Boligbyggeri afspejler en længsel efter et større fællesskab

Arkitekt Jan Albrechtsen fra Vandkunsten mener, at der generelt er stor åbenhed overfor at dele – og det gælder alt fra biler til vaske- og boremaskiner og han ser en tendens mod et stort behov for mere definerede naboskaber og bebyggelsesformer, hvor der rent faktisk er rart at være.

- Dette ønske om fællesskab understøtter vi i udvikling af rammerne for det daglige møde mellem beboerne, fra det helt uformelle hilse-på med naboen til de mere formelle og større fællesarrangementer. Det handler om synlighed og det handler om at der etableres fysiske steder og rumlige hierarkier, eksempelvis de små nicher og opholdszoner tæt på boligen, steder der giver rum for det naturlige møde og ophold. Det handler også om at man som beboer guides forbi fællesfunktionerne på vej til egen bolig – så det uformelle møde sker helt naturligt, udtaler Jan Albrechtsen.

Tinggården i Herfølge

De mange bofællesskaber, Vandkunsten opfører nu, kommer efter en lang pause og er også en tilbagevenden til tegnestuens hjerteblod, at tegne til fællesskaber. Tegnestuens allerførste byggeri var det eksperimentelle almene boligbyggeri Tinggården i Herfølge. Bebyggelsen på 78 boliger har hele 6 fælleshuse og et forsamlingshus og eget halmkraftvarmeværk. Tegnestuen Vandkunsten opførte det tæt-lave boligbyggeri med svenskrøde træfacader og landsbystemning i en tid, hvor boligdrømmen var enten parcelhuset eller en moderne lejlighed i en af de store nye modernistiske boligbyer. Sidstnævnte oftest placeret i omegnskommunerne til Danmarks største byer. Tinggården var drømmen om det gode liv og en drøm om at rykke tættere sammen og skabe grobund for fællesskaber med afsæt i en generel bevidsthed om ressourceforbrug, både i det byggede og i dagliglivet. Man delte vaskemaskiner, græsslåmaskiner, lavede mad i fælleskøkkenet og dyrkede tomater i drivhusene. Der fulgte mange kollektiver og bofællesskaber efter Tinggården og vores boligdrømme voksede i takt med større velstand og bedre mobilitetsmuligheder. Jan Albrechtsen slutter af:

- På tegnestuen har vi set en udvikling, hvor vi tegnede en hel del bofællesskaber op gennem 80’erne og 90’erne, og en efterfølgende stagnation i 00’erne. De sidste ti år har vi så oplevet en meget stor efterspørgsel på nye former for fællesskaber. Det gælder i særlig grad seniorbofællesskaber + 50, men også konceptbofællesskaber hvor beboersammensætningen er mere divers – der skal være plads til de mange nye familieformer, enlige, fraskilte, og der skal være plads til forskellig økonomisk formåen. Samstemmende gælder det at der i dag generelt er en efterspørgsel på mindre boliger og flere m2 udlagt til fællesfaciliteter.

Balancen i Ry

Et helt nyt byggeri med fokus på de sociale rum er seniorbofællesskabet Balancen i Ry som er opført i træ og med genbrugsmaterialer på fælleshusene. ’Seniorfællesskabet Balancen i Ry er udviklet i samarbejde med Realdania og Pension Danmark til en målgruppe +50. Det er placeret i et større parcelhusområde lidt uden for RY, tæt på de store naturværdier omkring Silkeborgsøerne. Det er i udgangspunktet et både socialt og klimabæredygtigt fællesskab.

- De nye seniorboliger i Ry er en udløber af Realdanias undersøgelse af ældres ensomhed og potentielle behov for større grad af tryghed og fællesskab i seniorlivet. Det er udviklet på basis af et egentligt værdiprogram lavet i samarbejde med Realdania og Pension Danmark. Det er nylig indflyttet og tegner til at blive en stor succes, beboerne er i hvert fald virkelig fornøjede, udtaler Jan Albrechtsen.

 

Bofællesskabet består af 33 individuelle boliger i én etage, organiseret lidt som en landsby omkring et hovedstræde. Bebyggelsens fællesfaciliteter er opdelt i mindre bygninger der alle er placeret i forbindelse med Strædet. Boligerne er opdelt i mindre naboskaber der udgøres af små klynger med 6-8 boliger i hver. Fra alle boligklynker er der et tilhørsforhold til en af fællesfaciliteterne, der er placeret strategisk så alle boliger har kig til en eller flere af disse.

