Makita VINKELBOREMASKINE 18V DDA351Z: Specialisten til de tunge opgaver

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • Arbejdsmiljø
  • 2019-07-26
  • | Af Alexander Tengbjerg

    Denne model fra Makita er en vinkelboremaskine med selvspændende blækpatron. Modellen har 4-polet-motor, der er ekstra beskyttet mod overbelastning, og man får hertil en maskine med høj ergonomi, komfort og kontrol, så du kan føle dig helt tryg ved at bruge vinkelboremaskinen. Maskinen har indbygget LED-lys og er herudover udstyret med et lille, vinklet hoved på blot 88mm, så man altid kan komme til.

     

    Vinkelboremaskinen fra Makita inspiceres nøje. Steffen Slott Jørgensen tester bits, skruer og er efter noget tid klar med en dom:

     

    - Den er meget specialiseret. Den har virkelig meget saft i sig, og skulle man sætte et hus godt fast i en trætop, ja så ville jeg ikke tøve med at tage fat i den her. Men som almindelig bygningssnedker ville jeg nok sjældent bruge den, selvom jeg dog ikke kan lade være med at være lidt begærlig på den.

     

    Læs også: Test af Makitas hurtigafkorter: En vigtig og mobil tilføjelse til enhver smeds varevogn

     

    - Den kan virke voldsom, men det er en man ville tage med på en stor opgave, hvor der bare skal køres igennem, indskyder Peter Johnny Hansen.

     

    - Men overordnet set så fuldfører den sin opgave. Overbelastningsbeskyttelsen er en fin feature, især når man vil bruge den til de tunge og krævende opgaver. Man holder også fint på den, og den føles ikke klodset i brug. Man skal bare have den rigtige opgave til maskinen, så skal den nok komme til sin ret, forklarer Tobias Preilev.

     

     

    Tekniske specifikationer:

    Omdrejninger: 0-1800 min.

    Max. borediameter i stål: 10 mm

    Max. borediameter i træ: 25 mm

    Borepatron kapacitet: 1,5 - 10 mm

    Lydtrykniveau: 73 dB

    Vibrationsniveau: 2,5 m/sek²

    Vægt /målt EPTA: 1,7 kg

     

     

    Bygge- & Anlægsavisens håndværkerpanel:

    Lasse Hald er indehaver af Jysk Skridsikring og er uddannet murer. Når ikke han tager rundt i hele landet for at skridsikre alt fra parkeringspladser til spaområder, arbejder han hos Øens Murerfirma for at holde murergerningen ved lige.

     

    Thomas Lomberg er blikkenslager og udlært i 1994. Han laver alt inden for VVS-arbejde og er tilknyttet små og store projekter. Han er ansat i CG Enterprise, der siden 1927 har håndteret en bred vifte af opgaver i forbindelse med VVS-arbejde, hovedentrepriser såvel som tekniske storentrepriser og fagentrepriser.

     

    Peter Johnny Hansen er faglærer på Roskilde Tekniske Skole og er også skolens Skills- og talenttræner. Han er uddannet møbel- og bygningssnedker og har blandt arbejdet i Norge og Gaza. Hans mål er at uddanne Danmarks bedste bygningssnedkere.

     

    Steffen Slott Jørgensen er i gang med at uddanne sig til bygningssnedker på Roskilde Tekniske Skole. Hertil er han i lære hos Hoffmann, hvor han håndterer vidt forskellige opgaver, hvilket har været med til at give ham en bred håndværksmæssig forståelse. I april blev han danmarksmester ved Skills 2019 i bygningssnedkerkategorien.

     

    Tobias Preilev er i lære hos Hoffmann, hvor han startede som arbejdsdreng. Han er sidenhen startet på uddannelsen som bygningssnedker, og vandt i april Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpris ved DM i Skills.

    Anbefalede artikler