<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
top
Annonce

Det er direktør Jacob Sørensen til venstre, sælger Erik Nicolaisen bagerst og sælger Frederik Nielsen til højre.

Conmas-direktør Jacob Sørensen: Flere store tiltag på vej

  • Anlæg
  • Landskab
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-08-28
  • | Tekst af Martin Ekelund

    Hjørring-virksomheden Conmas har de seneste år været på en kraftig vækstrejse, men det stopper ikke her. Sortimentet af maskiner er for nyligt blevet udvidet, og mere er på vej, fortæller firmaets administrerende direktør.

    Siden nordjyske Conmas i 2019 begyndte at importere og forhandle gaffeltrucks, palleløftere og pallestablere, er det kun gået en vej, og det er fremad. Det fortæller administrerende direktør Jacob Sørensen til Bygge- og Anlægsavisen, og uddyber en væsentlig del af årsagen til Conmas' succes:

     

    - Vi gør meget ud af at komme ud og vise os og formulere vores navn og vores brand, lyder det fra direktøren, som i løbet af foråret har haft virksomheden med på bl.a. Transportmessen, og senest Roskilde Dyrskue.

     

    Dette fokus på branding og synlighed er uden tvivl en stor del af forklaringen på de seneste års ekspansion, men en evne og villighed til at planlægge fremad og udvide, spiller også en væsentlig rolle, mener direktøren.

     

    Således har Conmas tidligere på året udvidet sortimentet til også at omfatte saxlifte, mastlifte og bomlifte i forskellige størrelser fra det velrenommerede mærke LGMG.


    2LGMG-lifte.

     

     

    Mange nye og grønne tiltag på vej

    Men trods den nylige tilføjelse af LGMG-maskiner, er der ingen planer om at stoppe her, forsikrer Jacob Sørensen.

     

    – Vi arbejder også på noget nyt, der gerne skulle falde på plads inden så længe, afslører direktøren, uden at løfte sløret for hvad det nærmere drejer sig om.

     

    Hvad Jacob Sørensen til gengæld gerne vil afsløre, er, at Conmas senere på året har planer om at udvide med bl.a. vakuumsug til glas og eldrevne bomlifte fra LGMG, der kan nå helt op til 30 meters højde.

    At have en miljøvenlig og grøn profil er nemlig også et vigtigt punkt på Conmas' og Jacob Sørensens dagsorden, og derfor skynder han sig at tilføje, at man ikke kun har elektriske lifte på lager; Conmas også er en stærk spiller, når det kommer til eldrevne gaffeltrucks på lithium-batterier.

     

    Fleksibilitet og leveringsevne gør forskellen

    Det er tydeligt, at Conmas er drevet af en vilje til innovation og en evne til at tilpasse sig markedets behov, men den nordjyske virksomheds allerstørste styrke ligger til gengæld et helt andet sted, nemlig i deres fleksibilitet og evne til at levere hurtigt, mener Jacob Sørensen.

     

    – Vores største styrke er uden tvivl vores leverancedygtighed. Vi har altid minimum 100 maskiner på lager, og vi kan altid levere rimelig hurtigt. Inden for en uge eller to kan vi stort set levere det meste, forklarer han stolt.

     

     

    Dermed kan virksomhedens kundeportefølje, som både omfatter håndværkere, landbrug og industri, regne med Conmas som en pålidelig, fleksibel og leveringsdygtig partner, der altid arbejder på at udvide deres fleksible og innovative løsninger tilpasset kravene i de forskellige sektorer, som udgør kundedatabasen. 

     

    Med den imponerende vækstrejse virksomheden har foretaget over de seneste år, samt evnen til hurtig og fleksibel levering og konstante fokus på innovation, ser fremtiden lys ud for Conmas.

     

    Virksomheden har vist sig at være en stærk spiller på markedet og er klar til at imødekomme nye udfordringer og krav. Koblet med udvidelsen af koncepter og tilføjelsen af nye produkter, ser det ud til, at Conmas fortsat vil sætte sit aftryk på maskinbranchen i årene, der kommer.


    Anbefalede artikler