
Sådan forbedrer du både dit soveværelse og din søvn
Soveværelset har i mange år ofte ikke været første prioriteten når der skulle indrettes bolig i danske hjem. Dette er dog ved at ændre sig, og mange danskere indser værdien i at indrette et dejligt soveværelse.
Er du en af dem der ønsker at gøre noget ved dit soveværelse, kan det virke lidt uoverskueligt at vide hvor man skal starte og hvad der er vigtigt. Hvad der her følger, er tre gode råd til hvordan du bedst muligt indretter dit soveværelse – hvad enten der er tale om en mindre nyindretning eller en decideret renovation.
Ro på farverne
Et soveværelses vigtigste opgave er at være et godt sted at sove. Dette virker måske indlysende, men mange modarbejder faktiske dette ved at ville have en masse ting på soveværelset der ikke har med søvn at gøre. Dette er en fejl. Det bedste du kan gøre for dit soveværelse, og dermed for din søvn, er at skabe ro på dit soveværelse. Dette kan gøres på flere måder.
Et godt sted at starte, er ved at se på farver. Farver i boligen er utrolig trendy for tiden, men på soveværelset skal man dog passe på. For mange farver, og særligt pangfarver, kan skabe uro, og giver hjernen for meget at se på. Derfor er det vigtigt at holde farver på et minimum. Helt at undgå farver og holde det indenfor gråtoner er ofte en god løsning, og skal der være farver, er pastelfarver ofte vejen at gå.
Styr på lyset
En anden faktor der har stor indflydelse på vores søvn, er lys. Lys er noget af det der har størst effekt på vores søvnrytme, og skal du have god søvn er godt lys helt essentielt. Dette gælder både det naturlige og det elektriske lys. Med det naturlige er det vigtigt at du kan få det godt mørkt om aftenen – også i de lyse, danske sommernætter. Derfor er gode gardiner vigtige. Lange gardiner er særligt godt, da de udover at blokere for lys, får vinduet til at fremstå større og giver dybde til soveværelset.
Også det elektriske lys skal du være nøje med. Typisk bør du have to typer lamper i dit soveværelse: en loftslampe der kan lyse hele rummet op, og forskellige mindre lamper, særligt læselamper, der giver mindre lys. Dette er vigtigt, da et helt oplyst soveværelse ikke signalerer til hjernen, at det er ved at være tid til at sove. Derfor er særligt en læselampe god at have ved sengen. Dette kan med fordel kombineres med en elevationsseng og god topmadras, så du kan hæve rygstøtten og dermed få en god læseplads i tiden op til, at du skal sove.
Godt indeklima, god søvn
Den sidste faktor der spiller ind på din søvn og dermed dit soveværelse, er indeklima. Indeklima er selvfølgelig vigtigt i alle rum, men særligt på soveværelset kan det gøre en kæmpe forskel. Vi udleder en masse vand og varme når vi sover, så mulighed for udluftning er virkelige vigtig. Skal du lave et helt nyt soveværelse, kan det være værd at overveje, om du kan have en udedør på værelset, da denne ofte giver bedre udluftningsmuligheder end et vindue.
Har du ikke mulighed for dette, er der dog stadig en række ting du kan gøre. Et godt sted at starte er med sengen. Den rigtige seng kan både hjælpe med bedre indeklima, eller som minimum kompensere for et mindre godt indeklima. Særligt topmadrassen er vigtig uanset hvilken sengetype du har. En topmadras kan både hjælpe med at holde på varmen, eller lede den væk. Så hvis du enten synes dit soveværelse er for varmt eller koldt, kan det være smart at overveje en topmadras der bedre holder eller afgiver varmen.