<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Geo Clausen, DTU BYG: Skolernes indeklima halter stadig bagefter

  • Indeklima
  • MATERIALER og LØSNINGER
  • 2018-10-30
  • Tekst af Rune H Jensen
  • Sammenlignet med vores nabolande står det sløjt til med luftkvaliteten på de danske skoler, siger Geo Clausen, professor og sektionsleder ved DTU BYG, Institut for Byggeri og Anlæg. Men en forbedring er ikke udelukkende et spørgsmål om langsigtet politisk og økonomisk prioritering – skolerne kan også selv medvirke til et bedre indeklima nu og her.

     

    Hvis man spørger til en status på kvaliteten af de danske skolers indeklima, så er det klare svar fra DTU BYG, at der fortsat er lang vej. I Danmark ligger vi således stadig på omtrent samme niveau som for knap ti år tilbage:

     

    - Vi har god data på området fra undersøgelser i hhv. 2009, 2014 og 2016. I 2009 foretog vi i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling målinger af CO2 i 1.000 klasseværelser, og i ca. halvdelen var ventilationen utilstrækkelig. I 2014 var resultatet lidt værre, i 2016 så det stadig ikke godt ud med indeklimaet. Alt i alt ligger vi i dag på omtrent samme niveau som for knap 10 år siden, siger Geo Clausen, professor og sektionsleder ved DTU BYG, Institut for Byggeri og Anlæg.  

     

    Dårlig ventilation har stærk effekt på børn
    Problematikken er dog på den offentlige dagsorden. Senest er Dansk Byggeri og SF gået sammen om et fælles forslag til at forbedre forholdende for elever og ansatte på de danske skoler. Forslaget indebærer bl.a., at kommunerne kan låne 200 mio. kr. ekstra om året alene til skolernes indeklima – og ikke som en del af kommunernes anlægsloft.

     

    - Det er selvfølgelig et godt signal, for vi ved, at dårlig ventilation og ringe luftkvalitet påvirker indlæring og trivsel negativt. Endda med en ret stærk effekt, som er større for børn end for voksne. Det er ikke vores opgave at fortolke, men vi fortæller ud fra data, bruger tid på at informere om situationen og arbejder intenst på at skabe en dialog, så det kan blive en politisk prioritering på et oplyst grundlag, betoner Geo Clausen.

     

    Ingen undskyldninger – løsningerne findes
    DTU’s data fortæller også, at det står langt bedre til med skolernes indeklima i vores nabolande Sverige og Norge end herhjemme. Målingerne viser bl.a., at der i 91 % af de danske skoleklasser i løbet af skoledagen er et CO2-niveau højere end de 1.000 ppm, som myndighederne anbefaler som øvre grænse, og Geo Clausen kan undre sig over, at vi ikke gør mere ved problemet:

     

    - Der er da sket meget – også politisk, men ting tager jo tid, og området ligger ikke særlig højt på listen, hvis man f.eks. gennemlæser byrådsreferater. Men når vi i skolerne ser og vurderer børnenes nationale tests, så piber vi jo lidt.

     

    - Men vi kan rent faktisk gøre noget ved indlæringen. Børn i mekanisk ventilerede rum klarer sig bedre end børn i manuelt, naturligt ventilerede rum. Og der er egentlig ikke de store udfordringer i forhold til at få lavet ordentlig ventilation. Det er ikke raketteknologi, og vi kan ikke sige, at vi venter på forskningen. For vi har løsningerne, så den undskyldning duer ikke.

     

     

    De små adfærdsændringer
    Èt er de politiske og økonomiske fremtidsaspekter; et andet er, hvad man så at sige i mellemtiden kan gøre inde fra skolen selv for at rette op på luftkvaliteten og dermed muligheden for bedre sundhed og indlæring:

     

    - Vi skal da have gang i noget innovation igen og bruge alle mulighederne – også de små. Det gælder bl.a. brugerinddragelse. Hvad kan børn og lærere selv gøre i dagligdagen såsom f.eks. at lufte ud med trafiklys, når CO2-niveauet er for højt. Eller skemalægge åbning for luft. Der skal selvfølgelig være frihed til at kunne vælge de pædagogiske principper. Men vores undersøgelser viser, at små adfærdsændringer i hverdagen er realistiske at gennemføre.

     

    - Det optimale er selvfølgelig, at bygningerne er tilpasset med bl.a. mekanisk ventilation. Det gælder ikke mindst, når vi renoverer, for langt de fleste af de skoler, vi har om 20 år, er allerede bygget i perioden fra 1950’erne til 1970’erne. Først i 1995 stillede Bygningsreglementet krav til ventilationssystemet i skolerne, siger Geo Clausen, og pointerer:

     

    -  Men det er en besked om, at mens vi venter på politisk og økonomisk prioritering, skal vi gøre, hvad vi kan og bruge de muligheder, vi har i stedet for bare at klynke.

     
    Anbefalede artikler