<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
49176565088_0118215a07_o_1920
Annonce

Glasarkitektur til bæredygtigt byggeri

  • Materialer og Løsninger
  • Målbar bæredygtighed
  • Tag og Facade
  • 2021-04-16
  • Arkitektdesignede og teknisk avancerede løsninger gør glastagene over atriumgården i Falkoner Centret til en del af den æstetiske rumoplevelse. LAMILUX står bag de to buede glastage, der lader dagslyset få frit spil ind- og udvendigt, og er leveret med fuld EPD-dokumentation.

    Som en del af den omfattende renovering af det historiske Falkoner Centret på Frederiksberg har huset fået udviklet arkitektdesignede glastage fra specialisterne LAMILUX til atriumgården over reception og morgenmadsrestaurant. En totalleverance på to buede glastagskonstruktioner på hhv. 7x7 og 7x14 m, der nu sender dagslyset ind i huset og som udefra set står som visuelle blikfang med spejleffekter mod bygningernes facader:

     

    -Glastagene står oven på det flade terrassedæk som også er overdækning over reception og caféområdet. Der er udgang fra konferencelokalerne til terrasseområdet, og set indefra giver glastagene adgang for masser af dagslys, da konstruktionerne er med store glasflader og uden underliggende stålbjælker. Det lidt særlige er også, at glastagene er en totalleverance inkl. karmopbygning, glastagskonstruktion og montage på baggrund af en rigtig god forudgående dialog og proces med arkitekter, entreprenører m.v., hvor vi var med helt fra starten af designfasen, siger Michael Saunte, direktør hos LAMILUX Nordic A/S.

     

    49177266997_69893e6283_o

     

     

    Arkitektonisk designfrihed og tekniske specialløsninger

    -Glastagene er blevet en integreret og æstetisk del af hele rumoplevelsen med deres buede glasflader, spejleffekter og bronzefarvede overflade på det åbne terrasseområde, hvor der også er sedum-beplantning og drivhus, hvor kokken kan hente lidt grønt i udemiljøet.

     

    Hvad angår det tekniske, så er glastagsløsningen med LAMILUX Glass Roof PR60 bl.a. dimensioneret til at kun bære store mængder sne pga. placeringen i atriumgården. Med Michael Sauntes ord er glastagene ”bygget til at kunne bære vægten af en mindre kampvogn”:

     

    -PR60 er et specialudviklet profilsystem til glastagskonstruktioner, der giver en meget stor designfrihed i forhold til dimensioner, former og laster, og vi kan bl.a. arbejde helt ned i hældningsgrader til 3°, hvor andre systemer typisk stopper ved 10-15°. Systemet har en unik opbygning til håndtering af drænvand, og samtidig står vi isoleringsmæssigt for meget lave U-værdier og et minimum af risiko for kuldebroer. Systemet fås bl.a. i en passivhus-certificeret version i klasse phA – advanced komponent.  

     

    Bæredygtighed og løsningsorienteret tilgang

    Løsningerne fra LAMILUX er fuldt EPD-dokumenterede (udvidet miljøvaredeklaration i henhold til internationale standarder, red.), som er afgørende for bl.a. DGNB-certificerede byggerier – både på selve produktet og i produktionen, og LAMILUX har desuden bl.a. den lovpligtige EN 1090-certificering.

     

    -Vi har en løsningsorienteret tilgang, som betyder, at vi har kunnet levere hele pakken til Falkoner Centret og NCC som hovedentreprenør. Det har været en rigtig god proces og et godt samarbejde fra start. Og det er kun en fordel for projekterne, at vi er med fra begyndelsen, så både det tekniske er helt i orden, så der ikke opstår misforståelser eller forsinkelser undervejs, og så arkitekterne får den størst mulige designfrihed, slutter Michael Saunte.

    Anbefalede artikler