6.000 kvadratmeter messe-tag - klar til at få installeret solcelleanlæg
100 % genanvendeligt tagpap på tag, der svarer til tre fodboldbaner
Inden NR Green kunne installere solcelleanlæg på Bella Centret, skulle det 16.000 m2 tag renoveres. Her faldt valget på Derbigum NT tagpap fra Eurotag Danmark, fordi det er 100 % genanvendeligt og Cradle og Cradle certificeret.
NR Green fik til opgave at stå i spidsen for renoveringen af det store 16.000 kvadratmeter tag på Bella Center, og Lasse Jensen, teknisk direktør i NR Green, var helt sikker i sit valg af tagpap til at dække de mange kvadratmeter, som svarer til tre fodboldbaner. Her faldt valget naturligt på det Cradle to Cradle certificerede Derbigum NT tagpap fra leverandøren Eurotag Danmark, som de har haft gode erfaringer med.
Til at dække de mange kvadratmeter tag, som svarer til tre fodboldbaner, skulle der bruges store mængder tagpap. Her pegede NR Green specifikt på det Cradle to Cradle certificerede Derbigum NT tagpap fra Eurotag Danmark.
- Da vi havde vundet udbuddet om at renovere taget på Bella Center, vidste jeg, at vi skulle gå efter en løsning, der taler ind i den cirkulære tækning. Her var Derbigum NT fra Eurotag Danmark det oplagte valg. Som solcellevirksomhed er cirkulære løsninger et vigtigt element for os, og derfor ser jeg også Derbigum NT som det perfekte materialevalg for os, fortæller Lasse Jensen i en pressemeddelelse.
25 % af en Derbigum NT membran udgøres af Derbitumen, som udvindes af genanvendt tagpap. Derudover benyttes der udelukkende vedvarende energi i produktionen af tagpappen, ligesom produktet er 100 % genanvendeligt.
Fra tagdækkerens perspektiv var der stor tilfredshed med valget af materialet fra Eurotag Danmark, der bidrog til, at de kunne komme i gang og færdiggøre arbejdet hurtigst muligt.
Høj kvalitet
Men det er ikke kun den grønne profil, der forbinder tagpappen og NR Green. Gennem tidligere projekter har de allerede stiftet bekendtskab med tagpappen og især bemærket den gode kvalitet, der ikke kun gør det nemt at arbejde med, men også sikrer et flot og holdbart resultat.
- Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med Derbigum NT i vores tidligere projekter, og vi har været utroligt tilfredse med kvaliteten af tagpappen. Den er simpelthen af en meget høj standard. Vi har oplevet, at tagpappen er utroligt holdbar, hvilket har været en stor fordel for os i vores arbejde på det her projekt, siger Lasse Jensen.
Ikke nogen ventetid i arbejdet
Tagdækker ProTag APS, Magnus Ingemansen, fik til opgave at udføre monteringen.
Og fra tagdækkerens perspektiv er der også stor tilfredshed med valget af materialet, der ifølge Magnus Ingemansen bidrog til, at de kunne komme i gang og færdiggøre arbejdet hurtigst muligt:
- Ved andre tagpaptyper er der ofte en ventetid, da tagpappen skal lægges over flere gange. Med Derbigum NT kom vi udenom den situation, fordi vi kunne ’nøjes’ med at lægge det en enkelt gang, hvilket betyder, at man kan komme meget hurtigere derudaf, fortæller Magnus Ingemansen i pressemeddelelsen.
Det tagintegrerede solcelleanlæg er det første af sin slags på Sjælland og stod færdigt i starten af 2023 og producerer efter installationen 2,79 MW - det er omtrent det samme som det årlige strømforbrug 537 husstande med to voksne og to børn.
Derbigum NT:
Derbigum NT har opnået Cradle to Cradle-certificering på bronzeniveau. For at opnå certificeringen har Derbigum NT skulle leve op til en række krav om bæredygtighed inden for de fem kategorier: Materialesundhed, produktcirkularitet, luftkvalitet og klimabeskyttelse, forvaltning af vand og jord samt social retfærdighed.
Dette er bl.a. sket på basis af, at 25 % af råvareforbruget er genanvendt og kommer blandt andet fra genanvendelse af gamle tage og afskær fra tagdækningen- Derudover benyttes der udelukkende vedvarende energi i produktionen.