66.000 m2 med muligheder er klar til byudvikling
Prospektet Dolmer ved Grenaa udbydes af Klaus Jensen, der selv købte ejendommen 15 år siden, og har boet i hovedhuset til den daværende rideskole. Nu håber han, at en byudvikler kan se potentialet i det naturskønne område, hvor entreprenøren selv kan få indflydelse på lokalplanen hos Norddjurs Kommune.
Lige hvor byskiltet til Grenaa står, ligger området Dolmer helt op af den øvrige by, men med en række landskabelige kvaliteter tæt ved. Området byder på stemningsfyldt landsbymiljø med en blanding af boliger fra ældre stråtækte ejendomme til nyere parcelhuse – og lige i nærheden ligger den nyplantede Dolmer Kildeskov. Med andre ord, hvem vil ikke gerne bo i sådan et område? Det er de givetvis mange, der gerne vil – men først skal der bygges boliger på grunden.
Prospektet Dolmer udbydes af Klaus Jensen, og han håber, at en byudvikler kan se potentialet i de cirka 66.000 m2 jord.
– Jeg synes, det er helt oplagt. Det er et område, der er helt bynært, men samtidig har landsbyidyllen og de landskabelige kvaliteter. Med den nye Nordre Kattegatvej ledes tung trafik nu også nord om Dolmer, så jeg synes, der er fantastiske muligheder for at udvikle et område, der helt naturligt smelter sammen med den øvrige by, der for eksempel kan indeholde seniorboliger, bofællesskaber, parcelhuse, tæt/lav bebyggelse, diverse erhverv og måske endda tiny houses, som der er efterspørgsel efter, vurderer Klaus Jensen.
Entreprenøren kan sætte sit eget præg på lokalplanen
Der er mulighed for at bygge op til 170 enheder på området, der ligger lige, hvor Bavnehøj Bakke og den øvrige bebyggelse til Grenaa starter. Norddjurs Kommune ser ifølge Klaus Jensen meget positivt på projektet og har allerede behandlet det politisk og lagt det ind i kommuneplanen.
Der er dog endnu ikke lavet en lokalplan for området, men det ser han som en fordel for en kommende udvikler:
– Man kan selv være med til at fastlægge rammerne for bebyggelsen – stort set alt er muligt. Her er virkelig potentiale til at etablere noget unikt for området. Personligt synes jeg, det kunne være fantastisk blandt andet at bygge nogle seniorbofællesskaber med atriummer som mødested, måske endda et friplejehjem. Vi ved, der er efterspørgsel efter den type boliger, og de findes endnu ikke i Grenaa-området, siger Klaus Jensen.
OM PROSPEKT DOLMER
• Areal 66.000 m2
• Kan bebygges med op til 170 enheder.
• Ligger helt op ad eksisterende bymiljø
• Adgang til flot natur
• Allerede behandlet politisk i Norddjurs Kommune
• Mulighed for selv at udvikle lokalplanen i samarbejde
med kommunen.