Luftkvalitet per smartphone på Bornholms skoler

I et klasselokale med 28 elever skal der ifølge lovgivningen 1.000 m3 frisk luft til i timen for at sikre et godt indeklima. Det svarer til omkring én million liter frisk luft i timen. Så stor luftudskiftning er svært at opnå med almindelig udluftning, især om vinteren, hvor det giver træk, og derfor anbefaler mange indeklimaeksperter at installere mekanisk ventilation. Anlæggene koster dog mange penge, og alt for ofte får man ikke den fulde effekt fra anlæggene pga. mangelfuld kalibrering, mangelfuld styring, eller måske har brugerne gjort noget, som har overstyret systemet, så det står forkert indstillet.

 

Bornholm, som er langt fremme på området, har dog gode erfaringer med at installere nye, lydløse, ventilationsanlæg på alle kommunens skoler. Deres indsats er nøje koordineret og gør stor brug af sensorer og smart teknologi.

 

Den hovedansvarlige for indsatsen er VVS-tekniker og tidligere ansat i kommunens ejendomsservice Flemming Johansen, som har fået tilnavnet ‘Indeklimakrigeren’. Han har de seneste år sammen med sit team fået implementeret ventilation på alle skoler, der kan overvåges og styres via laptop eller smartphone.

 

 

 

Central overvågning og automatik

Når man implementerer tekniske løsninger, er det afgørende at centralisere automatikken, fortæller Flemming Johansen. Det gælder også de decentrale anlæg, som han tidligere ikke stolede på.

 

- Jeg har alene turdet installere dem nu, fordi jeg har det centrale styringsanlæg. Med dét kan man styre det hele direkte, også når man er på farten, siger han.

  

Systemet er indstillet til at sende notifikationer til den systemansvarlige, hvis der er atypiske målinger. Ambitionen er, at alle fejl skal løses inden for et døgn. Hvis f.eks. ét brandspjæld fejler på de centrale ventilationsanlæg, stopper systemet på hele skolen pga. brandsikkerhed. Tidligere kunne der gå en uge, før pedellen opdagede det, men i dag kan man få en alarm på telefonen øjeblikkeligt.

 

- Bliver der påført en menneskelig handling på en motor eller ventil, går der 30 sekunder, før den systemansvarlige får en besked på telefonen om, at der er foretaget en manuel overstyring. Hvis man ikke reagerer, vender systemet automatisk tilbage til automode inden for et døgn. Så risikerer man ikke, at den står forkert indstillet i tre måneder, fordi nogen glemte at skifte tilbage efter en midlertidig ændring, forklarer Flemming Johansen.

 

Automatikken er nødvendig, hvis almindelige brugere skal kunne stå for anlæggenes drift, mener han:

 

- Vi er nødt til at have teknikken til at styre. Det er i min optik det eneste der dur.

 

Gevinst i anden pengekasse

Ventilation opfattes af mange kommuner som et nødvendigt onde i den kommunale bygningsdrift, men sådan behøver det ikke at være.

 

- Man siger, at ventilation er frygteligt dyrt. Men er det nu også det? Jeg tror, det kan blive udgiftsneutralt både for kommuner og for stat over tid, siger Flemming Johansen.

 

Han har nemlig estimeret de mange afledte gevinster ved et godt indeklima. Baseret på tal fra amerikanske studier har han udregnet, at et dårligt indeklima er skyld i 2-4 sygedage per år per lærer. Det koster vikarpenge.

 

Samtidig bliver børnene også syge af dårligt indeklima, og det betyder både spildt læring for kommunens børn, men det betyder også, at forældre må blive hjemme fra arbejde mange dage om året for at passe. Det giver store samfundsmæssige tab i penge og produktivitet, lyder Flemming Johansens argument. 

 

- Kommunen fokuserer ofte på driftsregnskabet for bygningsvedligehold. Men hvis man ikke prioriterer indeklimaet, har kommunen måske bare udgifterne i en anden pengekasse, siger han.

 

 

Nyt mindset

Det har været en lang proces på Bornholm, og det har krævet vedholdenhed og masser af lobbyarbejde at få fokus på indeklimaet, fortæller Flemming Johansen. 

 

- Politikere bliver jo kun siddende i fire år, så det er vigtigt, at handleplaner, tanker og idéer rodfæstes i partierne. Derfor er de nye strategiske handlingsplaner, som Realdania sidder med, så interessante. Her er den politiske forankring forhåbentlig endda sikret, inden man melder sig til som kommune, forklarer han.

 

Realdania støtter i øjeblikket 12 kommuner i at udvikle strategiske indeklimaplaner. Planerne skal være med til at sikre, at der også på den lange bane er fokus på og opbakning til at skabe et godt indeklima på skolerne.

 

- Vi skal have skabt et nyt mindset både kommunalt og landspolitisk. Vi skal arbejde for et godt indeklima ikke af pligt men af lyst. At skabe godt indeklima er sund fornuft, økonomisk muligt og lige til, slutter Flemming Johansen.