<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
123321
Annonce

Innovative produkter på opfordring af klimaet

  • Anlæg
  • 2020-09-30
  • Højteknologisk produktion, kundedesignede løsninger og fokus på miljø er tre centrale variabler, Expo-Net opererer under. Variabler, virksomheden kontinuerligt udvikler for at være fuldt kompatible med de seneste tekniske fremskridt, de fortsat dynamiske kundedesigns samt de smarteste miljøhensyn

    Expo-Net markerer sig fortsat som fremadrettet produktionsvirksomhed inden for virksomhedens internationale og brede markedssegment. En afgørende virksomhedskvalitet, hvor fokus på plastens styrker ikke går på kompromis med miljøet.

     

    - Al vores produktion er baseret på genanvendelig PE-plast. Vi er stærke fortalere for miljøet og har, blandt andet i kraft af vores branche, kontinuerlig fokus på de seneste og smarteste produktions- og håndteringsmetoder, siger Niels Arp-Nielsen, salgschef hos Expo-Net, Hjørring. Han uddyber:

     

    - Når det er sagt, har plast nogle uomtvistelige styrker. Styrker så som, at materialet er vedligeholdelsesfrit og ikke forgår. Plast kan for eksempel graves ned i jorden for at blive der, uden risiko forårsaget af f.eks. grund- eller vejrforhold, der på sigt kan kræve mange ressourcer at udbedre.

     


    Klimarelaterede produkter

    Expo-Net fører i dag et bredt udvalg af klimarelaterede produkter så som regnvandsfaskiner, armeringsnet og snefangsrør. Klimarelaterede produkter, udviklet med hensyn til såvel naturen som slutbrugerne.

     

    - De senere år har vi haft særligt fokus på klimarelaterede produkter, der kan afhjælpe og reducere de problematikker, vi ser i dag. Blandt andet med Bio-Blok regnvandsfaskiner, der, samtidig med at have en biologisk rensefunktion, gennem nedsivningsteknologi minimerer risiko for oversvømmelse, fortæller Niels Arp-Nielsen og uddyber:

     

    - Vores armeringsnet er udviklet for at skåne jord og øvrige underlag for eksempelvis dybe spor eller decideret ødelæggelse grundet vejrforhold. Net, der både midlertidigt eller permanent placeres som en mellemliggende membran, der holder underlaget stabilt.

     

    - Endelig kan vores snefangsrør nævnes, der med diameter fra 022 op til 070 mm kan anvendes såvel ved tagfoden som i kippen. Et velkomment produkt, der holder fugle ude fra bølgetagplader, reducerer fygesne fra at trænge ind og bidrager til en god ventilation, afrunder og slutter Niels Arp -Nielsen.

     

    Fakta

     

    Familieaktieselskabet Expo-Net er grundlagt i 1959 og ledes af 3. generation, adm. direktør Lars Klinkby. Expo-Net er blandt Europas førende producent af plastnet med eksport til mere end 30 lande samt salgskontorer i Frankrig, England, Holland og Australien.

     

    Expo-Net producerer løsninger til bl.a. Bygge & Anlæg, Filtrering & HVAC, Spildevands- & Biogasrensning samt et bredt program inden for industri og kompositproduktion.

    Anbefalede artikler