<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Viggo Kristensen fra Varde

Viggo Kristensen

40 år i arbejdstøjet – først telefonkabler og nu fjernvarme

  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • 2025-04-21
  • | Af Redaktionen
  • | Foto af Arkil

    Viggo Kristensen kan fejre 40-års jubilæum som specialarbejder i Arkils anlægsafdeling i Esbjerg, hvor han er han et eksempel på ro, stabilitet og respekt for fagligheden.

    Et liv med maskiner, frihed og faste skridt. Hos Arkil i Varde møder Viggo Kristensen fortsat ind med det samme rolige blik og sikre greb om maskinerne, som han har gjort i 40 år. Arbejdslivet begyndte tilbage i 1985 på jernbanen i Esbjerg, og herfra blev han en del af kabelholdet – dengang med langt færre tekniske hjælpemidler end i dag.

    - Kantsten blev lagt med håndkraft, og fliser på 80 kilo blev løftet uden mekanisk hjælp. Det var langt mere fysisk, fortæller Viggo, der nu bruger flisesuger monteret på gummigeden – en klar lettelse i dagligdagen.

    Selvom udstyret har ændret sig, er tilgangen uændret:

    - Man skal løse opgaven og komme godt hjem, siger han nøgternt.

     

    Arbejdsglæde gennem frihed og natur

    Viggo bor alene og uden børn, men har stærk kontakt til sine søskende og et nært forhold til naturen. Når arbejdet er færdigt, vandrer han gerne op mod tolv kilometer i naturområderne omkring Varde – nogle gange med sin bror, men ofte alene, mens han spejder efter fugle.

    - Jeg har brug for at komme ud. Jeg kan ikke bare sidde hjemme, siger han, og nævner, at naturen fungerer som en modvægt til travlhed og begyndende stress. Den personlige balance findes i hverdagen – i dokumentarfilm, bøger om historie og natur og i de rolige rutiner.

     

    Et arbejdsfællesskab, man bliver i

    I dag er der ikke mange kolleger tilbage fra dengang Viggo startede i Arkil. Men han selv holder stadig fast – med både helbred og lyst i behold. Blandt kollegerne er han kendt for pålidelighed og godt humør.

    -  Det gør mig tilfreds, at jeg har kunnet holde til det i så mange år, siger han.

    Pensionsalderen nærmer sig, og han kan vælge at stoppe næste sommer. Men beslutningen afhænger af kroppen – og måske mest af alt lysten til at fortsætte.

    - Jeg tager ét år ad gangen. Det er stadig værdifuldt at være en del af holdet og se dagens arbejde tage form, siger han.

     

     

    Anbefalede artikler