    Men spørger man ham direkte, kunne samarbejdet faktisk blive endnu bedre:

    – Vi er jo i den situation, at vores leverancer altid går via en mellemmand, og sådan skal det også være. Men vi kunne rigtig godt tænke os at få en mere direkte kontakt med de rådgivere, der sidder og projekterer i Grønland. Havde vi det, kunne vi lave endnu bedre og mindre omkostningstunge løsninger, siger han og fortsætter:

    – Jeg tænker også, at der særligt i Grønland, hvor anlægsprojekter jo er ekstremt dyre, vil være meget at vinde, hvis vi kom tidligere ind. Det gør vi hellere end gerne, og vores telefoner er altid åbne, smiler Steen Kjølby og understreger endnu en gang, at det ikke handler om at gå udenom grossister og entreprenører.

    – Nej, slet ikke. Men de rør, vi bliver bedt om at levere til Grønland, har stort set ikke ændret sig gennem de sidste 20 år. Det har materialerne og teknikkerne derimod, så der er et stort potentiale for endnu bedre løsninger, hvis vi bare tages med på råd.


    Fleksibilitet er afgørende

    At en relativt lille fynsk virksomhed med 20 ansatte leverer specialrør til nogle af jordens mest barske egne, kan måske virke overraskende. Men ifølge Steen Kjølby er virksomhedens begrænsede størrelse netop én af årsagerne:

    – Vi har 20 trofaste og meget fleksible medarbejdere, hvilket er helt afgørende for en ordreproducerende virksomhed, der leverer til Grønland. Når vi får at vide, at skibet sejler på tirsdag, så arbejder vi jo dag og nat. Det er sådan noget, man kan, når man har en beskeden størrelse, og når ens medarbejdere er engagerede. Derfor har vi heller ikke noget ønske om at blive større og dermed tungere at danske med. Til gengæld vil vi som sagt gerne snakke meget mere i telefon med rådgiverne i bl.a. Grønland, smiler Steen Kjølby.

    Anbefalede artikler