<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Fleet Complete oplever holdningsændring til GPS-tracking

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • 2019-11-05
  • | Af Frank Ulstrup

    Frygten for at arbejdsgiver ville bruge GPS-tracking som et overvågningsredskab har vist sig ubegrundet. I dag er teknikken blevet et integreret driftsredskab med næsten uanede muligheder.

    Der er udpræget travlhed hos Fleet Complete - en af verdens største leverandører af GPS-løsninger til bl.a. flådestyring og asset tracking.

     

    Og travlheden skyldes ikke kun, at virksomheden har vundet adskillige priser, og er anerkendt som den hurtigst voksende telematikleverandør i verden.

     

    Forklaringen skal også findes i det forhold, at der over de seneste år er sket en holdningsændring i forhold til flådestyring, forklarer Nordic Sales Director, Preben Rasmussen:

     

    - Da GPS-tracking kom frem for 10-15 år siden, var mange medarbejdere skeptiske og frygtede, at arbejdsgiverens mulighed for at følge bilens placering, ville lede til øget overvågning og kontrol. Men den frygt viste sig at være ubegrundet, og samtidig er de muligheder, der udspringer af GPS-teknologien blevet mange, mange flere. Resultatet er, at man i dag ser GPS-tracking og flådestyring som et driftsværktøj på linje med mail og diverse ordrer- og økonomiprogrammer.

     

    Preben Rasmussen

     

    Fordele for både medarbejder og arbejdsgiver

    En anden forklaring kunne være, fortsætter Preben Rasmussen, at dagens GPS-systemer tilbyder fordele til både arbejdsgiver og medarbejder.

     

    Han nævner som eksempel, at man kan sætte systemerne op til at registrere kørsel direkte i ordresystemet, og at eventuelle uoverensstemmelser med en kunde vedrørende timetal let kan afklares ved et blik i systemets log.

     

    -Dermed kan en håndværker også slippe for at lave arbejdssedler på sit tidsforbrug. Det registreres jo hvor bilen har været og hvor længe, og de data kan sendes direkte videre til virksomhedens ordre- eller økonomisystem.

     

    Sender den mest kompetente

    En anden fordel er, at den mest egnede medarbejder – eller den medarbejder, der er tættest på – kan sendes afsted til en akut opgave. Det skyldes ikke mindst, at man i systemet kan registrere forskellige kompetencer på de enkelte biler.

     

    - Det betyder f.eks. at den vikar, der sidder på hovedkontoret og skal sende en bil ud til en bestemt opgave, kan gøre det lige så optimalt som den, der normalt varetager opgaven. Han eller hun kan ud fra bilens data se, om den aktuelle medarbejder har de nødvendige kompetencer og det nødvendige udstyr med sig. Dermed sparer man masser af tid og effektiviserer arbejdsgangene betragteligt, lyder det.

     

     

    Holder styr på delebiler

    Med GPS-tracking er det imidlertid også muligt at komme ud og køre på rette tid og sted – også selvom man ikke har egen firmabil.

     

    Det ses særligt i forhold til delebiler, som både offentlige og private virksomheder benytter mere og mere – ikke mindst fordi det med GPS-trackerens hjælp kan gøres ekstremt smidigt:

     

    - De ansatte kan ved hjælp af en app på deres mobiltelefon reservere en bil på det ønskede sted og tidspunkt. På den måde er de sikre på altid at have et køretøj, og virksomheden har ved hjælp af data fra flådestyringssystemet et godt overblik over anvendelsen af de enkelte biler, forklarer Preben Rasmussen.

     

    Dermed har man også et overblik over, om de enkelte biler udnyttes fuldt ud, eller om nogle eventuelt bør omplaceres, eller helt spares væk.

     

    Preben Rasmussen forstår godt, at teknikken er populær:

     

    - Vores kundecases viser, at der er rigtig mange penge at spare ved at optimere størrelsen på sin bilflåde, så efterspørgslen er helt forståelig, siger han.

     

     

    Udviklingen fortsætter

    Generelt er udviklingen indenfor GPS-teknologi gået rasende stærkt de seneste år, og Preben Rasmussen forventer ikke, at den tendens vil ændre sig nævneværdigt.

     

    - Vi kommer til at se, at GPS-teknologien bliver endnu mere integreret med andre systemer. F.eks. i forhold til at bilen selv giver besked, når den skal på værksted, og GPS-teknologi så hjælper med at planlægge og optimere selve besøget. Vi vil formentlig også komme til at se, at transportvirksomheder deler data via vores systemer, og dermed kan booke sig ind på ledig plads hos hinanden, lyder det fra Preben Rasmussen.

     

     

     

    Anbefalede artikler