<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
2BM_DSC0953_1600

Projektstyring og gennemsigtighed er guld for byggebranchen

  • IT og ny teknologi
  • Den effektive byggeproces
  • Byggeriets udvikling
  • 2020-12-31
  • Digitalisering er fortsat en udfordring i byggeindustrien, men digitalisering er ikke kun et spørgsmål om mere effektivitet, det handler ultimativt om økonomistyring og overlevelse, skriver Anders Holm Jørgensen fra Unit4.

    Indlæg af Anders Holm Jørgensen, Unit4

     

    Det er faktisk ikke nemt at sidde som CFO i en byggevirksomhed. Der er nemlig ikke stor tradition for gennemsigtighed imellem projektøkonomi og virksomhedens finansielle performance, og typisk er strukturen sådan, at når halvdelen af pengene er brugt, er halvdelen af projektet færdigt. Men sådan ser verden altså bare ikke ud, ej heller i hele træskolængder!

     

    Og har du penge, så kan du få. Men har du ingen så må du lukke

    Det manglende overblik er i vid udstrækning en direkte konsekvens af manglende digitalisering. I stedet for fuld gennemsigtighed er det forsat kun få mennesker, der sidder med den faktiske viden om hvordan, projektet forløber. Det betyder, at CFO’en i byggevirksomheden reelt kan tro, at alt kører som planlagt, og margin og likviditetsstyring er fuldt på plads – mens det modsatte kan være tilfældet. Der kan ligge grimme overraskelser og lure.

     

    Med en ikke-digitaliseret arbejdsmodel kan overraskelserne endda gemme sig så godt, at de først bliver opdaget sent, eller endnu værre – for sent. Det har slået benene væk under mange virksomheder.

    Udfordringen i byggebranchen er at digitalisering for det meste bliver betragtet som et nødvendigt onde for at kunne leve op til de nyeste reguleringer for offentligt byggeri. Hvordan kan vi se os tilfredse med, at innovation i sektoren er drevet af reguleringer og ikke evnen og viljen til at forny? Hvorfor nu prøve at forny noget, der har fungeret i så mange år? Problemet ved den opfattelse er, at det netop ikke har fungeret.

     

    Med nedsat sigtbarhed i forhold til de økonomiske forhold i virksomheden er det særdeles svært at finde finansiering eller sikre sig økonomisk råderum. Dette betyder også at, som projektporteføljen vokser organisk stiger risiciene eksponentielt. Dette gør, at byggevirksomhederne sætter bremsen i opgangstider, fordi de ikke er i kontrol med deres finansielle risikoeksponering, mens andre i blinde påtager sig projekter uden at kunne gennemskue konsekvensen af risikoeksponeringen for driften.

     

     

    Usikker tilbudsgivning og manglende konkurrenceevne

    Men før et projekt kan sættes i værk er det naturligvis nødvendigt at indgive et tilbud. Netop den del bliver med manglende transparens også en stor usikkerhedsfaktor. For hvis man ikke har styr på hvor i et projektforløb, man typisk møder uforudsete udgifter eller har under-budgetteret, eller hvor der ligger en uopdaget avance, bliver tilbudsgivning en øvelse med alt for mange ubekendte faktorer. Lad os nu sætte science bagved vores tilbudskalkulationer baseret på faktiske afviklede projekter. 

     

    I medierne kan man jævnligt læse om store byggeprojekter, der er løbet løbsk, og at de tilbud der lå til grund for ordren, slet ikke holder. Det er ødelæggende for de involverede virksomheder og branchen som helhed. Byggebranchen skylder sig selv at træde ind i nutiden. Og taler branchen om digitalisering som fremtiden, er fremtiden her allerede. Hvis byggevirksomheder i Danmark ønsker at forblive konkurrencedygtige, er der kun en mulighed. Tag skridtet fuldt ud og digitalisere! Forventningen om at det vil blive dyrt og besværligt, er en helt forkert antagelse, selvom det naturligvis kræver en investering.

     

    Traditioner og vaner kan være meget svære at gøre op med, men hvis valget står mellem at kunne drive en sund virksomhed eller tabe penge og ultimativt lukke, er det måske knapt så svært at træffe et valg om at digitalisere mens man kan – og selv har et valg.

     

     

    Anbefalede artikler