<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kurt_Michael_pressefoto1

Direktør i LSCD Michael Grundholm (t.v.) og salgsdirektør i Tripplex, Kurt Braarup (t.h.)

Tripplex opkøbes af Lumiére Stretch Ceiling

  • Materialer og Løsninger
  • Indeklima
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Træ
  • 2021-01-06
  • Lumiére Stretch Ceiling Denmark (LSCD) har per 1. januar 2021 opkøbt 51 % af træpanelproducenten Tripplex A/S. Direktør i LSCD Michael Grundholm overtager dermed direktørposten i Tripplex og den tidligere direktør Kurt Braarup Vestergaard tiltræder som salgsdirektør i tæt samarbejde med medejer af LSCD, Stefan Jørgensen.

    Tripplex er en af Danmarks førende producenter af bl.a. bæredygtige og akustikregulerende trælameller til lofter og vægge. Hvis man ikke kender til deres produkter, kan man blot tage forbi den prisvindende Køge Nord Station, hvor gangbroens indre er smukt beklædt med trælameller, der sørger for en sund akustik og et spændende interiør. Eller også kan man tage forbi K.B. Hallen, der efter genopbygningen er blevet beklædt med lydabsorberende metalloftsystemer fra Tripplex.

     

    Spændende bæredygtig portefølje

    Et spændende produktsortiment, hvor god akustik og bæredygtige materialer går hånd i hånd, var også en af årsagerne til at Lumiére Stretch Ceiling Denmark gik ind i forhandlingerne om et opkøb af Tripplex:

     

    - Vi har i Lumiére Stretch Ceiling Denmark A/S gennemgået en rivende udvikling og har været på udkig efter nye og spændende forretningsmuligheder, der kan styrke koncernens fundament i fremtiden, fortæller Michael Grundholm medejer af LSCD A/S. Han uddyber:

     

    - Tripplex har en produktportefølje og en know how, der komplimenterer vores virksomhed og kunders behov rigtig godt. Det er en synergi, som på sigt, vil komme alle vores nye og gamle kunder til gode.

     

     

    Eksport til det europæiske marked

    Det er planen, at Kurt Braarup Vestergaard´s unikke brancheviden skal udnyttes til at indfri ambitionerne om at påbegynde en eksport af Tripplex’ produkter til det europæiske marked, og der skal videreudvikles på den i forvejen velfungerende bæredygtige profil.

     

    LSCD’s kompetencer indenfor belysning vil også blive sat i spil til udviklingen af tekniske installationsprodukter skræddersyet og integreret til Tripplex trælamelsortiment som fx spots, linjebelysning, ventilation og lignende.

     

    - Jeg ser frem til at påbegynde integrationen af lys og lamper i Tripplex systemerne. Vores produktkataloger, komplimenterer hinanden rigtig godt. Jeg er også glad for at vores produktion fortsat kommer til at ligge i Danmark så vores kunder er sikret den samme gode kvalitet og produkter, der produceres med grøn energi, fortæller salgsdirektør Kurt Braarup Vestergaard. Han fortsætter:

     

    - Vi går en spændende tid i møde, og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde på særligt det bæredygtige område. Vi begynder således året med at prøve, at få vores metalprodukter Cradle to Cradle-certificeret ligesom vores trælamelprodukter allerede er. Vores grønne ambitionsniveau vil kun stige efter sammenlægningen.

     

    Montage og installation som fagenterprise

    På samme måde som med Barrisol lofter, vil LSCD Enterprise fremover tilbyde entreprenører montage og installering af Tripplex produkterne som fagentreprise, så kunderne sikres den bedste og billigste løsning indenfor akustiske metallofter og trælameller.

     

    Ny placering af showroom

    Geografisk vil administrationen samles på LSCD’s kontor og showroom i Vejle. Produktionen vil fortsat ligge i Silkeborg, mens Tripplex’ nuværende showroom og kontor i Kastrup, flyttes til Valby.

     

    Anbefalede artikler