Overset ressource: Er det her byggepladsens nye lavthængende klimafrugt?

Kun få byggepladser er i dag gearet til at tage hånd om affald, rester og spild, så ressourcerne i tilstrækkelig grad genanvendes og på den måde bidrager til at sænke CO2-aftrykket. Det fortæller Jesper Ræstrup Hald, der er konsulent i Dansk Byggeindustri under DI Dansk Byggeri:

- Genanvendelse er blevet en varm kartoffel, men vi er langt fra i mål, og der er stadig en masse barrierer. Først og fremmest kræver det en helt anden logistik at sortere affaldet op i flere rene fraktioner, hvilket er forudsætningen for, at det kan genanvendes. Lovgivningen stiller nogle krav, og mange certificeringer gør det samme, men der er stadig lang vej til, at en mere finmasket sortering bliver gængs praksis.

 

 

Tyske erfaringer viser stort potentiale

Det er ellers ikke, fordi der mangler lavthængende frugter til klimaregnskabet ude på byggepladserne. Et godt eksempel er aluminium, som de færreste måske umiddelbart ser som et materiale med bæredygtigt potentiale. Det kan imidlertid genanvendes 100 %, forklarer sekretariatsleder i Aluminium Danmark under Dansk Industri Jim Hansen:

- Skrotningsværdien er så høj, at der allerede bliver taget hånd om aluminium, men potentialet kan udnyttes endnu bedre. Der er en økonomisk gevinst ved at sortere i flere rene fraktioner efter de forskellige legeringer i facader, profiler og andre komponenter, fordi ensartede fraktioner giver højere pris.

Hver gang aluminium indsamles efter endt levetid og sendes til omsmeltning, spares ifølge Aluminium Danmark 95% energi i forhold til at fremstille ny jomfruelig ressource.

- I næsten alle byggevarer indgår sammensatte materialer. Derfor starter processen i virkeligheden med det rigtige design, der sikrer, at hvert materiale let og enkelt kan adskilles og sendes til genanvendelse efter endt levetid, forklarer Jim Hansen og uddyber:

- Den proces kan gentages igen og igen, da aluminium bevarer sine egenskaber fuldt ud. Så længe efterspørgslen efter aluminium bliver ved med at stige, er det så meget vigtigere, at alt aluminium ledes tilbage til returkredsløbet.

Jesper Ræstrup Hald nævner en nylig case fra Tyskland, hvor et kontordomicil blev nedrevet med fokus på at sortere alle materialer op i rene fraktioner:

- Man endte med 28.000 tons rent aluminium fra facaderne, som kunne køres væk og bruges til fremstilling af nye produkter. Her lykkedes det at få genanvendt 98 % af materialet til nye facadeprofiler, fordi man fra starten prioriterede en finmasket sortering.

Hvordan produceres byggeprojektets aluminium?

Der er generelt flere fordele ved at fokusere mere på aluminium, end bygge- og anlægsbranchen gør i dag, forklarer Jesper Ræstrup Hald:

- Først og fremmest kan aluminium bearbejdes ved bare 500 °C, hvor stål til sammenligning kræver mindst 800 °C. Der er derfor et markant lavere energiforbrug. Samtidig er aluminium meget nemt at bearbejde, idet det kan ekstruderes, så du hurtigt kan forme masser af profiler og lave masser af emner. Endelig mister det ikke sine kemiske og strukturelle egenskaber i nævneværdig grad, når det genanvendes, så du kan i princippet bare bruge det igen og igen.

Hos Aluminium Danmark ser man en udfordring i at få skærpet byggebranchens generelle opmærksomhed på sourcingen af det aluminium, der blandt andet anvendes i facadeplader og profiler. Op mod halvdelen af al verdensforsyningen stammer ifølge Jim Hansen fra Kina. Og her baseres fremstillingen på kulkraft, hvilket trækker gennemsnittet for hele verden op på 16 kg CO2 pr. kg aluminium.

- Det sætter tydelige spor i klima- og miljøregnskabet, om byggeriet anvender aluminium fremstillet ved kulkraft eller vandkraft. For hvert kg aluminium fremstillet ved kulkraft binder du 20-22 kg CO2 ’i halen’, mens CO2-udledningen for et kg aluminium fremstillet ved vandkraft er nede på 4 kg eller lavere. Mellem de to yderpunkter kan man finde aluminium fremstillet ved hjælp af andre energikilder, forklarer han og uddyber:

- Hertil kommer så CO2-gevinsten fra genanvendelse af metallet, hvor der for nylig er lanceret en ny legering med minimum 75 % genanvendt aluminium. Det banker den energi, der er bundet i fremstilling af metallet, under de legeringer, der alene er fremstillet på 100 % ren vandkraft.

 

 

Stor efterspørgsel understreger akut behov

Hos Dansk Byggeindustri arbejder man blandt andet på at skabe løbende overblik over de muligheder, krav og udfordringer, der er forbundet med bygge- og anlægsbranchens mange certificeringsordninger. Det gælder også rammerne for genanvendelse af materialer lige fra nedbrudt beton, cement og glasuld til træ, stål og aluminium. Og det er ikke kun hensynet til den grønne omstilling, der presser på:

- Efterspørgslen på byggematerialer stiger, samtidig med at råvarepriserne gør det samme. Det er alt sammen med til at skubbe i den rigtige retning. Igen er aluminium et godt eksempel: Efterspørgslen er nu så stor, at selv hvis vi allerede i dag genanvendte 100 % af det, som vi fjerner i forbindelse med nedrivning og renovering, så ville vi stadig have behov for at udvinde nyt materiale. Det siger lidt om, hvor stor en udfordring vi faktisk står overfor, understreger Jesper Ræstrup Hald.

- Som det er lige nu, kan vi ikke garantere, at alle fremtidige byggeprojekter får adgang til genvundet metal. Men vi kan til gengæld garantere, at hvis man designer til adskillelse, så bliver metallet sorteret og genvundet til nye byggevarer igen og igen, slutter Jim Hansen.