Byggeriet halter bagefter med den gode belysning

Økonomiske hensyn får ofte fortrinsret i valget af belysning ved både nybyggeri og renoveringer af eksisterende bygninger. Prioriteringerne kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for dem, der bruger bygningerne, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. 

- Dårlig belysning kan medvirke til en række livsstilssygdomme – blandt andet type 2-diabetes, overvægt og depression, så konsekvensen er, at brugerne går til behandlinger i stedet for på arbejde, siger Per Reinholdt, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.  

 

Sparekrav skygger for lyset

Udviklingen er sket over de seneste godt 20 år, siden LED-teknologiens fremfærd i begyndelsen af årtusindeskiftet. Med ét kunne man reducere strømforbruget markant, hvilket naturligvis var godt for både elregning og klima. Problemet var bare, at det ikke var godt lys, men jagten på energibesparelser kom til at overskygge fokus på lysets kvalitet.

- Man sætter alt for ofte firkantede armaturer op, der kun lyser nedad, hvilket meget ofte blænder og er alt for hårdt for hjernen. Billig LED-belysning kan også flimre, når det dæmpes, så her har man på en måde genintroducerede et problem fra gamle lysstofrør, som man ellers havde fået bugt med, siger Per Reinholdt.

 

For at finde frem til årsagerne til udviklingen skal vi en tur over i videnskabens verden og ser på forskningen i lys. I de glade LED-dage i begyndelsen af 00’erne var forskningen i lys og dens påvirkning på mennesker slet ikke så langt, som den er i dag. Så på den var det ikke af ond vilje, at man installerede LED-belysning, der gik ud over brugerne. Man vidste simpelthen ikke bedre, forklarer Per Reinholdt.

- Og da man så senere blev mere bevidst om det, så var løbet kørt. Det blev enormt svært at sælge armaturer med ordentligt lys. Fokus blev fastholdt på at spare energi, men man manglede fortsat sammenhængen med brugernes sundhed, siger Per Reinholt.

 

Sygefravær æder besparelse

De seneste ti år er der sket en masse i forhold til forskning i lys og viden om effekten af godt lys. Desværre er den viden ikke nået helt ind på direktionsgangene, når bygherrerne sætter nye byggerier eller renoveringer i gang.

- Det er ironisk, at i en tid, hvor vi ved mere end nogensinde om vigtigheden af god belysning, vælger mange bygherrer stadig de billigste løsninger. Og lejerne er ofte heller ikke gode nok til at stille krav til belysningen i bygningen, siger Per Reinholdt.

 

Situationen bliver forværret af, at bygherrerne ofte læser de seneste revisioner af belysningsstandarderne selektivt. For eksempel DS/EN 12464-1 om belysning på indendørs arbejdspladser, hvor der ikke bliver taget hensyn til standardens fulde rækkevidde og intention. I sidste ende er det prislappen på byggeriet her og nu, der får lov til at dominere i stedet for det længere perspektiv.

- Når vi ved, at god belysning kan nedsætte sygefraværet, så er det fuldstændig ulogisk, at man ikke hæver anlægsomkostningerne lidt for at opnå det, siger Per Reinholdt.

Og der er da også håb forude, hvis vi spejler os i andre lande omkring, hvor der er meget større tradition for at bruge lysdesignere i byggeriet for eksempel.

- Vi har også uddannelsen her i Danmark, men den bliver bare ikke brugt så meget, så det kræver et vedvarende fokus for at skubbe udviklingen i den rigtige retning, siger Per Reinholdt.