2.000 genbrugte mursten på Frederiksbjerg Skole i Aarhus sparer klimaet for udledningen af et ton CO2. Derfor skal vi genbruge meget mere byggeaffald – også andet end mursten.
Genbrug af byggematerialer rummer store CO2-besparelser
Bygge- og anlægsaffald udgør den største andel af den årlige samlede danske affaldsmængde: Ud af cirka 11,5 mio. tons affald kommer 4,3 mio. tons fra byggeriet. I Dansk Affaldsforening mener man, at byggebranchen skal mere på banen og tage ansvar for at styrke genanvendelsen af byggematerialer.
Indlæg af Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening
Meget af det genanvendes: Det bliver knust og nyttiggjort i veje, støjvolde, havneudvidelser og lignende. Selvom det fortrænger jomfruelige råstoffer, rummer byggeaffaldet potentiale til en bedre udnyttelse.
Vor tids største udfordring er at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det vurderes, at der spares 1 kg CO2 for hver to mursten, der genbruges, fremfor at bruge nye mursten. Vi ved også, at produktionen af cement til beton er kilde til stigende CO2-udledninger. Her kan direkte genbrug give potentielle klimagevinster.
Kommuner gør meget
Kommuner og affaldsselskaber har stigende fokus på direkte genbrug. Erfaringerne med byggemarkeder på genbrugspladserne viser, at f. eks. mursten, havefliser, døre, træ og vinduer kan genbruges, og at efterspørgslen er til stedet. Kommuner og affaldsselskaber oplever blandt andet at byggematerialer i ubrudte emballager kommer ind på genbrugspladserne.
Samtidig udfaser flere og flere kommuner fraktionen ’småt brændbart’ for at anspore til mere sortering, og håndværkere kan sågar opleve, at der er hængelås på deponi-containeren, som kun pladsmanden har nøgle til.
Også i oparbejdningsleddet ønsker kommunerne at tage ansvar. Det kommunalt ejede affaldsselskab AVV har sammen med virksomheden Gamle Mursten etableret en fælles fabrik i Brønderslev, hvor mursten fra genbrugspladserne og lokale nedrivningsprojekter renses for mørtel, så de kan genbruges.
Byggebranchen må på banen
Imidlertid er det kun en mindre del af byggeaffaldet, der ender på genbrugspladserne, så der er grænser for, hvor meget kommuner og affaldsselskaber kan styrke genbruget af byggeaffald.
Genbrugsbyggemarkeder – kommercielle som kommunale – er endnu en niche i markedet og på ingen måde førstevalget for den almindelige forbruger, håndværker eller bygherre.
Samtidig er det genanvendelige og genbrugelige affald fra store nedrivnings- og renoveringsprojekter privatiseret, og kører uden om det kommunale affaldssystem. Direkte genbrug er her op til bygherre og entreprenør at efterspørge.
Flere udfordringer skal løses
En række udfordringer skal derfor løses – og alle led i byggeriets værdikæde bærer et ansvar.
- Det skal være nemmere for den almindelige forbruger at købe genbrugsbyggematerialer. Vi ser gerne, at byggemarkeder omfavner denne del af markedet, og samtidig gør det nemmere og mere oplagt for kunderne at levere ubrugte varer retur.
- Generelt mangler der viden om potentialet og mulighederne for genbrug af byggematerialer. Der findes viden om få enkeltmaterialer som mursten og beton, men indsatser for andre materialer kræver flere analyser af klimagevinster, risikoen for spredning af miljøfremmede stoffer samt økonomiske barrierer – som dernæst skal omsættes til handling.
- Selektiv nedrivning skal være reglen fremfor undtagelsen, så affaldet allerede i nedrivningsfasen sorteres – og at selve nedrivningen sker så skånsomt for materialerne som muligt.
Genbrug skal ind i klimahandlingsplan
Elbiler, oksekød, flyrejser og vindmøller fylder meget i klimadebatten – men det er værd at huske, at cirka 25 % af en gennemsnitsdanskers årlige CO2-udledning kommer fra produktionen af ’ting og sager’, som Concito – tænketanken bag udregningen – kalder det.
Af samme årsag hedder affaldssektorens klimaudspil ’Mere genbrug – bedre klima’. Det er oplagt at fremme genbrug, mener vi i Dansk Affaldsforening, og genbrug af byggematerialer bør være derfor indgå i regeringens klimahandlingsplan såvel som i den kommende nationale affaldsplan.
