Klimasikring kræver viden om LAR-løsninger

Over en årrække er den øgede nedbørsmængde blevet et presserende globalt og nationalt problem. Det betyder et meget nærværende og konkret behov for målrettede indsatser og kompetencer, der kan klimatilpasse og klimasikre eksisterende og nye bygninger, anlæg og veje. I Danmark er ca. 468.000 bygninger i direkte fare ved ekstreme vejrhændelser. Disse udgør, ifølge Danske Regioner, en værdi på 205 milliarder kr.

 

 

Kend din LAR-løsning
Kristoffer Sindby-Larsen arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. hjælper med at implementere såkaldte LAR (Lokale Afledning af Regnvand) -løsninger.

 

- Vi ser mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Husene er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse, siger Kristoffer Sindby-Larsen, og understreger, at der heldigvis er hjælp at hente, hvis det hus man ejer ligger på en grund, hvor f.eks. regnvand udfordrer.

 

- Det er en god ide, hvis man som grundejer forsøger at løse udfordringer med oversvømmelser. Grundejerne har selv har ansvaret for at sikre deres ejendom - og ikke mindst kælderen, mod oversvømmelse. Ser vi på LAR-løsninger, så findes der forskellige LAR-teknikker, som kan anvendes for at fjerne, begrænse eller forsinke regnvandsafstrømningen fra et område. Det kan f.eks. være nedsivning fra overfladen eller via faskiner, forsinkelse af regnvand f.eks. i bassiner, opmagasinering af regnvand fx til genanvendelse, fordampning via grønne elementer eller transport af regnvand til områder, hvor det er nemmere at håndtere, eller gør mindst skade, forklarer Kristoffer Sindby-Larsen.

LAR-løsninger skal ses et supplement til den traditionelle kloakering. Der kan være en række fordele ved LAR sammenlignet med traditionel kloakering, men det beror altid på en konkret vurdering af det område, man ser på.

 

- Nogle af fordelene ved LAR er at de er billige at anlægge, er hydraulisk robuste, at det er let at opdage fejl eller overbelastning og at de giver øget rekreativ værdi i et område og øget biodiversitet, siger Kristoffer Sindby-Larsen og understreger, at LAR-anlæg altid bør anvendes de rigtige steder, og i kombination med de traditionelle afløbssystemer.

 

 

Nye krav og standarder
Flere kommuner har de senere år stillet krav i Spildevandsplanen om øget brug af LAR ved ny- og tilbygninger. Det sker for ikke at belaste det eksisterende afløbssystem, men betyder også, at det er nødvendigt at have større og fælles forståelse for, hvad LAR er, hvordan LAR-anlæg designes og hvilke indvirkninger LAR har på det eksisterende område.

 

- Der sker en stor udvikling inden for LAR, men vi har stadig meget at lære, når det gælder klimatilpasning og håndtering af regnvand. Med de senere års mange krav i kommunernes klimatilpasningsplaner, er der kommet større fokus på, hvem der har ansvaret for eksempelvis, stigende sekundært grundvand, og genaktivering af forureninger som følge af øget nedsivning. Som noget helt nyt er LAR desuden blevet nævnt i den nye DS 432-Afløbsinstalaltioner 2020, som er udkommet i sommeren 2020, siger Kristoffer Sindby-Larsen.

 

 

Læs konkrete anvisninger til skybrudssikring af bygninger fra Teknologisk Institut

 

Ifølge Kristoffer Sindby-Larsen, anbefales det, at et LAR-anlæg består af flere forskellige LAR-elementer anbragt som perler på en snor.

 

- Det kan f.eks. være et regnbed med overløb til en græsplæne med nødoverløb til en underjordisk faskine, hvilket vil sikre et robust anlæg. Samtidig skal et LAR-anlæg udformes og dimensioners, så de samlet set kan håndtere et regnskyl der forekommer hver 5. eller 10. år. Det er kommunen, der angiver overbelastningshyppigheden og det skal altid først vurderes, hvor vandet vil løbe hen, når anlægget overbelastes. Her skal det sikres, at overløbsvandet ikke løber mod bygninger eller andre konstruktioner, der kan lide skade, forklarer Kristoffer Sindby-Larsen og slutter med at understrege, at funktionen af et LAR-anlæg er meget afhængig af jordens infiltrationsevne, og af, at infiltrationsevnen i så stort omfang som muligt bibeholdes under anlæggets udførelse. I praksis betyder det, at et nyt anlæg kan tage 1-2 år om at opnå sin fulde kapacitet, og derfor råder Kristoffer Sindby-Larsen til, at man sørger for at sikre sig, at der enten er bygget elementer ind, der kan håndtere det eller, at det er forventnings afstemt, at der kan stå vand, hvor det ikke er tiltænkt, i de første år.