<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Side_215_oeverst_dg_1960

Trafiktårnet i København, Tranberg Arkitekter. Foto fra jubilæumsbogen: Jens Lindhe.

Bliver tegl også en del af fremtidens byggeri?

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Tag og Facade
  • Renovering
  • Tegl
  • 2023-05-31
  • | Af Malene K. Holm

    - Tegl er den mest bæredygtige bygningskomponent set på den lange bane. Vi skal bare sørge for at samle dem på en måde, så kommende generationer lettere kan skille dem ad, siger murermester og Oldermand Christian Dahl Pedersen.

    Murerlauget 18 Christian Dahl Pedersen_1600
    Oldermand i Københavns Murerlaug Christian Dahl Pedersen. Foto: Henrik Freek. (Murerlauget 18 Christian Dahl Pedersen)


    Hvis man spørger til, om murstensbyggeri har en fremtid, er svaret hos både murermester og oldermand i Københavns Murerlaug Christian Dahl Pedersen og adm. direktør i Danske Tegl, Gitte K. Nielsen, et klart ja. Men man er nødt til at se på tegl som materiale på den lange bane, siger begge.

     

    – Teglværkerne er allerede nået langt med at reducere CO2-udledningen og vi fortsætter indsatsen for at nå i mål med CO2-neutralitet. Vi er mere bekymrede for den manglende fokus, der er på at bygge langtidsholdbart og genanvendeligt. Det får man ikke point for i dag, og det er problematisk, når målet er at bygge bæredygtigt, siger Gitte K. Nielsen.

     

    Tidens krav

    I eventyret er det praktiske gris’ hus af mursten, der bliver stående, mens ulven puster og puster. For solidt murværk kan holde utrolig længe og i flere hundrede år. Men ser man på CO2-aftrykket over en 50-årig betragtningsperiode, giver nye mursten relativt store upfront-belastninger nu og her. Og har muret byggeri så overhovedet en fremtid?

     

    - Selvfølgelig er der en fremtid i at bygge i tegl. I min verden er der ingen tvivl om, at murværk i virkeligheden nok er den mest bæredygtige bygningskomponent, vi har. For hvilke andet materiale kan bevares i så mange år, skilles ad og samles igen? Og her vil jeg helst ikke tale andre klimaskærme ned, for jeg har stor respekt for andre håndværksfag, siger Christian Dahl Pedersen og tilføjer:

     

    – Men en 50-årig betragtningsperiode er ikke fair overfor murværk, som kan holde i 900 år.

     

    Og hans eksempler er ikke fra eventyrerne:

     

    – Laver man en LCA-beregning på Rundetårn, så tror jeg, at den kan slå alle omkuld. Hvis ikke, kan vi tage Kronborg eller Københavns Rådhus. Det er samtidig ikke nyt at bygge med brugte mursten. Det gjorde man allerede for 400 år siden på Hven, hvor den første Oldermand i Københavns Murerlaug, Willum Poulsen, af kongen blev bedt om at nedtage slottet Uranienborg, skille det ad og bygge Kongens Ladegård med de samme materialer.

     

    ED 14-S1240045_1600
    Børnehuset Egedammen. BBP Arkitekter. Foto: Jens Lindhe.


    Børnehus af brugte mursten

    Et eksempel på et nyt byggeri, Christian Dahl Pedersens egen murervirksomhed har muret med brugte mursten er Børnehuset Egedammen i Gladsaxe. Daginstitutionen er tegnet af BBP Arkitekter, som havde en klimamålsætning om at minimere CO2-udledningen og maksimere CO2-indlejringen i bygningerne. De bærende konstruktioner er i CLT-elementer, og klimaskærmen er muret af genbrugsmursten med cementfri kalkmørtel.

     

     

    Gentænkning og genbrug

    På hvordan vi bedst muligt kan anvende tegl i byggeriet med tanke for fremtiden, svarer Christian Dahl Pedersen:

     

    – Når vi bygger, skal vi bruge materialer, som kan skilles ad igen lettest muligt for at genbruge. Jo mere rent kalkmørtel, du arbejder med, jo nemmere er det at skille murstenene ad igen.

     

    I LCA-beregningerne, mener Christian Dahl Pedersen, at man inden for nogle år også vil skulle se på, hvordan man destruerer byggematerialerne, og her har mursten igen den fordel, at de nemt kan skilles ad og genbruges.

     

    400 års historie og fremtiden

    Københavns Murerlaug fylder i år 400 år og udgiver i den anledning en stor jubilæumsbog om det murede byggeri i dag og i fremtiden. Og hos Oldermanden er begejstringen for faget intakt:

     

    – I min verden er en mursten helt unik. Det er så lille et materiale, at du kan lave alting med den: Buer, bygge rundt eller skævt. Du kan lave mønstre og forme det på alle mulige måder. Som komponent er den enkelte sten jo ikke ret stor ift. et bygværk, og derfor kan du forme det på så mange måder.

     

    – Min bekymring er kun, at flere får øjnene op for hvilket genialt byggemateriale mursten er, så vi måske løber tør for genbrugsmursten. Men så har vi heldigvis nogle gode teglværker, der kan producere ret så CO2-neutralt.

     

     

    Hvordan kan man inspirere hinanden i faget?

    Det er dog ikke Rundetårn, Christian Dahl Pedersen ser som fremtidens byggeri. Hver ting sin tid, siger han:

     

    – Det, der er særpræget for vore tidsalder, er mønstermurværk med sten, vi trækker ud, vender og drejer lidt. Men vi kan godt lave det på en måde, så de små byggesten om 50 år kan tages ned og samles på i anden stil.

     

    – Vi skal inspirere hinanden i fællesskab med arkitekter og bygherrer og sammen have fokus på, at når vi laver klimaskærme at konstruere dem på en måde, så de næste generationer kan skille dem ad.

     

    På byggepladserne arbejder man også på at sænke ressourceforbruget ift. brug af mørtel, afdækning, strømforbrug. Som i alle fag bliver der finjusteret med fokus på det gode håndværk.

     

    Anbefalede artikler