Boligerne er klimavenlige, opført i trækonstruktioner og udvendig beklædt med sortmalet træ. Alle huse har en muret sokkel der bliver til små private terrasser ud mod landskabet. Boligerne er relativt små men er rumligt spatiøse, og tilbyder et højtsiddende markant kvistlys der er med til at give dem et arkitektonisk og lysmæssigt særpræg. De små indgangsnicher samler to boliger og det er her naboskabet starter. Et hjørnevindue indtil køkkenet danner overgang til den private bolig.

Skråningen i Lejre

- Boligerne Skråningen I og II er opført to etaper i samarbejde med Ecovillage. Her er 12% af arealet udlagt til fællesformål og boligerne er ganske små. Det har givet os mulighed for at arbejde med udvikling af nye boligtyper hvor fokus i højere grad er på at skabe kompakte rumligheder med mange soverum og små køkkener. Fælleshuset rummer det store industrikøkken og den traditionelle opholdsstue.

Fællesbyg

- Noget af det mest nyskabende vi har været involveret i er Fællesbyg i Køge. Her har beboerne selv været med til at forme deres egen bolig. Indenfor en række overordnede rammer har de på den måde selv bestemt størrelsen af deres bolig, og dermed også økonomien. De har også selv udviklet konceptet for graden af fællesskab i bebyggelsen, fortæller Jan Albrechtsen og fortsætter:

- Byggefællesskabet i Køge er et de første danske eksempler på et byggefællesskab. Inspirationen er den tyske Baugruppemodel hvor en gruppe mennesker vælger at bygge sammen, dels for at spare developer-fee, dels for at få direkte indflydelse på deres egen bolig. Byggeriet er udviklet gennem en længere proces, og bag projektet Fællesbyg Køge Kyst står et partnerskab mellem Tegnestuen Vandkunsten, Selskabet for Billige Boliger og byudviklingsselskabet Køge Kyst. De kommende beboere har stiftet Foreningen Fællesbyg Køge og har derigennem hyret en entreprenør til at stå for opførelsen.

Fællesbyg KK Peter Nørby

Et byggefællesskab er ikke nødvendigvis et bofællesskab. Fællesbyggerne har lagt stor vægt på at skabe et hverdagsfællesskab uden at være et decideret bofællesskab. I løbet af den lange udviklingsproces forud for byggefasen er der blandt byggefællerne opstået ønsker om fællesrum med storkøkken, rummelige gangarealer og særlige nicher ved indgangsområderne, som inviterer til uformel snak beboerne imellem. I Fællesbyg Køge Kyst har gruppen afsat 10 % af arealet af til fælles formål.

- Det har været en lang proces med mange møder og mange knaster undervejs. At få financiering på plads har, skulle det vise sig, været en stor udfordring i Danmark. Fonden for billige boliger måtte indover for at stille de nødvendige garantier. Projektet har været drevet af en dedikeret gruppe beboere der har brugt rigtig mange ressourcer på at få det til at lykkes. Til gengæld har de stort set fået den bolig de drømte om og de flytter ind i bebyggelsen med et stort medejerskab i bagagen.

Planen for Sdr. Havn i Køge fordrede en karré og en relativ høj bebyggelsesprocent. Vi har disponeret karréen med tre lodrette adgangsopgange der forbinder gård og gade og indeholder et mindre fællesareal i stueetagen, synligt fra hele gården. Trapper og elevatorer fører op til en havegang der forbinder vandret til to store fælles tagterrasser, der indrettes som fælles friarealer med drivhus og dyrkningsmuligheder, siger Jan Albrechtsen.

Bygningen er konstrueret med en kombination af søjler, bjælker og vægge, hvilket har givet den nødvendige fleksibilitet til at kunne indrette mange forskellige boligstørrelser. Tegnestuen har i den forbindelse stillet timer til rådighed for samtlige beboere. Boligplanerne er derfor unikke og udviklet sammen med beboerne. Facaderne er sammensat af pladematerialer i varierende farve og tekstur og repræsenterer i al deres mangfoldighed byggefællesskabets kommende beboere og udstrækningen af deres individuelle boliger.