Fremtiden kalder på energismarte huse
Digitaliseringen foregår i et højt opskruet tempo, men i bl.a. landets ældre bygninger halter det stadig bagefter. Det skal et EU-støttet forskningsprojekt med dansk deltagelse nu bidrage til at rette op på med ambitionen om at skabe langt mere energismarte bygninger til fremtiden.
Hovedparten af landets bygningsmasse er huse og bygninger af ældre dato. Her er der selvsagt potentiale for en omfattende energioptimering og styrede, intelligente løsninger frem mod den grønne omstilling. Derfor skal forskere fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i samarbejde med partnere fra fire andre lande i EU-lande i projektet domOS nu bidrage til at udvikle teknologi, der kan gøre eksisterende og navnlig ældre bygninger mere energismarte med en ny, fælles platform.
Dit hus er et energisystem
Det treårige projekt fokuserer overordnet på at nedbringe energiforbruget, udnytte energifleksibilitet – og på at den enkelte forbruger i højere grad ser sin bolig som et energisystem. Den nye platform skal sikre, at de utallige forskellige apparater og sensorer i hjemmet kan styres og spille sammen på intelligent vis:
-En smart bygning skal være god at leve i. Derfor er formidling og awareness også en del af projektet, så beboere får en god forståelse af, hvordan husets energisystem som helhed fungerer, hvordan man kan tilpasse forbruget, udnytte energifleksibiliteten bedre i forhold til plads på nettet osv. – alt sammen med grøn energi, siger professor Torben Bach Pedersen, Center for Data-Intensive Systemer (Daisy) ved Aalborg Universitet.
Når bygninger taler et fælles sprog
Sammen med bl.a. kollegerne Christian Thomsen, Arne Skou og Brian Nielsen og i samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber og kolleger i fire andre europæiske lande medvirker han i den danske del af projektet, der bl.a. omfatter det AAU-udviklede koncept FlexOffer:
-Det store bidrag fra vores gruppe bliver at udvikle en ontologi, et fælles sprog for alle de mange forskellige apparater og sensorer, der skal kunne tale sammen og udveksle information om og mellem bygningerne. Det er en udfordring, fordi der allerede er så mange forskellige slags apparater og funktionaliteter på markedet. Og vi kan bl.a. bidrage med FlexOffer, der kan modellere, kombinere og optimere energibehov og fleksibilitet i konkrete processer og apparater. Målet er desuden, at projektet kan føre til en ny mærkningsordning, en Smart Readiness Indicator (SRI), der indikerer, hvor energismart den konkrete bygning er, siger Torben Bach Pedersen.
Test af intelligent styring i Aalborg og Skive
Projektet omfatter demoforsøg i Frankrig, Schweiz og i Danmark. I den almennyttige boligafdeling Kildeparken i Aalborg fra 1970’erne skal 2.500 beboere teste teknologi, der bidrager til intelligent styring af fjernvarme med grøn energi. Her afprøver man, hvordan man med industriel overskudsvarme kan operere fjernvarmenettet bedre. Målet er en reduktion af energiforbruget og CO2, af omkostninger til opvarmning og at kunne mindske spidsbelastningen i distributionsnettet. Ligeledes vil der blive gennemført et forsøg i Skive, hvor man afprøver fuldautomatiske varmesystemer i en række enfamiliehuse.
