Andelsboliglån: Der kan være tusindvis af kroner at spare

Andelsboligen kan være en økonomisk attraktiv vej ind på boligmarkedet, men finansieringen kræver, at man ser sig for. For der kan være stor forskel på, hvad bankerne tilbyder i rente på et andelsboliglån. Ifølge Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, kan det derfor betale sig at undersøge markedet og forhandle med banken.

Når man køber en ejerbolig, finansieres en stor del af købet typisk gennem et realkreditlån. Ved en andelsbolig køber man derimod en andel i en boligforening, og selve andelen finansieres normalt gennem et banklån. Vilkårene afhænger derfor i høj grad af bankens prissætning og vurdering af kunden.

Bankerne vurderer kunder forskelligt

Renten på et andelsboliglån fastsættes af banken og påvirkes ikke direkte af obligationsmarkedet på samme måde som renten på et realkreditlån. Banken ser blandt andet på kundens økonomi, lånets størrelse og risiko.

Der kan være stor forskel fra bank til bank. Ifølge Jens Hjarsbech skyldes det blandt andet, at bankerne vurderer kunder forskelligt og har forskellige strategier for, hvilke kunder de gerne vil tiltrække.

»Bankerne har ikke nødvendigvis samme appetit på risiko, og de kan også være mere villige til at tilbyde en lav rente til nye kunder end til eksisterende kunder,« lyder pointen fra cheføkonomen.

Det betyder, at eksisterende kunder ikke nødvendigvis automatisk får glæde af de bedste tilbud. Derfor kan det betale sig at forhandle med sin bank eller indhente tilbud andre steder. Mybanker hjælper forbrugerne med at sammenligne banktilbud og med det praktiske ved et bankskifte.

Forbered økonomien, før du søger

Banken vurderer både køberens økonomi og foreningens forhold, herunder andelens pris og foreningens økonomiske situation. Andelsboliger har ikke en fri markedspris som ejerlejligheder, og banken undersøger, om økonomien hænger sammen.

Man bør have styr på budgettet og kunne dokumentere, at man har råd til boligafgift, låneydelser og faste udgifter. En opsparing viser, at man kan lægge penge til side, og banken vil som udgangspunkt forvente, at køberen selv bidrager til finansieringen. Hvor stor en opsparing der kræves, afhænger blandt andet af bankens kreditvurdering.

For Jens Hjarsbech handler det om at vise banken, at man har styr på sin økonomi og kan betale sine forpligtelser. Et realistisk budget og en stabil økonomi kan være med til at styrke ens position, når lånet skal forhandles.

Lån eller kredit?

Der findes overordnet to muligheder: andelsboliglån og andelsboligkredit. Ved et almindeligt lån udbetales beløbet til boligkøbet. En andelsboligkredit fungerer mere som en kassekredit, hvor man kan trække på en aftalt ramme efter behov og betale renter af det beløb, man faktisk bruger.

Kreditten kan være relevant, hvis man skal finansiere et projekt over tid og ikke har brug for hele beløbet fra begyndelsen. Skal man finansiere selve købet af en andelsbolig, vil et almindeligt lån dog ofte være det mest oplagte. Det afhænger af behovet og af de samlede omkostninger ved de to produkter.

Gennemgå lånet hvert eller hvert andet år 

Det kan være besværligt at skifte bank, men den bank, der var billigst for tre år siden, er ikke nødvendigvis billigst i dag. Derfor anbefaler Jens Hjarsbech, at man med jævne mellemrum undersøger, om man kan få bedre vilkår et andet sted.

Et eftersyn hvert eller hvert andet år kan være et godt udgangspunkt. Her bør man sammenligne både renter, gebyrer og øvrige vilkår. Det kan være svært at vide på forhånd, hvilke banker der ønsker flere andelsboligkunder, og derfor er konkrete tilbud ofte det bedste grundlag for en forhandling.

Ifølge Jens Hjarsbech kan andelsboligejere i gennemsnit spare 13.000 kroner om året ved at skifte bank. Besparelsen afhænger af blandt andet lånets størrelse og forskellen mellem bankernes renter. Derfor er det vigtigt at sammenligne de samlede låneomkostninger og ikke kun renten.

En attraktiv boligform

Andelsboligpriserne påvirkes blandt andet af udviklingen på det lokale boligmarked, men også af foreningens gæld, ejendomsværdi og reglerne for maksimalpriser. København er det største marked, mens udviklingen kan være mere stabil i andre dele af landet.

Andelsboligen kan være et økonomisk attraktivt alternativ til ejerlejligheden, men det kræver, at man ser på mere end selve købsprisen. Boligafgift, foreningens økonomi og finansieringsomkostninger har også betydning.

Ifølge Jens Hjarsbech er det derfor værd at undersøge mulighederne for at få en bedre rente. Selv når forskellen på bankernes tilbud umiddelbart virker beskeden, kan den over lånets løbetid løbe op i mange penge. For andelsboligejeren kan det med andre ord betale sig at holde øje med markedet – også efter at nøglerne er kommet i hånden. 

 

Læs mere om andels- og ejerboligforeninger på vores temaside