Gastech-Energi: Varmepumper har slet ikke peaket endnu

Da Teknologisk Institut for nogle år siden gennemgik 160 tilfældigt udvalgte varmepumpeinstallationer, fandt man fejl og muligheder for forbedring på otte ud af ti.

Jacob Juul Andersen, der er kommerciel produktchef i virksomheden Gastech-Energi, fortæller historien, fordi den er sigende på flere måder:

- Den siger for det første noget om, hvor effektive varmepumper er i det hele taget, og om hvor store besparelser, man kan opnå på varmeregningen. For selvom 80 % af installationerne altså ikke kørte optimalt, var næsten alle ejerne udmærket tilfredse med ydelsen.

Fejl på 80 % af installationerne

Det andet, som tallene peger på er, at varmepumpe-princippet nærmest fungerer modsat alt andet.

I varmepumpeverdenen – om det så er jordvarme eller luft til vand-pumper – vil man nemlig gerne have stort flow og begrænset afkøling. Et forhold, der formentlig kan få det at gibbe i enhver fjernvarmeteknikker:

- Den lidt omvendte verden er sandsynligvis årsagen til, at det var gået galt med så mange af installationerne, siger Jacob Juul Andersen og uddyber:

- VVS-teknikkerne håndterer jo i forvejen en meget bred vifte af opgaver, og ingen kan som bekendt være ekspert på alle felter – og slet ikke hvis man er ny i branchen, eller ikke har arbejdet med varmepumper før.

- Derfor er mit råd, at man allierer sig med en leverandør eller anden ekspert, der kan være med til at gennemgå eksisterende centralvarme installation for at se om den er egnet for varmepumpe og desuden hjælpe med dimensionering og indregulering. Derud over er det selvfølgelig altid en god ide at stille krav til leverandøren med hensyn til både projekt og produktgaranti.

Og det er måske et råd der er værd at lytte til med den vej, udviklingen går.

For selvom salget af varmepumper på landsplan steg fra knap 5000 i 2015 til omkring det dobbelte i 2019 – og selvom Gastech-Energi ”aldrig har solgt så mange varmepumper, som vi gør nu”, så er der tegn i sol og måne på, at det kommer til at gå endnu stærkere.

 

Penge at spare – støtte eller ej

Og her tænkes naturligvis på regeringens klimalov og de mange støttemilliarder, der skal være med til at fremme den grønne udvikling, som varmepumperne er en væsentlig del af.

- I branchen er der en klar forventning om, at en del af de midler skal bruges som tilskud til varmepumpeinstallationer, men ret beset ved vi ingenting endnu, siger Jacob Juul Andersen og tilføjer, at enkeltstående etableringstilskud efter hans mening heller ikke er det, der gør den store forskel. Det gør derimod elprisen og eventuelle afgifter på olie og gas:

- Jeg har set en del af disse støtteordninger før, og det er da rigtig nok, at der er nogen, der venter med at slå til, så de kan få tilskuddet med. Min pointe er bare, at det med så store potentielle besparelser altså også koster penge at vente, siger han og peger på tallene.

De siger, at man ved udskiftning af et oliefyr til en luft til vand-varmepumpe kan spare 50-70 % på varmeregningen. Og for gasfyrs vedkommende er tallet 30-40 %.

- Hvis man har et forbrug på 2000 liter olie om året, kan det altså ikke betale sig at vente ret længe på, at politikerne får stykket et eventuelt tilskud sammen, lyder argumentet.

Startede i 70’erne

Jacob Juul Andersen fortæller, at det i høj grad var oliekrisen i 1970’erne, der satte gang i de første eksperimenter med jordvarmeanlæg, og at der i starten var en del lærepenge, der skulle betales. Men efterhånden som årene gik, blev teknikken med fordampning og kompression af et kølemiddel forfinet og særdeles effektiv:

- Jordvarmeanlæggene – eller vand til vand-anlæggene, om man vil, var lettere at etablere og mere effektive, så det var der, man startede. I årtierne efter kom så luft til vand og luft til luft-systemerne.

 

Større vinduer og færre oliefyr

Samtlige teknikker lå klar på hylden, da man i 2006 ændrede i bygningsreglementet, og en ny måde at beregne bygningers energibehov blev en realitet. Dermed blev større arealer med vinduer i nybyggeri en mulighed, hvis bare miljøet blev kompenseret på anden vis.

Og det kunne f.eks. være i form af en miljøvenlig varmepumpe:

- Det var anden bølge, hvor rigtig mange pumper blev installeret, siger Jacob Juul Andersen og fortsætter:

- Tredje bølge kom så i 2010, hvor der blev oprettet en støttepulje til skrotning af oliefyr, og hvor mange valgte varmepumpen som ny varmekilde, siger han og fortæller, at luft til vand-systemerne i dag har overhalet den traditionelle jordvarme i udbredelse.

- Luft til vand er jo meget lettere at installere – man slipper bl.a. for at få have gravet op, hvilket er noget de færreste har lyst til, siger han og anslår, at luft til vand-pumperne, udgør omkring 70 % af de danske installationer, mens traditionel jordvarme står for resten.

Begge typer opvarmer både brugsvand og radiatorvand i modsætning til de mindre luft til luft-anlæg, som typisk bruges som supplement i sommerhuse og lignende.

- Tendensen går helt klart imod flere og flere luft til vand-anlæg – også i nybyggeri. Når det er sagt, så har jordvarmen stadig et trofast publikum, der typisk er bosat på ejendomme, hvor der er masser af plads til at grave slangerne ned, lyder det fra Jacob Juul Andersen.