<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Fra byggeaffald til kreative byhaver

  • Bæredygtighed
  • 2019-09-09

    Langenæs Kulturfestival i Aarhus fra den 12. til 15. september vil plastaffald danne fundamentet i opbygningen af 25 små urbane oaser med nytteplanter . Festivalens mange bæredygtige stationer består af plastrør, der er fundet på byens genbrugspladser.

    Det er projektet Fra BYggeaffald til BYhaver, der i år samarbejder med Langenæs Kulturfestival, som står bag de grønne oaser. Baggrunden for projektet, der blandt sker i samarbejde med Århus Kommune, er en idé udarbejdet af arkitekt Maja Sønderskov og PVC Informationsrådet.

     

    Præsentationen på Langenæs Kulturfestival er kulminationen på flere års projektarbejde, hvor også Århus Universitet har været inde over og vurderet, at ideen har bæredygtigt potentiale. Projektet ligger i forlængelse af visionerne i EUs affaldsdirektiv, der plæderer for, at genbrug skal prioriteres før genanvendelse

    Klimabelastende produktion undgås ved genbrug

    - Helt essentielt forsøger vi at forlænge byggematerialers levetid, efter at de er blevet til affald. Det gør vi ved at ændre funktionen af byggeproduktet, og genbruger det som plantekasse. Herved forlænges materialernes levetid, hvorved klimaet skånes, udtaler arkitekt og projektleder Maja Sønderskov og fortsætter:

     

    - Det er vores håb, at fremvisningen af vores idé på Langenæs Kulturfestival, vil inspirere folk til at se det bæredygtige potentiale i at genbruge byggeaffald til opbygningen af byhaver. Der er så mange fordele ved byhaver, at ideen skal spredes så meget som muligt.

     

    Udover de klimafordele, der ligger i byhaver, er der også andre indlysende fordele ved at anvende affald i opbygningen af byhaver. Du kan eksempelvis bygge din have med meget få midler. De sociale og ernæringsmæssige fordele ved at etablere byhaver er også vigtige.

     

     

    Byhaven genanvendes senere til nye byggeprodukter

    Da der er en velfungerende indsamlings- og genanvendelsesordning for PVC-byggeaffald i Danmark, WUPPI, er det let at komme af med affaldet, hvis byhaverne nedlægges. Så bliver materialerne genanvendt i eksempelvis nye rør.

     

    Projektet er støttet finansielt af PVC-industriens miljøprogram VinylPlus.

     



    Du kan læse mere om Fra BYggeaffald til Byhaver her

     

     

    Anbefalede artikler