<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Skræddersyede sikkerhedsløsninger fra OnSite Safety sikrer byggepladsen

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2020-03-31
  • | Af Rune H Jensen
  • Enkle sikkerhedsforanstaltninger kan effektivt reducere risikoen for tyveri og hærværk betragteligt. Danske OnSite Safety specialiserer sig i skræddersyede sikkerhedsløsninger med bl.a. hegn og videoovervågning til bygherrer og entreprenører på landets byggepladser.

    Det giver ikke alene større tryghed på arbejdspladsen. Det betyder også helt basalt en minimering af risikoen for store tab eller skader, der virkelig kan mærkes på bundlinjen. Det fremhæver OnSite Safety, der specialiserer sig i alarmsikring og overvågning til bl.a. byggebranchen:

     

    -Vi rådgiver og kommer med anbefalinger til at forbedre den enkelte byggeplads. Det kan typisk være hegn og/eller videoovervågning afhængigt af ønsker og krav, der stilles fra bygherres eller entreprenørens side. Og hvis der ikke på forhånd findes nogen beskrivelse, så tager vi den direkte dialog med kunden og forsøger at finde den optimale løsning. Derfor varierer de også meget fra gang til gang, da løsningerne kan bruges på mange forskellige måder, siger Bo Ejsing fra OnSite Safety i Taastrup.

     

    Skræddersyede løsninger

    Der er således tale om decideret skræddersyede løsninger til den specifikke sag, og af samme grund gør OnSite Safety ikke i fast pris-princippet. Det handler i stedet om at finde den bedste løsning til den bedste pris alt efter behovet:

     

    -Ikke to byggepladser er ens. Hvis der f.eks. er tale om en lukket byggeplads, kan man vælge at koble videoovervågningen til en central, der får direkte alarmbesked om uønsket aktivitet. Der kan også være tilknyttet højttalere, så indbrudstyven eller hærværksmanden bliver afskrækket på stedet af lyden – samtidig med at vagter kan bede den indtrængende om at forlade området.

     

    3

     

    Fleksibel videoovervågning

    Videoovervågning kan tilsvarende bruges på flere måder. Man kan anvende intelligent videoanalyse til at lave alarmer, og i stedet for at kigge på skærmen 24/7 kan man gå tilbage og se efter, hvis der mangler noget eller få hegnet lukket til, hvis det er klippet op. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er en løsning som ofte vælges, fordi den har vist sig meget effektiv.

     

    -En anden mulighed er, at kameraet tager et billede hver time eller måske fire gange i døgnet. Det giver den dobbeltfunktion, at det både fungerer som overvågning og som en mulighed for at følge hele byggeprocessen. Hvis der f.eks. er tale om et privat luksushus, som vi også gør i, kan ejeren følge udviklingen og opnå en større sikkerhed, når der er tale om dyrt og lidt bedre materialevalg til f.eks. et gulv. På den måde er det en investering, der hurtigt vil tjene sig hjem for ejeren, hvis uheldet er ude, fortæller Bo Ejsing.

     

    8

     

     

    Følg processen til dørs

    OnSite Safetys kundekreds og projekter omfatter således alt fra private villaer til f.eks. hoteller og institutioner, men i alle tilfælde handler det om at skræddersy løsningen til det specifikke steds behov, så der hverken er unødig meget eller for lidt sikring, så kameravinkler er dækket fornuftig, så videoovervågningen bliver brugt optimalt osv.

     

    I forhold til hegn, som meget ofte benyttes på byggepladser, findes der to typer. Dels den manuelle port, der hører til hegnet. Og dels den elektriske port, der kan være med eller uden adgangskontrol – og karrusellen, hvor kun én person kan komme igennem ad gangen. Med karrusellen er det muligt at forøge sikkerheden med adgangskontrol i form af et adgangskort – igen altid med fokus på hvilken løsning, der egner sig bedst til den specifikke byggeplads:

     

    -Vi varetager hele processen fra rådgivning til installering samt efterkontrol, hvis der er behov for dét. Det centrale for os inden for alarmsikring og overvågning er, at vi gerne vil skabe større tryghed på arbejdspladsen og minimere risikoen for tyveri og skader markant med fleksible og enkle overvågningsløsninger, slutter Bo Ejsing.

     

    5

     

    En grøn tilgang

    Produkterne fra OnSite Safety har gennemgående en grøn profil med ambitionen om at vægte energivenlighed højt uden at gå på kompromis med kvalitet eller effektivitet. De miljøvenlige produkter omfatter bl.a. litiumbatterier, solcelleanlæg og almen styring af energioptimering.

    Anbefalede artikler