
Salg af genbrugsmaterialer fra byggebranchen er en succes
J. Jensen har formået at digitalisere salget af genbrugsmaterialer fra byggebranchen. Det her med tiden resulteret i en øget efterspørgsel, for som man bemærker hos J. Jensen, så vil forbrugerne og håndværkerne gerne handle bæredygtigt, men det skal være nemt og enkelt.
Bæredygtighed er på alles læber og særligt byggebranchens store ressourceforbrug står til debat. Løsningen er naturligvis mere genbrug. Genbrug af byggematerialer kan dog forekomme besværligt, men det har J. Jensen ændret på. De har digitaliseret en deres genbrugsforretning, der gør det nemt og enkelt for private forbrugere og håndværkere at udvælge brugte byggematerialer- og komponenter i høj kvalitet: Hvad enten det drejer sig om træ, tegl, vinduer eller noget helt andet.
Dermed er der skabt en fin synergi mellem J. Jensens nedrivningsforretning og deres genbrugsbutik og materialebank. J. Jensen har nemlig gennem mange år skærpet deres kompetencer indenfor nedrivning og miljøsanering, der i dag er et videnstungt fag. Resultatet er at de materialer, der ender i genbrugsbutikken, er af en høj kvalitet og er udvalgt af J. Jensens nedrivningseksperter.
Thomas Sinding, der er Udviklingschef hos J. Jensen, fortæller her hvorfor man valgte at allokere så store ressourcer til digitaliseringen af forretningen:
- Vi har altid genbrugt materialer, der havde værdi. Det ligger simpelthen i vores DNA at genbruge alt det vi overhovedet kan. Men en ting er at rive ned og samle materialer sammen. De skal jo helst have nyt liv i nye byggesager. Derfor har vi de sidste par år arbejdet intensivt på at digitalisere vores genbrugsforretning. Ved at have ordentlige billeder og give kunderne mulighed for at reservere, for til sidst at komme ud for at besigtige produktet, undgår vi retursager. Folk skal kunne se, vurdere og føle produktet. Resultatet har været en stor stigning i salget af genbrugsmaterialer, fortæller Thomas Sinding, der er Udviklingschef hos J. Jensen.

Gode udsigter for genbrug
Indtil videre er det primært private og mindre håndværksvirksomheder, der opkøber genbrugsmaterialerne, men tiden taler for J. Jensens genbrugsinitiativ og det har gode fremtidsudsigter, hvis altså man ønsker en grønnere byggebranche:
- Der er endnu nogle udfordringer med genbrugsmaterialerne. Først og fremmest er der ikke længere garanti. Dernæst har man jo en lidt særlig materialesammensætning, der gør at vores lager ikke altid passer til projekterne. Man skal derfor have en bygherre, håndværker og arkitekt, der er villig til at planlægge deres projekt ud fra materialerne, som er til rådighed og ikke omvendt. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at selvom garantien er forsvundet så videresælger vi jo genbrugsvarer af meget høj kvalitet. Det vil sige at vinduer, døre og meget andet har en fortsat lang levetid og noget har aldrig været brugt, da det er overskudsvarer fra andre projekter. Man kan trygt vælge sådanne løsninger, selvom der desværre ikke er nogen garanti, forklarer Thomas Sinding, som uddyber:
- Genbrug kræver at man tænker kreativt, men er man villig til det, så er der så mange muligheder. Jeg syntes at vi er ved at se en kulturændring hvor genbrug ikke bliver set som besværligt, men derimod et gode, der kan skabe interessante kvalitetsbyggerier.

Stil krav om bæredygtighed
I stor skala går det stadig langsomt med genbrug af byggematerialer, men også her er der lys forude:
- Vi ser enkelte større projekter hvor bygherren stiller flere krav om at arkitekter og entreprenører bruger genbrugsmaterialer. Men her vil jeg klart opfordre til at tage fat i os som nedriver. Er vi med tidligt i processen, kan vi også hjælpe med at forventningsafstemme og planlægge, hvordan en nedrivningssag kan forvandles til et genbrugseventyr. Som nævnt har vi jo mange års erfaring med nedrivning og genbrug og på mange sager ser vi at ca. 85 % af materialer bliver genbrugt. Det giver mening for alle hvis den ekspertise kommer mere i spil tidligt i byggesager, afslutter Thomas Sinding.