Robotekspert: Robotter kan samarbejde med mennesker på byggepladserne
Robotekspert Lars Dalgaard fra Teknologisk Institut arbejder blandt andet med projekter om automation i byggebranchen – overvågningsdroner og løfterobotter er blandt de ting, vi snart kommer til at se, mens de mere komplekse opgaver fortsat vil være i menneskehænder
Det bliver ikke lige med det første, at autonome robotter overtager de komplekse opgaver på byggepladserne og selv murer, monterer og trækker ledninger. Men derfor vil robotterne alligevel komme til at spille en rolle i bygge- og anlægsbranchen i en nær fremtid.
Det forudser robotekspert og cand. polyt. Lars Dalgaard, der er sektionsleder på Teknologisk Institut.
- Byggepladser er komplekse at arbejde på, og set med robotøjne er det fjendtlige omgivelser. Det er udendørs, der er beskidt, der er ujævnt terræn og det minder på ingen måde om de fine, rene omgivelser, man har i de produktionshaller, hvor robotter har vundet indpas, siger Lars Dalgaard.
Lars Dalgaard er robotekspert hos Teknologisk Institut. Foto: Teknologisk Institut
Tilpasningsevne er vigtig
Siden 1980erne er der specielt i Japan blevet eksperimenteret meget med robotter i byggeriet. Men det har ifølge Lars Dalgaard været robotter, der har været skræddersyede til enkeltprojekter og ikke maskinelle generalister, der kan sættes ind på enhver byggeplads.
- Mennesker er eksperter i at tilpasse sig til enkeltprojekter og nye forhold, mens robotter kan lide ensartethed, kendte omgivelser og strukturer. De kan ikke bare springe over, hvis tre paller rockwool står i vejen. Derfor kommer vi ikke til at opleve selvkørende robotter på byggepladserne lige foreløbig. I stedet kommer vi til at se nogle elementer af automatik. Faktisk er de der allerede, siger han og peger på, at man i leverandørleddet for eksempel kan have robotter, der skærer tømmer, eller at man bruger droner til inspektions- og monteringsopgaver.
Netop droner er i fokus i et af de to projekter, Teknologisk Institut skal arbejde på i samarbejde med innovationsnetværket for robotteknologi Robocluster og DTU i 2020.
- Der findes sensorer, der kan støbes ind i materialer, så man kontinuerligt kan måle temperatur eller fugt i materialet, men de kan jo ikke bruges i ældre byggerier. Men vi kan tage sensorer, der kan fastmonteres på broer ved hjælp af droner. Det er ikke fuldautomatisk, men man skal forestille sig noget, der minder om en flyvende sømpistol, siger Lars Dalgaard.
- Det er svært at få en drone til at trykke på noget og have kontakt med en flade, men det er et forsøg på at finde potentialet i droner, siger han.
Kronprinsesse Marys bro ved Frederikssund har smagt på fremtiden. En inspektion efter revner blev udført ved hjælp af droner, og billederne blev derefter analyseret automatisk. Det sparer både arbejdstimer og mindsker risikoen for uheld i forhold til at sende folk på fysisk inspektion. Foto: Teknologisk Institut
Løfterobotter
Et andet projekt handler om tunge løft og transport.
- Vi har tidligere lavet robotter, der kunne flytte en hospitalsseng, og nu vil vi se på potentialet på byggepladserne, hvor der ofte flyttes uhåndterlige objekter. Man lægger det tunge objekt, der skal flyttes, på robotten, der tager vægten og samarbejder om at flytte det på samme måde som to mennesker ville bære en ting. Det vil sige, at den tilpasser sig menneskets bevægelser, er i stand til at gå uden om en vandpyt og den slags. Det emulerer det, to mennesker ville gøre, og et eksempel på, at man ikke skal tænke i 100-procentløsninger, men nærmere udvide værktøjskassen for dem, der arbejder på byggepladsen, siger han.
- Det vigtige er at overveje, om løsningerne tilfører værdi. Man kan muligvis lave en robot, der kan lægge mursten, men den vil ikke nødvendigvis være mere nyttig end et menneske. I stedet er det vigtigt at se på, hvor robotterne kan lette arbejdsgange, skabe mere sikkerhed og samtidig være en solid investering for virksomhederne.
