<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Cembrit forsyner Håndværkerbyen ved Femern med genanvendelige facader

  • Femern
  • MATERIALER og LØSNINGER
  • Bæredygtighed
  • 2022-01-26

  • Facadeproducenten Cembrit skal beklæde en væsentlig del af det modulbyggeri, der lige nu skyder op i Danmarks hidtil største pop-up-håndværkerby ved Femern Bælt. Her forventes op mod 2.000 tunnelarbejdere at leje sig ind, mens de arbejder på at etablere en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Pavillonerne skal bagefter genanvendes i andre byggerier. 

    Netop nu buldrer det af byggeaktivitet i Rødbyhavn på Lolland, hvorfra den nye Femern Bælt-tunnel skal forbinde Danmark med den nordtyske ø Femern senest i 2029.

    Op mod 2.000 tunnelarbejdere fra både Danmark og Tyskland vil årligt være beskæftiget på den nyopførte Tunnelfabrik i Rødbyhavn, og en stor del af dem kommer i en årrække til at leje sig ind i pavilloner, der samles i en midlertidig håndværkerby øst for havnen.  
     

    Det er virksomheden Adapteo, der har udviklet pavillonerne og valgt Cembrit som leverandør af facadeplader til godt 20% af bygningsfacaderne. I alt skal der opføres 42 bygninger svarende til et areal på hele 30.000 m2.

    Ud over private værelser til tunnelarbejderne vil der også blive opført rekreative opholdsrum ude og inde samt servicestationer, motionscenter og kantineområde. Det er netop de tre sidstnævnte bygningstyper, som Cembrit skal levere plader til.   

    Foto 2


    Håndværkerby skal kunne pilles ned og genanvendes i nye projekter 

    Pavillonerne i den nye håndværkerby er bygget op som et træskelet beklædt med enten træ eller Cembrits fibercementplader, og tanken er, at alt skal kunne tages ned og genanvendes et andet sted, når Femern-forbindelsen efter planen står færdig i 2029.     
     
    Det fortæller arkitekt Dan Betak fra DLB ARKITEKTER ApS, der har visualiseret projektet for Adapteo: 

     

    - Vi ser en stigende tendens til at bygge noget, der har mere end ét formål. Når tunnelarbejderne stempler ud af håndværkerbyen om nogle år, skal bygningerne fjernes fra området igen.

    Derfor giver det god mening at anvende moduler, som er nemme at skille ad og bagefter kan genanvendes til helt andre formål – for eksempel til klasselokaler, kontorer eller børnehaver, siger han og fortsætter: 

     

    - Konceptet taler ind i en bæredygtig dagsorden i byggeriet, hvor det bliver mere og mere udbredt at tænke over, hvordan bygninger skal indgå i et biologisk eller teknisk kredsløb.

    Da modulerne er tænkt til at kunne holde i 30 år, skal du netop ikke ud at bygge det hele en gang til. En let renovering af konstruktionerne vil række, og så er du klar til næste projekt. På den måde kan du kan spare mange ressourcer til gavn for økonomien og klimaet.  

     

     

    Hos Cembrit er man stolte over at være valgt som leverandør til danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt til dato – og tilføjer endnu et par fordele ved modulbyggeri: 
     

    - Tiden på byggepladsen bliver reduceret kraftigt, fordi det meste kan forberedes på fabrikken. Ude på pladsen tager det typisk kun få dage at sammenstille og montere modulerne. Dermed gøres byggeriet også mindre følsomt over for dårligt vejr, der kan forsinke arbejdet og i værste fald give problemer med fugt i de bærende konstruktioner, siger Brian Bjellum, projektchef hos Cembrit. Han fortsætter: 

     

    - Modulbyggeri er jo ikke en ny ting. Men i takt med at vi er blevet bedre til at udvikle facadeplader med et let og æstetisk udtryk, tror jeg, at flere arkitekter og bygherrer er begyndt at få øjnene op for det arkitektoniske potentiale i denne bygningstype, forklarer han slutteligt.  
     

    Håndværkerbyen, der officielt går under navnet FLC Village – efter joint venture-selskabet Femern Link Contractors – forventes at stå færdig i 2023, hvor de sidste arbejdere kan flytte ind.  

     

    Anbefalede artikler