<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Smart Lift har revolutioneret den effektive vinduesmontage

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2019-07-01
  • | Af Tim Panduro

    Ved hjælp af fleksible lifte kan man montere vinduer fra indersiden og spare både penge og kræfter, mens arbejdssikkerheden bliver forbedret

    De danske byer bliver højere. Langs havnefronter og i bykerner skyder højhuse op som aldrig før, blandt andet takket være en stor befolkningstilvækst i særligt de større byer. Men med vækst i højden kommer også nye udfordringer i byggeprocessen – blandt andet med montage af vinduer.

    Traditionelt monteres vindueselementer udefra, men det er sin sag at hejse dem i vejret. Den moderne arkitektur kalder på større og tungere vindueselementer, og derfor skal der ikke meget vind til, før de dyre byggekraner bliver nødt til at blive sat på pause for at undgå uheld på byggepladsen. Desuden er det tids- og mandskabskrævende at montere vinduer udefra.

    Hos den nordjyske virksomhed Smart Lift har man tænkt nyt. Ved hjælp af en selvkørende lift, der kan sættes ind på etagerne, kan vindueselementer monteres indefra.





    En revolution
    Direktør i Smart Lift Nicolai Tange Jørgensen tøver ikke med at tage store ord i brug, når han beskriver betydningen af nytænkningen.

    'Det er en revolution og nærmest et paradigmeskifte inden for måden, man kan tænke vinduesmontage,' siger han og nævner både forbedret arbejdsmiljø og besparelser på tid, mandskab og materiel som de store fordele ved metoden.

    Et af de steder, man har gjort brug af Smart Lifts lifte er på Ny Aalborg Universitetshospital. Det ny supersygehus i Nordjyllands største by er et komplekst byggeri, hvor mange spillere er på banen. Her valgte Kai Andersen A/S, der har en del af facadeentreprisen at benytte Smart Lift. Det skete blandt andet på grund af udsigten til tidsbesparelse – og blandt andet, fordi der visse steder ganske simpelt ikke var plads til byggekraner mellem bygningerne.


     

    En tredjedel af omkostningerne
    De tunge ruder blev hejst ind på de enkelte dæk, efterhånden som de skulle klargøres. Med en lift fra Smart Lift blev ruderne monteret indefra. Det gav en besparelse på både tid og mandskab – og det er standard, fortæller Nicolai Tange Jørgensen, som fortæller, at man blev tre måneder tidligere færdig på hospitalet end planlagt.

    - Med en Smart Lift lander man ofte på en tredjedel af omkostningerne ved vinduesmontagen. Man sparer de dyre krantimer, og der skal langt færre til at montere end ved traditionel montage udefra. Samtidig er det logistisk betydeligt lettere at planlægge arbejdsprocessen. Det er længe siden, at man i byggebranchen har haft en enkelt løsning, der har kunnet spare så mange penge.

    Modtog pris fra DI
    Smart Lift tilbyder både standardlifte og specialløsninger, og lifterne kan klare elementer på op til et ton. At Nicolai Tange Jørgensen er begejstret for sine danskdesignede og -producerede produkter er næppe en overraskelse. Men han er ikke alene med sin ros.

    I 2018 modtog Smart Lift således Dansk Industris nationale initiativpris for lifterne, der gør tunge løft unødvendige og samtidig sikrer, at en mand kan gøre tre mands arbejde, som det lød i begrundelsen.

    Stadigt flere får da også øjnene op for virksomhedens produkter.

    - Vi ser jo stadigt mere byggeri, der går i højden, og når vinduerne samtidig bliver større, er der behov for den type løsninger, vi tilbyder. Vi oplever ofte, at folk prøver Smart Lift af ved at leje dem hos en materieludlejer. Men de vender tilbage og køber en, når de har indset nytteværdien.
    Anbefalede artikler