<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
boremaskine1_1920

Test af Makita 40V Bore- skruemaskine: Performance opvejer vægten

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • Test af værktøj, varevogne og udstyr
  • 2021-01-04
  • | Af Alexander Tengbjerg

    Den nye 40 V boremaskine fra Makita er en rigtig lille kraftkarl, med et batteri, der kan klare selv de tungeste opgaver. Kraftkarlen fra Makita fik lov at komme på et finkulturelt besøg hos skiltemaleren og scenografen Rolf Hansen, der netop nu er i gang med at lave scenografien til forestillingen ”Det førerløse menneske”.

    Det er støvet inde på det lille værksted, for der er fuld gang i værktøjet og på gulvet ligger et fint lag af træspåner. Der er fint snedkerværktøj til at lave små detaljer og lettere finisharbejde. Der er store dekupørsave, stiksave og meget andet, der trækker det tunge læs. Som scenograf må man være klar på at dagens arbejde involverer at man skal kunne arbejde med næsten alle typer materialer. Der skal bores og skæres i stål, træ, tegl og selv plastik og skumgummi kan ikke sige sig fri for at komme under scenografens klinger og værktøj.

     

    Men det mest brugte værktøj, som alle dage vil ligge ved siden af scenografen Rolf Hansen, når han arbejder, er en bore- skruemaskine. Derfor var forventningerne store til den nye 40 V maskine fra Makita.

     

    boremaskine4_1600

     

    Egner sig til de tunge og lette opgaver

    Efter at have sendt bore- skruemaskinen på kulturudveksling på det lille værksted i to uger, mødte vi op for at se til den. I den tid var Rolf blevet godt bekendt med bore- skruemaskinen.

     

    - Det har været en fornøjelse. Det er en rigtig kvalitetsmaskine, der har så meget power, uden at det går udover kontrollen. Jeg har brugt den til en del træarbejde, med underliggende metalplader. Og støder man på metal med den her, er det ikke noget problem. Jeg har ellers prøvet, at det giver et ordentlig vrid i armen når man rammer noget, hvad end det er med vilje eller et uheld. Bor- og bitskifte foregår hurtigt og ubesværet og alt føles som om det er godt konstrueret.

     

    - Jeg arbejder både med de tunge opgaver, hvor der bare skal skrues hundredvis af skruer og huller i en hulens fart. Men der er også de finere finishopgaver, hvor det skal gå lidt mere blidt til værks. Der er kun to hastigheder på maskinen her, men det er mere end rigeligt. En er for lidt og over to er for meget i min verden. Der er ingen grund til at overkomplicere maskinen med features man aldrig bruger, siger Rolf og fortsætter:

     

    - Men noget jeg syntes er helt genialt og som jeg ved mange snedkere og tømrere ville være vilde med, er det elektroniske valg af moment i 41/21 trin. Det fungerer supergodt og hjælper til at man får lavet sit arbejde pænt og hurtigt. Den indbyggede LED-lampe er også godt placeret og er god på opgaver med lidt lys. Det vil især komme vvs’erne og blikkenslagerne til gode. Men jeg har også selv stået mange gange i bælgravende mørke og boret, fordi sceneteknikerne er i gang med at ordne lys.

     

     

    Har vi brug for 40V?

    Spørgsmålet er så. Har man brug for 40V og hvad er prisen for den ekstra saft og kraft?

     

    - Jeg syntes den er en anelse tung, men jeg tager gerne den ekstra vægt i tilgift for noget ekstra power. Jeg kan godt lide, at jeg kan nøjes med en maskine, der bare kan tykke sig igennem det hele. Samtidig er det rart at man kan gå en eller to dage uden at skulle skifte batteri.

     

    - Størrelsen på batteriet betyder dog at jeg ikke syntes, at man kan have den i hængende i bælteklippen på siden af bukserne. Men den fungerer til gengæld som en udmærket støtteplatform. Så når man sætter boremaskinen fra sig, står den godt fast.

     

    - Hvis man skal sige noget negativt, så er det, at man nu står til at skulle investere i en ny batteripakke. For de gamle 18 V batterier duer jo ikke til den nye generation af 40 V Makita-maskiner. Personligt har jeg selv en del værktøj fra Makita såsom stiksav og kap-geringssav, så det fylder lidt, hvis man både skal have en oplader til 18V og 40V batterierne. Men når det er sagt forstår jeg godt hvorfor de har valgt at gå den vej de har. Det er i hvert fald en fantastisk boremaskine og alsidigheden opvejer helt klar vægten, afslutter Rolf.

     

    boremaskine5



    Tekniske specifikationer:

    Makita Bore-/skruemaskine XGT DF001GM201

    Spænding: 40V

    Maksimalt moment: 140/68 Nm

    Momentindstilling: 41/21

    Max. borediameter i træ: 76 mm

    Max. borediameter i stål: 20 mm

    Vægt /målt EPTA: 3,0 kg

    Lydtrykniveau: 75 dB(A)

     

     

    Tak til Rolf Hansen

    Rolf Hansen er uddannet skiltemaler og er blandt landets dygtigste scenografer, der har fået flere priser for sit arbejde.

     

    Anbefalede artikler