<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Roskilde Festival: Bedre forhold for indbyggerne i den midlertidige by

  • Anlæg
  • Klimasikring
  • 2019-06-25
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • | Foto af Stiig Hougesen

    Hvert år etableres en by med 130.000 indbyggere lidt uden for Roskilde, en midlertidig by, hvor der dog skal være styr på alle velkendte faktorer som energiforsyning, affaldshåndtering, sikkerhed og ikke mindst kloakering.

    I 2018 gennemførte Roskilde Festival i samarbejde med Roskilde Kommune og HOFOR en enorm fremtidsinvestering i nye toiletfaciliteter med træk og slip på festivalens campingarealer, og man anlagde således 6,5 kilometer vandforsyningsledninger til 26 nye forsyningsøer, hvorfra der går spildevandsledninger til Sjællands største opsamlingstank på ca. 4.500 m³ og gradvist videre til Roskilde Kommunes rensningsanlæg, som herved ikke overbelastes – i alt 24 kilometer spildevandsledninger. Henrik Bondo Nielsen er som divisionschef for Roskilde Festival ansvarlig for service og sikkerhed for den midlertidige by, og han fortæller om sidste år enorme kloakeringsprojekt:

     

    - Der blev gravet hele foråret, og vi var først færdig lige inden festivalens start, så vi måtte teste, mens vi driftede, og det lykkedes faktisk uden nedbrud eller driftstop. Vi havde ikke mange års målinger at støtte os op ad, og der var på det tidspunkt usikkerhed om, opsamlingstanken var stor nok – om vi burde have anlagt mere end ét bassin. Men det viste sig at være en klog beslutning – bassinet blev kun halvt fyldt, så der var masser af luft i systemet, hvis man kan formulere det sådan, smiler Henrik Bondo Nielsen, og han indrømmer i samme øjeblik, at han op til årets festival har nok har talt mere om hvad, der sker på et toilet end de fleste:

     

    - Når vi ser på sidste års festival, så spillede den grundlæggende struktur under jorden optimalt, men der har været visse udfordringer ved at gå fra de gamle mobile toiletter til træk og slip. Lige pludselig er der et varmt, rent og roligt sted, ligesom der ikke frit udsyn til det, andre før én har leveret. Hvor der alle andre steder på festivalen er en masse mennesker tæt omkring én, så har man pludselig sit eget rum, og det udnytter nogle måske til at blive siddende lidt længere med deres mobil foran sig.

     

    Henrik Bondo Nielsen påpeger også, at de frivillige møder op uden nogen som helst viden om at drifte de nye toiletfaciliteter, ligesom gæsterne også skal vænne sig til noget nyt – eksempelvis er der otte døre på hver side af faciliteterne, og der var der sidste år mange eksempler på, at folk bare stillede sig op i køen på den ene side, selvom der var ledige toiletter på den anden side. Her vil der på festivalen i 2019 være flere faste værter til at vejlede og guide både gæster og frivillige.

     


    Foto: Krists Luhaers



     

    Ligestilling i toiletkøen

    Et andet nyt tiltag på festivalen er, at man opstiller en række urinaler for kvinder, der er udviklet af arkitekter, som tidligere har været frivillige på festivalen og kender problemet direkte. Urinalet til kvinder, LaPee, er udviklet af de to unge arkitekter Gina Perier og Alexander Egebjerg, der mødte hinanden på arkitektskolen. Henrik Bondo Nielsen fortæller:

     

    - Vi er lidt kede af den måde, vi tidligere har forskelsbehandlet på – hvor mænd har haft fri adgang til urinaler, mens kvinderne har måttet stå i kø. Det er dejligt nu at kunne råde båd på, og ved at indføre de nye urinaler forventer vi også at kunne aflaste toiletterne med vandskyld, så de kan bruges til det, der er mest brug for.

     

    Affaldshåndtering den store udfordring – hvordan genanvender vi mere?

    Roskilde Festival har et tæt samarbejde med Roskilde Kommune om spildevandsprojektet, og kommunen har afsat ressourcer til hele den byggesagsbehandling, som sikrer, at alle telte, tribuner og scener opfylder bygningsreglement på midlertidige konstruktioner og lever op til Energistyrelsens certificeringsordning.

     

    - Vi har et virkelig nært samarbejde med Roskilde Kommune, hvilket er skønt. Jeg er med i interesseorganisationen for festivaler og spillesteder, Dansk Live, og her ser vi, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man samarbejder. Det er meget frustrerende for andre festivaler, og her arrangerer Dansk Live en større begivenhed inden længe, hvor vi inviterer alle kommuner for at udveksle erfaringer, siger Henrik Bondo Nielsen, som kan fortælle, at Roskilde Festival også har indledt et tættere samarbejde med affaldsselskabet ARGO, der driver Roskilde Kommunes modtagestation for erhvervsaffald.

     

    - Affaldshåndtering er stadig en udfordring, så det er meget glædeligt, at det bliver prioriteret. Efter min personlige mening, så er affaldshåndtering et så stort emne, at vi burde have en national strategi i stedet for at lade det være op til hver enkelt kommune – her er der lidt for mange forskellige løsninger lige nu, fortæller Henrik Bondo Nielsen og fortsætter: 

     

    - I Roskilde Festival har vi fokus på at adskille pap, glas og bioaffald samt opsamle fedt og friture og farligt affald. Derudover er vi opmærksomme på vores forbandede smertensbarn, luftmadrasserne, som indeholder PVC. I den almindelige husholdning vil man bare smide den type madrasser ud, som andet affald, men her har vi 35 tons hvert år, så vi gør en stor indsats for at behandle dem særskilt. Udfordringen er at finde en modtager, der kan genanvende den bløde PVC, og forrige år sendte vi det til en tysk producent, som laver hestemåtter af gummi, men det er svært for dem at bygge noget op om én årlig leverance – her har de behov for løbende leverancer, hvis de skal ændre i deres produktion. Hvis vi ikke kan finde en aftager i år, må vi sende det til deponi, hvilket er dybt trist, men her kan der stadig ske noget, nu når vi har fået ARGO som samarbejdspartner.

     

    Roskilde Festival i år er man gået tilbage til at anvende vaskbare ølkrus i plast fremfor bionedbrydeligt plastik, og Henrik Bondo Nielsen fortæller omkring det valg:

     

    - Det er rigtigt, at vi de forrige år kunne opløse ølglassene i varmt vand, men plastikken fra krusene bidrager ikke positivt som andet bioaffald, der kan omsættes til energi. Fremover ønsker vi ikke bare at bortskaffe, men at genanvende. Cirkulær økonomi står meget højt på vores dagsorden, og vi forsøger at få folk til at tage deres ting med hjem igen, ligesom vi gerne vil belønne dem, der passer på deres ting. Spejdersport opkøbte sidste år brugte campingstole for 10 kr., hvilket 1700 mennesker benyttede sig af. Den slags tiltag støtter vi op om – vi skal gøre det let og tilgængeligt at agere mere bæredygtigt, ligesom vi meget gerne samarbejder med virksomheder, som Spejdersport, der driver en forretning hele året fremfor bare en uge. Den tyske virksomhed, Utopia, er specialister i camping og midlertidige boliger, og de lejer brugte telte ud til festivaler over hele Europa via deres Get-a-tent koncept, som også er på Roskilde Festival. Den slags professionelle aktører vil vi meget gerne samarbejde med – så vi kan forsøge at udsætte tiden, inden noget bliver til affald.

     

    Anbefalede artikler