<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_0650_1920
Annonce

Fremgang hos ITW BYG trods Corona-krise

  • 2020-04-23
  • | Af Rune H Jensen

    COVID-19 har med raketfart sat sine spor også i byggebranchen. Men der er lyspunkter. Hos ITW BYG, der står bag bl.a. NKT Fasteners, Paslode og SPIT, mærker man en klart større efterspørgsel på produkter til gør-det-selv projekterne.

    Da Corona-krisen brød ud, lukkede aktiviteter ned på stribe over hele landet. Hjemsendelsen fra arbejdspladser og mere tid til gøremål derhjemme har imidlertid også igangsat en virkelyst, der tilsyneladende ikke kan holdes nede:

     

    -Vi mærker tydeligt en stigende efterspørgsel herhjemme fra håndværksmestre og gør-det-selv folket efter Corona-krisens udbrud. Byggeriet har trods alt kunnet opretholde en stor del af aktiviteten, og branchen er måske endnu ikke så hårdt ramt. Samtidig har mange fået mere tid derhjemme og brug for at gå i gang med et projekt, så vi mærker en klart større efterspørgsel fra hr. og fru Jensen til gør-det-selv projekter i hus og have, fortæller Christian Skouborg, Business Unit Manager hos ITW BYG i Middelfart.

     

    Virksomheden er global og beskæftiger sig bl.a. med avanceret industriteknologi og alt fra skruer og skudmontage til fastgørelse og forankring i stål og beton til byggeriet, men i øvrigt også til brancher som luftfart, boreplatforme og sundhedssektoren.

     

    IMG_6861_small

     

     

    Positive vinde i en svær tid

    Produktionen til datterselskaber og resten af Europa er naturligvis påvirket af Corona-krisen, men situationen i Danmark og det meste af Norden med de mange skrappe og tidligt igangsatte restriktioner er unik:

     

    -Det er jo en succeshistorie, at danskerne efterspørger vores produkter såsom skruer til terrassebyggeri og andre udendørsprojekter, og det gode vejr har sikkert også hjulpet til. Produkterne kan købes i byggemarkederne, som jo også – lidt på trods – har haft travlt. Udfordringen er selvfølgelig vores supply chain, så vi har måttet ruste os og få råvarerne hjem over grænsen, mens tid var, så vi kan fortsætte produktionen herhjemme. Og selv har vi også iværksat restriktioner med alt, hvad det betyder af forskudte arbejdstider samt produktion strakt ud over hele døgnet og i weekender, siger Christian Skouborg, og bemærker afsluttende:

     

    -Det er godt, at alt tyder på, at byggeriet slipper nogenlunde nådigt igennem det her. Hele krisen drypper selvfølgelig malurt i bægeret og giver usikkerhed i forhold til fremtiden og hele projektmarkedet også inden for byggeri. Men der har vi den styrke, at vi er en international virksomhed med flere ben at stå på, så vi har kunnet betjene Danmark og Norden med bl.a. produkter til gør-det-selv projekterne. Og så håber vi selvfølgelig på at komme godt igennem og glæder os meget til at få fjernet restriktionerne igen.

    Anbefalede artikler