<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Projektet Sunde skoler – sund læring skal kortlægge skolers problemer med indeklimaet

  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Indeklima
  • 2019-05-01
  • | Af Rune H Jensen

    Nyt projekt tager livtag med indeklimaproblemerne på landets skoler. Med udgangspunkt i ni syddanske folkeskoler kickstarter projektet en kortlægning, der skal give et solidt grundlag for den fremtidige prioritering af investeringer i skolernes indeklima.

     

    1.5 mio. kr. er der p.t. afsat til projektet ”Sunde skoler – sund læring”, der er finansieret af Realdania. I forhold til vores nordiske nabolande halter danske skoler fortsat bagefter på indeklimaområdet, og det skal det påbegyndte projekt nu lave om på. Med afsæt i ni syddanske skoler er målet, at projektet skal være med til at give politikere og kommuner i Kolding, Middelfart og Odense et bedre grundlag for at prioritere investeringer i indeklimatiltag i fremtiden.

     

    Læs også: Interview med professor Geo Clausen, DTU BYG: Skolernes indeklima halter stadig bagefter

     

    På vej mod en strategisk indeklimaplan

    - Det er overordnet set et helhedsorienteret kortlægningsprojekt. Vi arbejder mod en strategisk indeklimaplan, så kommunerne ikke reagerer på bagkant, når der skal renoveres eller løses indeklimaproblemer. Problemet er jo, at de fleste kommuner i dag ikke har en indeklimastrategi. Det er ikke optimalt først at reagere, når der er et akut problem, i stedet for at være proaktiv. Så det handler om at få en overordnet strategi, der vil gøre det lettere at vælge og sætte helhedsorienterede indeklimarenoveringsløsninger i gang, siger Lotte Lindgaard Andersen, projektchef hos CLEAN.

     

    -  Vores projekt er det største af Realdanias ni nye indeklimaprojekter i 12 kommuner, da der er samarbejde mellem tre kommuner, og så er det et af de mest tekniske. Måler er at udvikle et katalog over holistiske indeklimaløsninger, hvor de enkelte indeklimatiltag ikke modarbejder hinanden. Vi både måler på fugt, CO2, temperatur, radon og akustik ude på skolerne, og vi interviewer skolernes brugere om, hvordan indeklimaet opleves. Og vi ser mere processuelt på hvem der styrer beslutninger omkring det, hvordan pengestrømmen foregår, og hvordan vi kan komme med forslag til forbedringer af skolernes indeklima, herunder luftkvalitet.

      

    Investeringsvilje og partnerskaber

    Medlemsorganisationen CLEAN arbejder for grøn omstilling og står sammen med de tre kommuner, SDU og rådgivningsfirmaet MOE i spidsen for det helhedsorienterede projekt. Men hvorfor er netop de konkrete ni skoler blevet udvalgt som omdrejningspunkt for projektet?

     

    - De ni skoler er udvalgt repræsentativt i forhold til forskellige typer indeklimaudfordringer og bygningstyper. På 60 % af i alt 76 skoler i de tre kommuner vurderer man, at der er indeklimaudfordringer såsom f.eks. tung luft, dårlig ventilation, støj, fugt og manglende dagslys. Alt sammen elementer, der kan give dårlig trivsel, hovedpine og koncentrationsbesvær, og det går ud over læringen. Partnerskaberne er utroligt vigtige for projektet, og på de ni skoler har kommunerne sikret sig god opbakning fra skoleledelser osv. Det er et vigtigt skridt for prioritering af skolernes indeklima. Og de tre kommuner har en erklæret investeringsvilje og i budget for 2018-200 samlet set afsat omkring 83 mio. kr. til indeklimatiltag.

     

    Bedre udveksling af viden mellem kommunerne

    Lotte Lindgaard Andersen påpeger, at Realdania er hovedansvarlig for at samle og videreformidle resultaterne af indeklimaprojekterne, og at der nu heldigvis er åbnet op for et tiltrængt behov for bedre vidensudveksling mellem landets kommuner. De 12 kommuner, som har midler til strategiske indeklimaplaner ses som vigtige ”forandringsagenter” og inspiratorer i forhold til landets øvrige kommuner.

     

    - Der kan være stor forskel fra kommune til kommune i forhold til, om bygningsvedligehold administreres og styres af kommunens ejendomskontor, eller om det styres delvist decentralt på skolerne. Uanset om tilgangen er central eller decentral handler det om, at indeklimarenoveringer konkurrerer med midler til læringsmæssige og pædagogiske tiltag. Interviews af hhv. skoleledelse og kommunens administration vil vise, om der kan være uhensigtsmæssige kommunikations- og beslutningsveje samt manglende ejerskab for indeklimaproblemer, som blokerer for prioritering og igangsættelse af indeklimarenoveringer.

     

     

     

    Læs mere om Indeklima

     

    Et katalog over fremtidens indeklimaløsninger

    - Målet er at skabe en indeklimastrategi i hver kommune, der bl.a. skal udmønte sig i et katalog over holistiske løsninger på forskellige indeklimaproblemer, som politikerne så kan prioritere på grundlag af, siger Lotte Lindgaard Andersen – og minder om de fremadrettede perspektiver:

     

    - Det handler om at sprede budskabet, være med til at sætte en dagsorden og skabe et mere afbalanceret fokus med en strategisk indeklimaplan, der peger fremad. Vi håber også, at det kan give inspiration til andre kommuner i andre dele af landet, så de med et strategisk værktøj har et bedre udgangspunkt for at vælge mellem forskellige løsninger og ikke skal starte fra scratch, når de skal sende udbud ud på indeklimaundersøgelser og -renoveringer på de danske skoler.

     

    FAKTA:

    Ni udvalgte skoler i Odense, Kolding og Middelfart kommuner deltager i projektet:

    - Odense: Højmeskolen, Tarup skole, Sct. Hans Skole, Rosengårdsskolen. Opført 1909, 1960, 1969, 1971. 3 etageskoler og 1 kamskole med forskellige typer tilbygninger gennem årene

    - Kolding: Munkevængets skole, Christiansfeld skole, Brændkjærskolen. Opført 1970, 1954-2012, 1954-2002. Elementbyggeri, etageskoler samt forskellige typer af tilbygninger gennem årene

    Middelfart: Østre skole og Båring skole. Opført 1952-53, 1961-2015. Etageskoler med tilbygninger samt landsbyskole

     
    Anbefalede artikler