God dialog og stærke erfaringer hjælper Arbejdstilsynet på Femern

For få år siden virkede Femern-forbindelsen som en fjern fremtidsvision, men nu er arbejdet i fuld gang og om mindre end et årti, vil Sjælland være tæt forbundet med Tyskland. Men hvordan står det til med arbejdsmiljøet og hvilke komplikationer er der ved et projekt, hvor store udenlandske aktører arbejder side om side med danske underentreprenører? Og hvordan håndterer arbejdstilsynet sådan en opgave?

 

Tilsynschef hos Arbejdstilsynet, Charlotte Juhl Hougaard, slår først og fremmest fast at Arbejdstilsynet er godt rustet til at håndtere opgaver i Femern-klassen efter en række store infrastrukturprojekter gennem de sidste to årtier:

 

- Vi har på baggrund af tilsynet med Metrobyggeriet, siden 2011 fået tilført midler fra politisk hold til en specialiseret gruppe af tilsynsførende i Arbejdstilsynet, som varetager tilsynet med store infrastrukturprojekter såsom Femern, hospitalsbyggerier, letbaner osv. Det er en form for specialstyrke, siger Charlotte og uddyber:

 

- Herigennem har vi jo også organiseret og samlet vores erfaringer, så de tages videre til nye projekter. Eksempelvis lokaliserer vi hyppige problematikker med opgaver som binding af jern og svejsearbejde, hvilket jo fylder meget på de store infrastrukturprojekter.

 

 

Større skala, samme udfordringer

Men hvornår startede jeres arbejde på Femern?:

 

- Helt konkret så løber forberedelserne til Femern-forbindelsen tilbage til omkring 2007. Vi har siden da kørt løbende dialogmøder med bygherren og de involverede entreprenører. Her er det vigtigt at huske på, at selvom det er en meget stor byggeplads, så er det trods alt stadig ”bare” en byggeplads. Det vil sige at skalaen til trods, så er det den gængse arbejdsgang fra alle parters side, siger Charlotte.

 

- Og en god og tidlig dialog er meget vigtig, hvilket jeg syntes, at der har været med bygherren på Femern-projektet. Der er en generel vilje til at gøre arbejdsmiljøet til en topprioritet. Udfordringen er så at få den vilje til at sive helt ned til det sidste led på selve byggepladsen, men det er jo en helt anden snak, fortæller hun og fortsætter:

 

- Igen er det interessant at trække på erfaringerne fra metrobyggeriet. Her havde man en bygherre, der lige skulle finde sine ben at stå på, men gennem en god dialog og velvilje, så man hele tiden forbedringer og et skarpere og skarpere arbejdsmiljø og den gode historie, håber jeg vil gentage sig her. Her var der jo også mange udenlandske aktører og vi ser ikke længere de store udfordringer i at kommunikere med dem. Vi bruger enten professionelle tolke eller også allierer vi os med dem på pladsen, der kan den byggefaglige lingo, som så kan oversætte for os. Det afhænger alt sammen af situationen, hvilken løsning vi bruger.

 

 

Se på aktørernes vilje og evne

Men hvordan står det til med den generelle dialog mellem Arbejdstilsynet og byggerets parter?

 

- Heldigvis så er en god dialog mellem os og byggeriets parter, noget der hører til hverdagen. Der er sket en rigtig positiv udvikling på den front, Vi bliver som oftest taget rigtig godt imod ude på byggepladserne, og jeg har oplevelsen af, at virksomhederne langt overvejende synes at vi prøver at hjælpe dem frem for at sætte en kæp i hjulet for produktiviteten. Vi har også arbejdet på vores metoder, for hvordan vi bedst muligt får vores budskaber ud til virksomhederne. Vores mål er jo i sidste ende at sikre et godt arbejdsmiljø og derfor skal vi gøre alt for, at vores påbud og vejledninger forstås klart og tydeligt af alle parter. Det skal også siges, at man jo godt kan give et forbud og så stadig have en god dialog, siger Charlotte og afslutter:

 

- Vi kigger meget på aktørernes viden om arbejdsmiljø, og så tager vi udgangspunkt derfra. For der kan altid opstå udfordringer fordi pladsen og arbejdet ændrer sig rigtig meget undervejs i byggeriet.