Nye film sætter fokus på det komplekse i indeklimaet

Indeklimaet er grundlæggende en vanskelig størrelse. Det er overvejende usynligt og effekterne af dårligt indeklima er typisk langsigtede, hvis man da ikke lider af allergier eller på anden måde er sårbar overfor i indeklimapåvirkninger som støj, støv, partikler, lysforhold, skimmelsvamp osv. Og usynligheden kan gøre det svært at registrere, hvis man ikke har det rigtige måleudstyr til rådighed.

Se filmene på indeklimafilm.dk

Det er meget individuelt, hvordan indeklimaet opleves af eller påvirker den enkelte, og det er ofte svært at finde balancen mellem tekniske løsninger, der opfylder minimumskravene i bygningsreglementet og de gældende standarder samtidigt med de enkelte brugerkrav og -ønsker. På samme måde kan det være vanskeligt for en bygherre eller husejer at definere og beslutte sig for netop den indeklimakvalitet, som den enkelte i de fleste tilfælde alligevel forventer at projektet kan levere, når det er afleveret og taget i brug.

 

 

 - Et godt sted at starte er at være bevidst om indeklimaets grundlæggende påvirkninger af brugerne af bygningerne og derefter at forsøge at finde brugbare løsninger, der kan begrænse de påvirkninger, der er skadelige, lyder det fra arkitekt MAA Graves Simonsen, der sammen med produktionsteam med Chroma Film i spidsen netop har udgivet en række film om indeklimaproblematikker, og fortsætter:

 

- Der findes en hel del viden om de krav, der kan regnes på, men det kan være en omfattende opgave at finde og opnå den viden, som giver én den nødvendige og grundlæggende forståelse af de ofte komplekse problemstillinger, der er forbundet med indeklimaet i bygninger.

 

Noget så elementært som dagslys har stor betydning for vores velvære. Bygger vi efter reglerne for den enkelte bygning, begrænses de måske i næste omgang af, at vi for at spare plads eller udnytte byggefelter bygger tæt. Så kan det være nødvendigt at arbejde med supplerende lyskilder, som også er en verden for sig. Lyset skal balanceres i mængde, farve, intensitet, og så skal der tages hensyn til, hvordan det samlet set påvirker vores døgnrytme og energiforbrug.

 

 

En anden problemstilling er, hvordan vi formår at skabe og fastholde en god luftkvalitet i de rum, hvor vi opholder os. I tidligere tider handlede det meget om en kombination af gode og sunde materialer og at vi kunne finde ud af at åbne vinduerne og få udskiftet indeluften. Så enkelt er det ikke længere. I takt med at vores huse er blevet tættere for at spare på varmen, og at der er kommet mange byggematerialer på markedet, som indeholder kemiske stoffer, giver det samlet set nogle udfordringer. Dem forsøger vi så at kompensere for ved at etablere mekaniske ventilationsanlæg, der afhængig af bygningernes brug og kompleksitet kan være mere eller mindre avancerede for at opfylde behovet for luftskifte, men som under alle omstændigheder skal holdes ved lige og have filtre, som jævnligt skal udskiftes.

 

 

En tredje problemstilling er, at mere end 700.000 boliger er påvirket af støj. Det svarer til mere end 28 % af alle boliger i Danmark, og betyder, at ca. 1,4 millioner mennesker er plaget af støj i deres bolig. En del af støjen kan være vedvarende, hvis den f.eks. kommer fra store trafikårer, andre kan have mere midlertidig karakter som f.eks. byggestøj.

 

-  Vi er som samfund meget tolerante overfor de ofte ekstreme støjmængder, vi udsættes for i hverdagen. Det kan skyldes, at vi ikke føler, at vi kan gøre noget ved det, eller at vi bare efterhånden bliver vænnet til at være omgivet af støj. Men fælles for støjen er, at den giver stress og andre skadelige følger som f.eks. øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme eller i yderste konsekvens en øget dødelighed,  siger Graves Simonsen og tilføjer:

 

- Det kan og må ikke blive en sovepude, at vi er gode til at tilvænne os dårlige indeklimaforhold, og derfor skal vi som byggebranche bliver meget skarpere på, hvor problemerne er, og dernæst finde de rigtige løsninger og ikke forlade byggerier, før vi er sikre på, at indeklimaet er i orden.