<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
bygge-anlaegsavisendk - wwwhobbydrivhusedk - 15-10-2020
Annonce

Opgrader haven med en pavillon

  • 2020-10-14

    Kunne du godt tænke dig at kunne servere en kop kaffe udenfor uden at være afhængig af vejr og vind? Med en pavillon får du mulighed for selv i blæsevejr at kunne sidde ude, ligesom en skylle regn ikke behøver skræmme nogen væk fra selskabet. Til gengæld er hyggen og udestemningen bevaret med de mange glaspartier, der er i en pavillon.

    Pavilloner i høj kvalitet

    Der er utroligt mange forskellige typer af pavilloner på markedet. Fælles for dem alle er, at de giver en vis grad af læ og tørvejr, men hvor nogle primært er en flok teltpæle og en presenning, er andre i bedre kvalitet og bygget op omkring et stabilt skelet med glas- eller plexiglasruder. Det gælder også disse pavilloner. Pavillonerne er tilpasset til det danske og skandinaviske klima, der typisk kan være lidt barskt for ting, der skal stå ude hele året, som det jo er gældende med en pavillon. Det betyder, at spær og samlinger er ekstra forstærket, så selvom det er et let, hult skelet, er det altså ganske resistent over for udefrakommende vejrpåvirkninger. Det er meget almindeligt, at en pavillon samles med aluminiumsbolte. Det er ikke tilfældet med disse pavilloner, der i stedet samles med stålbolte, der er væsentligt mere robuste. De blødere aluminiumsbolte har en tendens til at blive overspændte og derfor knække efter et stykke tid. Det er ikke tilfældet med stålbolte, der ikke kan skrues længere rundt, end bolten tillader det.


    En anden ganske væsentligt tilføjelse, der er på pavillonerne, er muligheden for udluftning i taget. Midterst på taget er der en taghætte, der kan hæves og sænkes og på den måde give udluftning. Varme stiger til vejrs, og når man på en varm sommerdag vil opleve noget, der ligner en drivhuseffekt med ekstrem varme, er det rigtig godt at kunne lufte ud for oven.


    Glas, der ikke blæser væk i stormvejr

    Du har måske hørt om, at glaspladerne i naboens drivhus fløj af i den seneste efterårsstorm. Det er langt fra uhørt, men måden, glasset er monteret på i disse pavilloner, sikrer, at glasset bliver siddende, hvor det skal, uanset hvor meget det blæser. Pavillonen har dobbelt profiler i sidekonstruktionen, og de enkelte plader er monteret på en T-konstruktion, der er med til at stabilisere dem.


    Der findes mange forskellige modeller af pavilloner. Det betyder også, at du har muligheden for at finde en pavillon, der passer præcist i størrelse til din have, så den hverken kommer til at fylde det hele, ligesom I ikke behøver sidde helt tæt skulder om skulder for at kunne være der. Det er optimalt at stille pavillonen på en fliseterrasse, så der er et stabilt underlag, men alternativt kan man også lave et betonfundament, så man er sikker på, der ikke er fugtigt græs under fødderne, når man sidder og nyder sin eftermiddagskaffe. Pavillonerne findes både i sort stål eller i almindelig, sølvfarvet stållook, så uanset hvad der passer bedst til dit hus og din have, kan du finde noget, der ser godt ud.

    Anbefalede artikler