<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kompetenceudvikling

”Der er i øjeblikket stor søgning til kurser i bæredygtigt byggeri blandt bygge- og anlægsbranchens aktører, f.eks. kurserne ”Klar til bæredygtighed” (We Build Denmark), Energivejleder-kurser (Energivejlederen) og DGNB-kurser (Green Building Council)”

”Vi skal bruge gode digitale løsninger til renovering og drift”

  • Energi og Energioptimering
  • Virksomhedsnyt
  • Materialer og Løsninger
  • 2021-10-18
  • | Af André Hänsche Nielsen
  • | Foto: Steffen Stamp for Realdania

    Når vi energioptimerer, skal vi bruge gode digitale løsninger. Det er Henrik Teglgaard Lunds budskab, chefkonsulent i DI Byggeri, som påpeger, at de digitale løsninger er opfundet, men mangler at blive bredt ud til flere bygninger.

    Energioptimering er et emne der er på dagsordenen helt oppe på EU-plan, hvor 35 mio. bygninger inden for EU’s grænser skal energioptimeres inden 2030. Det fortæller Henrik Teglgaard Lund, som er chefkonsulent i DI Byggeri under Dansk Industri. Ifølge chefkonsulenten kommer der til at ske meget i EU, hvor Tyskland har afsat 20 mia. kr. til energioptimering som en del af deres genopretningsplan efter corona, Frankrig 50 mia. og Sverige 3 mia. kr.

     

    Også i Danmark er der stor interesse i at energieffektivisere bygninger og nedbringe CO2 ved byggeri, men ifølge Henrik Teglgaard Lund er der brug for mere faste planer fra regeringens side. Som en del af løsningen, lægger Teglgaard Lund vægt på gode digitale løsninger.

     

    - Vi har brug for gode digitale løsninger, f.eks. når vi planlægger en større renovering. Vi skal bruge digitale løsninger til at planlægge smart, når vi bygger og renoverer, så vi undgår for meget affald, og så vi kører med maskinerne på en måde, hvor vi ikke bruger for meget energi. I forbindelse med drift af bygningerne skal vi holde øje med forbrug, ved f.eks. at opsamle flere data.

     

    - De digitale løsninger er opfundet, men de skal bredes ud til flere af de eksisterende bygninger, så vi kan blive bedre til at indsamle data og optimere energiforbruget.

     

     

    Langkaerparken ”Renoveringsprojektet fra 2016 viste, at det er muligt at løfte etagebyggeri fra 60’erne til energimærkning A. Faktisk blev det renoveret til at have et energiforbrug på kun 20 kWh/m2/år, hvilket svarer til ”Energiklasse 0” – hvilket er på niveau med nogle af de bedst isolerede nybyggerier.” Foto: Enemærke & Petersen

     

    DI gør hvad de kan for at presse på udviklingen

    - Der er potentiale for at gøre det bedre. Fra DI’s side presser vi på for de rigtige løsninger, til glæde for såvel bygherrerne som forsyningsselskaberne. Vi er med til at diskutere hvordan man kan implementere løsninger, når man skal renovere bygninger, og hvordan man tager hensyn til klimaet, også ved mindre byggerier.

     

    - DI omfatter virksomheder i hele værdikæden, lige fra producenter, entreprenører og arkitekter til grossister og håndværkere. Der er 6700 virksomheder med i vores branchefællesskab DI Byggeri, der primært omfatter producenter af byggematerialer og udførende entreprenører og håndværksvirksomheder. Vi giver gode råd til politikkerne, og engagerer os i pilotprojekter med kommuner og andre store bygherrer.

     

    - Vi arbejder for, at der skal bygges bæredygtigt, og vi spiller en aktiv rolle i at nå frem til kosteffektive løsninger, blandt andet gennem Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. I starten af oktober præsenterer Klimapartnerskabet en sektorkøreplan, som er en opfølgning på anbefalingerne til regeringen fra marts 2020.

     

    - Vi er også med til at fremme kurser i bæredygtighed, blandt andet energivejlederkurser, hvor håndværkere lærer, hvordan de kan energioptimere bygninger. Og via We Build Denmark, som tilbyder små og mellemstore virksomheder kurser, der klæder dem på til at bygge og renovere bæredygtigt.

     

     

    portrat Chefkonsulent DI Byggeri, Henrik Teglgaard Lund


    Hvad de næste skridt er, ifølge Henrik Teglgaard Lund

    - Vi skal fortsætte med at have fokus på, hvad vi bruger energien til i Danmark. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark bliver brugt i bygninger, heriblandt til opvarmning og nedkøling af dem. Energiforbruget i bygninger er endda steget svagt hvert år fra 1990 til 2017. Man har ikke knækket koden i forhold til energiforbrug, og derfor skal der gøres noget.

     

    - En vigtig årsag er at mange bygninger er bygget for længe siden - to ud af tre af bygningerne i Danmark er bygget før 1980. De er bygget da der endnu ikke var krav til energieffektivitet i bygninger. I 2050 skal vi være færdige med fossile brændstoffer – men mere end 80 % af bygningerne i 2050 vil være bygninger, der allerede findes i dag. Kort sagt bør vores hovedfokus være at renovere huse fra før 1980, som opvarmes gennem varmesæsonen, altså ikke f.eks. sommerhuse.

     

    - I Danmark er der masser af viden om, hvordan vi skal bygge og drifte bygninger på en måde så energitabet er lille, men vi mangler at få den viden bragt ud til mange af de eksisterende bygninger – fra små til store, også til skoler og hospitaler. Der er virkelig mange bygninger, der kunne trænge til en energirenovering, også i forhold til vand- og varmtvandsforbrug.

     

    - Vi skulle også gerne nå i mål med at stoppe brug af naturgas til opvarmning af bygninger inden 2030. Naturgas har været billig i de seneste år, men nu er priserne steget voldsomt. Boligejere kan i denne varmesæson se frem til en højere energiregning, hvis de bruger gas, og det kan spille ind og gøre det mere attraktivt at skifte til fjernvarme eller til varmepumper.

     

    - Uanset hvordan gaspriserne kommer til at udvikle sig i de kommende år, vil vi opfordre til, at der skabes yderligere incitamenter til boligejerne, så de kan skrotte gasfyr og skifte til varmepumper og fjernvarme. Et gasfyr holder typisk i 10-15 år, og vi bør opfordre folk til at skifte til en grøn opvarmningsform, når gasfyret ikke længere holder.

     

    Henrik Teglgaard Lund slutter af med at konkludere, at energieffektivisering skal ses bredere.

     

    - At sætte energiforbruget ned, skal ikke gå udover indeklimaet. Det skal være rart at være i f.eks. kontorbygninger – de skal være godt opvarmet, og det skal hverken være sådan at folk får træk eller kommer til at svede. Derfor skal vi også se det i en sammenhæng, det handler ikke kun om energibesparelse. Vi skal se på en lang række aspekter i bygningen, det handler også om trivsel. Og så skal vi fremme gennemførelse af alle de rentable forbedringsprojekter.

    Anbefalede artikler