Nyt branchesamarbejde gør terrorsikring klogere, pænere og mere effektiv
Sikkerhedsbranchen har etableret nye retningslinjer og visioner, der er blevet formuleret i en ny grønbog om smart terrorsikring, som Stine Ilum, Ph.d.-studerende og forsker ved Københavns Universitet, har stået i spidsen for – med input fra en vifte af branchens centrale aktører.
Indlæg af Morten Andreasen, koncernchef i Perimeter Protection Group (PPG)
Da en række europæiske storbyer i 2016 og 2017 blev ramt af terrorangreb fra køretøjer mod menneskemængder, stod også Danmark over for en ny trussel. Men det skortede på sikkerhedsprocedurer og lignende erfaringer, man kunne læne sig op ad, med det resultat, at der reaktivt blev opsat dystre, ineffektive betonklodser rundt om i byerne.
For at skabe et bedre fundament for god terrorsikring har aktører på tværs af branchen – lige fra professorer, kommuner og PET til entreprenører, arkitekter, koncertarrangører og producenter af terrorsikringsløsninger – de seneste to år indgået i et nyoprettet netværk for at blive klogere på fænomenet terrorsikring, og hvordan man mest effektivt og æstetisk dæmmer op for terrortruslen.
Vi er kort sagt gået fra siloarbejde til samarbejde. Og det betyder, at der i branchen er etableret nye retningslinjer og visioner, som aldrig før har været officielt defineret.
Disse er for nylig blevet formuleret i en grønbog om smart terrorsikring, som Stine Ilum, Ph.d.-studerende og forsker ved Københavns Universitet, har stået i spidsen for – med input fra en vifte af branchens centrale aktører.
Grønbogen er en sammenfatning af den viden og de erfaringsudvekslinger, der er fremkommet af den netværksgruppe, som ligeledes har været ledt af Stine Ilum. Bogen var også omdrejningspunktet for et større arrangement om smart terrorsikring på Folkemødet på Bornholm i år.
Både netværksgruppen, grønbogen og debatten på Folkemødet synes kort sagt at have skabt enighed om følgende teser:
- Der skal kun terrorsikres, hvis det skønnes nødvendigt. Terrorsikring skal bero på en konkret trusselsvurdering fra PET eller andre sikkerhedsorganer. Og terrorsikringsløsninger skal være certificerede og have bestået officielle crashtests. Det gælder om at finde en balance, hvor man hverken plastrer byerne til med terrorsikring eller forholder sig ignorant til terrortruslen.
- Terrorsikring skal passe ind i byrummet og så vidt muligt beklædes, udsmykkes eller bære andre formål end sikringen alene. En pullert, som er et stærkt stålrør, kan fx – foruden at beskytte effektivt mod angreb fra køretøjer – fungere som et cykelstativ, en bænk eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser.
Den gode nyhed er, at disse guidelines synes at virke. For der bliver terrorsikret klogere end nogensinde før.
For eksempel har flere og flere sikkerhedsansvarlige i kommunerne indset, at hverken betonklodser eller potteplanter kan stoppe en lastbil, så længe de ikke er certificerede, hvilket flytbare barrierer sjældent er.
Og de seneste store projekter i Danmark, herunder den nylige terrorsikring af Christiansborg, er foregået langt mere professionelt og gennem et bredere branchesamarbejde, end tilfældet har været tidligere.
På baggrund af en konkret trusselsvurdering fra PET er Christiansborg Slotsplads f.eks. blevet sikret med certificerede pullerter skjult af store granitkugler, der takket være dygtige arkitekter smukt matcher Christiansborgs facade.
Et så vellykket resultat er kulminationen af den vidensdeling og det branchesamarbejde, der er dyrket mellem myndigheder, eksterne eksperter og leverandører de seneste to år. Og det lover særdeles godt for fremtidens sikkerhed og tryghed i danske byer.
