Ny asfalt? Få gang i fræseren
Vinterkulden har det med at ødelægge vores ting. Om det er gearene på vores cykler eller huden på vores hænder, så har frosten det med at blande sig.
Og det sker især også på vejene rundt omkring i landet. Mange asfaltbelagte veje kan komme ud for at revne. Og det sker blandt andet fordi, der er trængt vand ned i asfalten. Når vandet fryser til is, udvider det sig. Og asfalten er ikke altid modstandsdygtig nok, og er nødt til at give sig.
På den måde opstår der revner i asfalten. Efterhånden kan skaderne på vejene blive så slemme, at man er nødt til at reparere det eller ovenikøbet lægge noget helt nyt asfalt. Det kan være, der kommer huller i vejen, og det kan være farligt rent trafiksikkerhedsmæssigt. Især her om vinteren, hvor solen går tidligt ned og står sent op. Vi kan knapt nok se os for, når vi farer afsted på arbejde på vores cykler. Og er asfalten i stykker, kan vi risikere at komme til skade ved at køre ned i sådan et hul.
Pålægning af ny asfalt
Det betyder ekstremt meget for sikkerheden, at vejene er gode og behagelige at køre på. Derfor bliver der holdt godt øje med, hvornår vejene, skal repareres. Det er med til at sørge for, at vi som borgere kan føle os lidt mere sikre, når vi færdes i trafikken.
Før man kan lægge nyt asfalt, kan man blive nødt til at fræse vejen ned, så den er plan. Og det er fordi, at fræsning af veje er en vigtig forberedelse at gøre, inden man lægger det nye asfalt. Behovet for fræsning afhænger nemlig af, hvor meget det eksisterende underlag er beregnet til at lægge asfalt ovenpå. Typen af fræsning afhænger også af det selv samme. Hvor ødelagt er vejen, og hvor ujævn er den? Sådan nogle ting, skal man vurdere, inden man går i gang. Man skal også overveje, hvilken størrelse af fræser, man skal have gang i. Det er blandt andet bredden af vejen, der bestemmer størrelsen.
Hvis vejen kun er lidt skadet, er det ikke nødvendigt at lægge nyt asfalt på hele vejen. Her kan det være nok bare at fylde et hul eller lignende. Til gengæld kan skaderne være så omfangsrige, at der ikke er andet at gøre, end at fræse vejen ned og lægge noget nyt asfalt.