Test af Toyota Hilux – En utrættelig arbejdshest

De dage er mere eller mindre forbi. Pickups som Toyota Hilux (og konkurrenterne) er stadig stærke og kan tåle at blive brugt. Men komforten, instrumentering og den generelle anvendelighed til hverdag er i den grad blevet opgraderet. Også i den seneste nye udgave af Toyota Hilux. Som det sig hør og bør i pickup-segmentet er der forskellige versioner at vælge i mellem. Hilux fås som Single Cab, Extra Cab (med plads til værktøj, hund eller jagtgevær bag forsæderne og endelig som Double Cab, hvor der er bagsæder (hvis du har råd til hvide plader) eller et stort rum til grej, hvis du køber den på gule plader.

 

På motorfronten har Toyota en 2,4 liters diesel med 148 heste og 400 nm og en lidt mere kraftfuld version på 2,8 liter med 208 heste og 500 nm. Begge kan fås med 6-trins gearkasse - enten manuel eller automatisk. Vi testede den kraftige udgave med automatgear i en ”Invincible”-udstyrsversion.

 

Hvordan kører den nye Hilux

Hvilke køreegenskaber vil du have I en pickup? Hvis vi tager arbejdsbrillerne på, så skal den kunne tage 1 ton på ladet, kunne trække en trailer med et ordentligt læs. Det kan Hilux. Vi har, som skrevet, testet den store motorvariant, men desværre kun på en kort tur. Men kræfterne er der. Den mindre variant er egentlig stærk nok, men skal man have en arbejdshest, så kan man lige så godt vælge den stærkeste. Det giver mere behagelig kørsel og er der altid læs på, så slider det også mindre på motoren.

 

Selve køreegenskaberne i Hilux er fine. Det er ikke en personbil og den gør det bedst på landevej og ligeud. Hilux er høj og affjedringen til den bløde side. Det betyder, at den ikke er skabt til snoede småveje. Men, hvem køber også en 4x4 med krog g lad for at køre ræs. Ingen. Uden læs er Hilux ikke superkomfortabel. Der mangler lidt til at holde bagenden i vejen. Og så er der automatgearet. Det virker lidt gammeldags. Det tager lidt lang tid at skifte og der er lidt tøven mellem gearene. Det tror jeg, at Toyota vil ærgre sig over, for det kommer de til at høre for. Både fra motorjournalister og kunder, der vil irriteres og undres over det.

 

Uden at have kørt offroad i Toyota Hilux tør jeg godt skrive, at det kan den. For det er Hilux nærmest legendarisk berømtfor. Alle fra ørkenkriger til mudderbadende offroad-entusiaster ved, at Hilux kan komme gennem mudrede skovbunde og sandede ørkener. Det betyder også, at man kan komme hen over en byggeplads uden at sidde fast. Og er man ved at køre fast, så er det selvfølgelig let at koble 4-hjulstrækket til. Der er både høj og lav udveksling og Hill-Decent, hvis man skal ned at glatte skråninger og masser af anden elektronisk hjælp, når det hele ser lidt sort ud i terrænet eller i mudderet på byggepladsen.

 

 

Bag rattet

I kabinen og bag rattet ser alt i Hilux meget personbilsagtigt ud. Der er en stor 8” touchskærm midt i instrumentbrættet, et el-justerbart førersæde og rattet kan justeres både ind/ud og op/ned, så både høj og lav kan sidde godt. Udsynet er fint, fordi man sidder højt og der er gode store sidespejle.

Speedometer og omdrejningstæller er med gammeldags viser og varmen kan betjenes med knapper. Det er godt. Dog er instrumentering lidt ”japansk” Der er mange knapper og de sidder lidt rundt omkring, men man lærer nok, hvor de er, hvis man kører i bilen til dagligt. Infotainment-systemet nåede jeg ikke at lære at kende rigtigt. Umiddelbart virker det lidt bøvlet og langsomt at betjene. En sjov ting er, at der i toppen af instrumentbrættet midt for sidder et lille lcd-digitalur. Det ligner noget, der er blevet hentet i en Corolla fra 1998. Men det er en billig løsning og det viser, hvad klokken er. Har du brug for mere?

 

Det hele virker som om det er godt skruet sammen og holdbart. Dog er plastikken nogen steder lidt hård og kedelige, men hellere det end materialer, der er bløde, men som ikke kan holde til at blive brugt.

 

Vi kørte den topudstyrede Invincible. Men alle Hilux – undtagen billigste variant – har Apple Carplay og Android Auto. Så er alt det med det bøvlede infotainment ligegyldigt, for man kan bare bruge sin egen telefon.

 

Læs på!

Den største overraskelse jeg fik på min tur i den nye Hilux var, da jeg åbnede klappen til ladet. Tung som ind i h******, men heldigvis gasdæmpet. Ellers havde jeg tabt det. Der skal to hænder til at åbne og lukke.

 

Ladet er udstyret med indsats, med gode kroge til surring og hårdfør plastoverflade, så grus og værktøj ikke smadrer selve bilen, men ”kun” indsatsen. Sådan skal det være.

 

Rummet bag sæderne i den testede Double Cab, er pænt og tæppebeklædt. Tæppet er groft og ligner noget, der kan tåle at blive brugt. Også her lidt kroge, hvis der skal ligge grej, der ikke skal kurre rundt og skramle under kørsel.

 

De fleste i Danmark køber Toyota Hilux på gule plader, fordi de skal slæbe en trailer og have værktøj med. Det er Hilux bygget til og det gør den godt. Hvis valget står mellem den ”lille” 2,4 liters diesel og den større (og stærkere) 2.8 er der ingen grund til at tøve. Vælg den store, hvis du har råd. Der er mere moment og den er brølstærk fra lave omdrejninger. Prisen for en pickup som Hilux er desværre for høj. Desværre, fordi det er en biltype jeg selv er lidt forelsket i. Ultra-praktisk og kan tåle tæv – og så er der plads til hunden.

 

Læs også:

Toyota: En arbejdsbil til de store byggepladser