Billede 1ghf

Udsigt fra boligerne over Qallussuaq (Vandsøen) og fjeldet Sermitsiaq mod nordøst

Afdæmpede facadefarver giver harmoni i Nuuks nye højhuse

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Tag og Facade
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Målbar bæredygtighed
  • 2025-12-08
  • | Af Redaktionen
  • | Fotos: Rockpanel

  • I et nyt boligprojekt i Nuuk er facadebeklædningen fra Rockpanel nøje udvalgt i naturinspirerede nuancer for at balancere moderne arkitektur med grønlandsk byggeskik og barske klimaforhold.

    Billede 5lTilflytning og ønsket om modernisering af boligmassen skaber et stigende behov for boliger, der både imødekommer nutidens krav og samtidig bevarer en tydelig lokal identitet

    Billede 4kTilflytning og ønsket om modernisering af boligmassen skaber et stigende behov for boliger, der både imødekommer nutidens krav og samtidig bevarer en tydelig lokal identitet

    Billede 3pDer er valgt en gennemgående hvid, cremet farve til sinuspladerne og kombineret den med Rockpanel Woods for at trække naturens farver ind i byggeriet
    Billede 2oDer er valgt en gennemgående hvid, cremet farve til sinuspladerne og kombineret den med Rockpanel Woods for at trække naturens farver ind i byggeriet
     
     


    Nuuk er midt i en omfattende byudvikling, hvor nye etagebyggerier skal imødekomme både befolkningstilvækst og ønsket om modernisering. På Vandsøvej i bydelen Inussussuaq er to boligprojekter netop blevet bygget – begge med fokus på holdbarhed og æstetik i mødet med Grønlands barske klima.

    Ét af projekterne er tegnet af Clement & Carlsen Arkitekter ApS og består af tre højhuse med i alt 120 boliger. Facaderne er beklædt med en kombination af Rockpanel Woods og Colours, suppleret af cremefarvede sinusplader. Valget af materialer og farver er nøje afstemt efter både klimaets krav og ønsket om et harmonisk arkitektonisk udtryk.

    Grønlands barske klima stiller høje krav til byggematerialer – ikke mindst til facadebeklædningen. Samtidig stillede lokalplanen krav til et harmonisk og mere neutralt udtryk.

    - Det arktiske klima kræver materialer med høj holdbarhed og lav vedligeholdelse. Samtidig ville vi bevare forbindelsen til landskabet ved at arbejde med naturlige farvenuancer og overflader, der spiller sammen med omgivelserne, fortæller arkitekt Uluutannguaq R. Andersen i en pressemeddelelse.

     

    Byggeri på fjeldskråning med udsigt til naturen

    Projektet er placeret på et skrånende terræn øst for fjeldkammen, omkring en kilometer fra centrum af Nuuk. Placeringen er valgt for at give beboerne optimale udsigtsforhold mod både Qallussuaq (Vandsøen), Davidstrædet og fjeldet Sermitsiaq

    - Vi har udnyttet den naturlige hældning, så bygningerne både falder ind i landskabet og giver maksimal kontakt til naturen, forklarer Andersen.

    Billede 6lTilflytning og ønsket om modernisering af boligmassen skaber et stigende behov for boliger, der både imødekommer nutidens krav og samtidig bevarer en tydelig lokal identitet

    Billede 7jTæt ved Clement & Carlsen Arkitekter ApS’ byggeri ligger et andet boligprojekt, hvis facader er beklædt med neutrale nuancer af Rockpanel Colours

     
     

     

    Facadeplader, der kan klare Grønlands barske vejr

    Store temperatursvingninger, høj UV-stråling og stærk vind er nogle af de udfordringer, som byggeri i Grønland skal kunne klare og det betyder, at materialer skal være både stabile og modstandsdygtige. Samtidig er materialerne Cradle to Cradle-certificerede, hvilket understøtter et bæredygtigt og cirkulært byggeri. Mikkel Langetoft-Nielsen, Business Manager hos Rockpanel siger:

    - Dimensionsstabilitet og farveægthed er afgørende. Rockpanels facadeplader er udviklet til netop den type belastninger.

    Arkitekterne bekræfter, at materialerne lever op til kravene i praksis. Farverne holder over tid, og den begrænsede vedligeholdelse er vigtig i et område med begrænsede ressourcer til drift og reparation.

    Respekt for landskab og byggeskik

    Selvom farverne i projektet denne gang er afdæmpede, trækker designet stadig på grønlandsk byggeskik, hvor farver traditionelt har spillet en central rolle.

    - Lokalplanen foreskrev et roligere udtryk, men vi har stadig ønsket at integrere naturens farver og teksturer. Træstrukturen i facadepladerne refererer til det omgivende landskab og giver bygningerne et lettere og mere balanceret udtryk, slutter Andersen.

    Læs mere om nordatlantisk byggeri

    Anbefalede artikler