DI opfordrer bygherrer til at stille grønne – og håndfaste krav

Danske bygherrer bør stille langt flere krav til brug af klimavenligt materiel i selve byggeprocessen. Det kunne f.eks. være i form af batteridrevne maskiner eller brug af 2. generations biodiesel.

Sådan lyder en af opfordringerne i en rapport fra en arbejdsgruppe under DI Byggeri.

Gruppen har siden efteråret 2022 analyseret de mulige veje til fossil- og emissionsfrie byggepladser i Danmark. Fokus har altså ikke været på byggematerialerne, men på alle de omkringliggende processer.

Begrænset efterspørgsel

Arbejdsgruppens formand og CEO i LOXAM Danmark, Carsten Hoeck, kan selv skrive under på, at der er langt mellem bygherrernes krav om brug af klimavenligt maskineri:

– Som materieludlejer kan jeg jo se, at der slet ikke er samme efterspørgsel på det klimavenlige materiel, som der er på de traditionelle maskiner. Jeg vil ikke sige, at de står og samler støv, men udnyttelsesgraden er nok kun den halve, lyder det.

Forandringer i sigte

Carsten Hoeck fortæller, at det er et relativt begrænset antal bygherrer, der stiller krav om brug af klimavenligt materiel. Dertil kommer, at mange entreprenører faktisk efterlyser større tydelighed i forhold til hvilke maskiner, der skal anvendes.  

Men den tydelighed kan faktisk være lige om hjørnet.

Fra 2025 forventes det nemlig, at CO2-udledningen fra selve byggeprocessen skal medregnes i byggeriets samlede klimaregnskab. Det vil for bygherre betyde, at det ikke længere er ligegyldigt, om minigraveren – og alle andre maskiner – kører på el eller diesel:

– Derfor handler det også om at komme i gang med at bruge de nye maskiner, og her ligger bolden altså i høj grad hos bygherrerne. Stiller de krav i deres udbud, skal entreprenørerne nok leve op til dem, siger Carsten Hoeck.

En udfordring

Men krav fra bygherrer er langt fra det eneste, rapporten beskæftiger sig med.

For effektivt at kunne nedbringe udledningen fra byggepladserne, er det i sagens natur nødvendigt at kende dens nuværende omfang. Og det gør man rent faktisk ikke – endnu:

– I arbejdsgruppen har vi identificeret en altoverskyggende udfordring – nemlig at vi ikke kender udledningernes størrelse og heller ikke ved, hvor den kommer fra. Det skal vi selvfølgelig have styr på for at kunne målrette indsatsen og bruge ressourcerne optimalt, siger Carsten Hoeck og fortsætter:

– Derfor ser vi også frem til resultaterne af 12 konkrete pilotprojekter, som ConTech Lab i Molio arbejder med. Resultaterne forventes af foreligge i slutningen af året. Dertil kommer, at man i Norge er ved at udarbejde en standard for emissionsfrie byggepladser, som forhåbentlig også kan tjene som inspiration for os her i Danmark.

Datafangst er løsningen

Carsten Hoeck peger på, at en fremtidig monitorering af CO2-udledningen fra landets byggepladser formentlig vil blive baseret på datafangst fra brugen af diverse maskiner og udstyr.

– Det vil give os et rigtig godt udgangspunkt for at måle de forskellige indsatsers effekt – og dermed i sidste ende komme i mål med reduktionerne, siger han.

Masser af muligheder

Men selvom der endnu ikke er klarhed over den nuværende udlednings omfang, er der ingen grund til at hvile på laurbærrene, understreger rapporten.

Ud over at bygherrerne kan begynde at stille flere og grønnere krav, er der mange andre tiltag, der umiddelbart kan sættes i værk:

– Når man snakker om udledningen fra byggepladser, tror mange, at gravemaskiner, bulldozere og dumpere er de store syndere. Men flere entreprenører melder faktisk om, at mere end halvdelen af energiforbruget sker uden for almindelig arbejdstid. Det tyder jo på, at udledningen i forbindelse med udtørring, opvarmning og grundvandssænkning er betragtelig.

– Derfor anbefaler rapporten også en række initiativer spændende fra varmepumper og pir-sensorer i skurvogne til bedre isolering og afdækning af bygninger under udtørring. Én af de allervigtigste anbefalinger i den forbindelse er måske etablering af en slags intern kontrolfunktion, der sikrer, at de forskellige tiltag rent faktisk bliver ført ud i livet, lyder det fra Carsten Hoeck.