<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Sektionsleder på Teknologisk Institut fortæller om fremtidens isolering

  • Energi og Energioptimering
  • Tag og Facade
  • 2014-11-04
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Isolering er et vigtigt led i bestræbelserne på at reducere bygningers energiforbrug og udledningen af CO2 til atmosfæren. Vi står overfor store arkitektoniske og teknologiske udfordringer, hvis vi fortsat vil bygge slanke bygninger, og sektionsleder på Teknologisk Institut, Lars Thomsen Nielsen mener, at der vil komme større fokus på mobil isolering og nye, effektive isoleringsmaterialer.

     

    Kravene til energirammen er fra BR08 til BR20 steget med ca. 75 %. En af de steder hvor man kan forbedre energirammen er ved at isolere bedre, hvilket sker gennem øget isoleringsmængde. Det betyder dog også store vægtykkelser, hvilket fører til en byggestil med store flader til vinduer for at udkig og dagslyset ikke forringes unødigt. Det rejser ifølge Lars Thomsen Nielsen spørgsmålet om hvor meget mere, vi med vores nuværende teknologi kan isolere en bygning, uden at ændre på danske byggetraditioner.


    Hvordan sikrer vi os elegante og smukke bygninger, der samtidig lever op til alle nuværende og kommende kriterier for bæredygtighed?

    - Her må arkitekter og byggematerialeproducenter fra hver deres side være med til løse udfordringen. Fremtiden kræver helhedsløsninger, hvor alle dele af bygningen er nøje afstemt, ligesom løsninger med mobil isolering og vakuum-isolering kommer til at spille en større rolle, når disse løsninger er markedsklare.


    Hvilke nye isoleringsformer vil vinde frem i de kommende år?

    - Polyurethan eller PUR er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der er på markedet i dag, og som allerede bruges i byggebranchen. Det har en meget lav varmeledningsevne, hvilket betyder, at der kræves et tyndere isolerende lag for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som de fleste andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag. Et problem med PUR-skum er dog, at det afgasser over tid og derved mindsker noget af sin isoleringsevne. På Teknologisk Institut laver vi forskellige tests af materialers levetid og det er sammen med den øgede fokus på bæredygtighed noget, vi får øget fokus på i fremtiden.


    Hvad er dit bud på isoleringsløsninger, som vi ikke bruger nu, men som vil blive anvendt om 30-40 år?

    - Hvis man kan sikre holdbarheden, så vil vakuum-isolering vil efter min mening være en stor spiller på lang sigt. Det er stadig en dyr løsning, men med vakuum-isolering er vi nede på en λ- værdi på 0,004-0,008, hvor man får en λ-værdi på 0,020, hvis det punkterer.

     

    Men der er mange byggetekniske udfordringer forude, inden vi ser vægge med vakuum isolering – på den lange bane er det dog efter min mening et af de mest spændende produkter, som det tegner lige nu. På rudeområdet oplever vi noget tilsvarende, nemlig vakuum-ruder, der med et hulrum på 1mm opnår en samlet tykkelse på under 10 mm, men med isolans (centerværdier) svarende til trelagsruder på over 50 mm. Vakuum-ruderne vejer kun 2/3 af trelags ruden og den spinklere konstruktion, gør dem attraktive som byggematerialer.


    Kan man tale om, der skal tænkes ud af boksen og samarbejdes mere på tværs af faggrænser, når fremtidens isoleringsløsninger skal findes?

    - Der er en tendens i byggeriet i dag, hvor vi ser større fokus på helhedsløsninger, som kan nedbringe linjetabet i klimaskærmen. Det kommer uden tvivl til at fortsætte, ligesom nye typer af løsninger vil blive taget med i Bygningsreglementet. 

     

    Eksempelvis er mobil isolering en faktor, som kan blive aktuel. Skodder og solafskærmning af vinduer kan specielt med visse udformninger ændre en hel del i en bygningsenergibalance, hvis de bliv er anvendt som isolering foran vinduerne om natten.

     

     
    Anbefalede artikler