Dansk Stålinstitut: Stålet spiller en kernerolle i omstillingen til grøn energi
Gigantiske vindmøller presser den nuværende stålteknologi til det yderste – men udviklingen af nye produktionsanlæg skal nok følge med, siger stålformand, der også peger på, at selve stålindustrien er i fuld gang med en grøn omstilling
Allerede inden regeringen i sommer præsenterede en klimaplan med gigantiske energi-øer, var ambitionerne for omstillingen til grøn energi svimlende.
Frem til 2030 skal vindmøllekapaciteten seksdobles – og frem til 2050 bliver den 20-doblet i forhold til i dag. Centralt placeret i den proces står stålindustrien – og her er man klar til udfordringen. Det fortæller Jørn Nielsen, der er sekretariatschef i brancheorganisationen Dansk Stålinstitut.
- Vi er i fuld gang med at omstille os i stålindustrien, så vi kan blive klar til at leve op til visionerne om seksdoblingen i 2030, siger Jørn Nielsen, der anser klimaaftalen som et mere langsigtet projekt.
- Den offentlige og statslige myndighedsbehandling er tidskrævende. Der skal gennemføres VVM-undersøgelser, offentlige høringer og andre procedurer, der tager tid, så det bliver spændende at se, hvordan statsadministrationen vil håndtere projektet, siger han.
- På Lindø ved Odense er Bladt Industries i gang med at lave konstruktioner, der for nuværende kun lige er teknisk mulige. De største vindmøllefundamenter er ti meter i diameter. De kan være 60-75 meter lange alt efter hvilken havdybde, de skal ud på, så det er en boligblok, man skal køre rundt med og sejle ud på havet, siger sekretariatschefen. Han fortæller, at der allerede er projekteret vindmøller, der kræver stålfundamenter med en diameter på 15 meter. I dag findes produktionsanlæggene ikke til den slags mastodonter, men de er i fuld gang med at blive udviklet.
Danmark er en pionernation, når det handler om offshore-vindmøller, og Bladt Industries har ifølge Jørn Nielsen fokuseret på fundamenterne – eller monopælene, som de også kaldes – siden 2003.
- Ingen andre virksomheder i verden kan det her, men vi forventer at andre virksomheder verden over vil geare op og forberede sig på at producere de helt store monopæle.
Stålindustrien er energikrævende, både når jernet skal udvindes af jorden og når det skal transporteres og omsmeltes ved høje temperaturer. Men dels fylder genanvendelse meget – ifølge Jørn Nielsen er 40 procent af alt stål baseret på skrot – og dels er industrien selv i gang med store omstillinger.
- Mange steder er man ved at omlægge fra kul- til naturgasbrug, og næste skridt er fra naturgas og til brint. Så bliver det rigtig sjovt på klimafronten. I Skandinavien kan vi være stolte af, at SSAB er foran alle andre. De er klar med brint i 2026, og er allerede i gang med at fremstille stål i lille skala ved hjælp af brint, siger han.
- Stålfremstiling til vindmøller udleder CO2, men hvis alternativet er at bygge kulkraftværker med samme kapacitet, så er CO2-regnskabet meget klart i vindmøllebranchens favør allerede inden, man begynder at producere strøm. Når vi kan producere med brint, der stammer fra for eksempel vindenergi, kan man for alvor mærke forandringen allerede i produktionen af stålet.
Her spiller stålindustrien også en direkte rolle allerede i dag.
Frem til 2030 skal vindmøllekapaciteten seksdobles – og frem til 2050 bliver den 20-doblet i forhold til i dag. Centralt placeret i den proces står stålindustrien – og her er man klar til udfordringen. Det fortæller Jørn Nielsen, der er sekretariatschef i brancheorganisationen Dansk Stålinstitut.
- Den offentlige og statslige myndighedsbehandling er tidskrævende. Der skal gennemføres VVM-undersøgelser, offentlige høringer og andre procedurer, der tager tid, så det bliver spændende at se, hvordan statsadministrationen vil håndtere projektet, siger han.
Pionernation
Selv uden klimaaftalen er der tale om ambitiøse projekter. Vindmøllerne bliver stadigt større, og det stiller krav til produktionen, fortæller Jørn Nielsen.- På Lindø ved Odense er Bladt Industries i gang med at lave konstruktioner, der for nuværende kun lige er teknisk mulige. De største vindmøllefundamenter er ti meter i diameter. De kan være 60-75 meter lange alt efter hvilken havdybde, de skal ud på, så det er en boligblok, man skal køre rundt med og sejle ud på havet, siger sekretariatschefen. Han fortæller, at der allerede er projekteret vindmøller, der kræver stålfundamenter med en diameter på 15 meter. I dag findes produktionsanlæggene ikke til den slags mastodonter, men de er i fuld gang med at blive udviklet.
Danmark er en pionernation, når det handler om offshore-vindmøller, og Bladt Industries har ifølge Jørn Nielsen fokuseret på fundamenterne – eller monopælene, som de også kaldes – siden 2003.
- Ingen andre virksomheder i verden kan det her, men vi forventer at andre virksomheder verden over vil geare op og forberede sig på at producere de helt store monopæle.
Stålindustrien er energikrævende, både når jernet skal udvindes af jorden og når det skal transporteres og omsmeltes ved høje temperaturer. Men dels fylder genanvendelse meget – ifølge Jørn Nielsen er 40 procent af alt stål baseret på skrot – og dels er industrien selv i gang med store omstillinger.
- Mange steder er man ved at omlægge fra kul- til naturgasbrug, og næste skridt er fra naturgas og til brint. Så bliver det rigtig sjovt på klimafronten. I Skandinavien kan vi være stolte af, at SSAB er foran alle andre. De er klar med brint i 2026, og er allerede i gang med at fremstille stål i lille skala ved hjælp af brint, siger han.
- Stålfremstiling til vindmøller udleder CO2, men hvis alternativet er at bygge kulkraftværker med samme kapacitet, så er CO2-regnskabet meget klart i vindmøllebranchens favør allerede inden, man begynder at producere strøm. Når vi kan producere med brint, der stammer fra for eksempel vindenergi, kan man for alvor mærke forandringen allerede i produktionen af stålet.
Her spiller stålindustrien også en direkte rolle allerede i dag.
- Det skal bygges en masse Power to X-anlæg, som kan anvendes til at omdanne overskydende vindenergi til brintfremstilling. Det kræver også stål, men det er ukomplicerede stålkonstruktioner, siger han og maner enhver frygt for ressourceknaphed på jernmalm i jorden trods de enorme anlægsprojekter på energifronten.
- Vi bor på en jernplanet. Ressourcerne er uendelige, og stålproduktionen globalt er så enorm, at det kun er en lille procentdel, der kommer til at blive brugt til den type projekter.
