<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Paroc Delign koncept: Smukke bygninger med horisontale linjer

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • 2019-05-21
  • Paroc har med det nye Paroc Delign koncept endnu engang udviklet en smuk facadeløsning med elementer i høj kvalitet og med de velkendte eminente egenskaber, der klarer selv de strengeste krav til isolering, styrke, spænd samt brand

    Paroc Delign er et nyt og innovativt sandwichpanelsystem, der kan bruges til at nedtone de lodrette samlinger, der typisk findes på facader på præfabrikerede bygninger. Delign konceptet giver næsten usynlige lodrette samlinger og en horisontal samling, der giver lange flotte linjer langs med facaden. Søjlernes profiler er gjort mindre synlige, og skyggeeffekterne på langs af elementerne er til gengæld fremhævede.

     

    De kontinuerlige vandrette samlinger, der fortsætter hen over elementets lodrette samlinger, åbner for en helt ny verden af visuelle muligheder inden for facadebyggeri. Byggeriet får et klart mere enkelt og eksklusivt udtryk.

     

    Paroc Delign er et omfattende integreret facadesystem. Konceptet omfatter elementer, fastgørelseselementer, tætninger og inddækninger. De synlige dele i systemet udgøres af Paroc Shadow sandwichelementer med en kerne af stenuld, med en helt jævn overflade og en dybere samling, der giver et mere kassettelignende udtryk. Elementerne leveres i tykkelserne 80 mm til og med 300 Elementerne leveres som altid i et væld af farver, hvor kun fantasien sætter grænser for design udfoldelsen.

     



     

    Effektiv montage

    Delign konceptet er allerede blevet taget godt imod hos både bygherrer samt montagefirmaer. Mange af Parocs samarbejdspartnere udtrykker således stor tilfredshed med konceptet og den gode totaløkonomi.

     

    Det mest innovative er dog det yderst brugervenlige montage- og profil-system. Elementets fastgørelsesprofil er fuldstændig dækket af dækprofilet, der blot klikkes på. Én af hovedfordelene ved Delign-konceptet er den hurtige montering.

     

    Delign byggerier er allerede skudt op i Danmark flere steder og rundt omkring i Europa. Paroc Panel System henviser meget gerne til referenceprojekter og bistår som altid med stor teknisk viden, erfaring og rådgivning til alle parter i byggeriet.

     

    Løsninger og service ud over det sædvanlige

    Parocs løsninger med sandwichelementer indeholder alt, man behøver for at færdiggøre en konstruktion: Elementer, fastgørelser, beslag, profiler, tætninger, løfteredskaber samt teknisk support i allerhøjeste klasse.

     

    Paroc elementløsninger opfylder alle kravene inden for moderne byggeri: Attraktivt design, fantastisk brandsikkerhed, lange spændvidder, korte konstruktionstider, energi- og omkostningseffektivitet.

     

    Paroc tilbyder også løsninger, hvor der stilles særlige krav som f.eks. ekstra brandsikkerhed, hygiejne, god akustik og attraktiv arkitektur. Sammen med optimale detaljer opfylder disse moderne løsninger med sandwichelementer alle krav til teknik, æstetik og budget for alle involverede parter i et byggeprojekt.

     

    Paroc Panel System tilbyder også en unik servicepakke, der er baseret på virksomhedens store ekspertise og over 30 års erfaring. Parocs pålidelige og fleksible aktiviteter gør det nemmere at lede byggeprojekter fra projektplanlægning til montage. Servicepakken inkluderer fuld support, der giver problemfrit design, nøjagtige leverancer og hurtig montage til så lave omkostninger som muligt.

    Anbefalede artikler