DI Dansk Byggeri: Vi skal i gang med den frivillige bæredygtighedsklasse

Indlæg af underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius

 

Der skal i løbet af efteråret være politiske drøftelser af en national strategi for bæredygtigt byggeri. På EU-plan fylder bæredygtigt byggeri og energirenovering af eksisterende bygninger rigtig meget i Green Deal og EU’s grønne genopretningsfond. Fremtiden byder på både offentlige støttekroner til projekter, men også en række nye krav til alle, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen.

 

Flere byggerier bør tilmeldes den frivillige bæredygtighedsklasse
Mange flere bygninger skal energirenoveres, men hvor der i dag i langt overvejende grad bliver fokuseret på at nedbringe energiforbruget, så bliver der fremover brug for at få hele billedet med. Spørgsmålet er i dag, hvordan vi kan bygge og renovere bygninger på en måde, der samlet set er klimavenlig, miljøvenlig og skaber et sundt og rart sted at opholde sig.

 

Den frivillige bæredygtighedsklasse, som Boligministeriet efter dialog med byggeerhvervene har introduceret tidligere i år, er en ordning, der retter sig mod alle typer af byggerier. Hvis bygherren tilmelder byggeriet til ordningen, er der syv til ni specifikke krav til bæredygtighed, herunder krav til livscyklusanalyser, krav til dokumentation af ressourceforbrug, brug af totaløkonomiske beregninger og krav til udvalgte indeklimaparametre. Det er et pragmatisk alternativ til at gennemføre en bæredygtighedscertificering af byggeriet. Tanken er, at det skal være realistisk for langt flere bygherrer at arbejde systematisk med bæredygtighed.

 

Hvis vi skal lave livscyklusanalyser, hvor materialerne også indgår, vil det kræve tættere samarbejde mellem byggeriets aktører og større brug af digitale værktøjer til dokumentation, end det der i dag er hverdagen i de fleste byggeprojekter.

 

De første to år med den frivillige bæredygtighedsklasse er en prøveperiode, og derefter skal kriterier og metoder justeres. Indtil videre er et rækkehusbyggeri med 35 boliger i Odder Kommune og tre institutionsbyggerier i Aarhus Kommune tilmeldt den frivillige bæredygtighedsklasse. Forhåbentlig vil mange flere bygherrer – offentlige som private – tilmelde sig, så der kan bygges videre på de konkrete erfaringer.

 

Byggerier med CO2-regnskab
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren foreslår faktisk at gå et skridt videre i forhold til klimapåvirkningen af et byggeri eller et anlæg. I anbefalingerne til regeringen foreslår klimapartnerskabet, at der udarbejdes CO2-regnskaber for alle større byggerier – det vil sige livscyklusvurdering af CO2-udledning fra byggematerialer, byggeproces og drift i hele bygningens levetid.

 

Klimapartnerskabet foreslår også, at der i den frivillige bæredygtighedsklasse suppleres med krav til et maksimalt CO2-aftryk pr. m2 pr. år. Det er ganske ambitiøst,  og det vil udfordre alle parter i byggeriets værdikæde til nye måder at arbejde på. Indledningsvist vil det være fornuftigt at stille krav om, at der udarbejdes et regnskab for bygningens CO2-aftryk, så processen med dokumentation indarbejdes. Det vil stille krav til byggevareproducenterne om at udarbejde miljøvaredata, enten produktspecifikke eller generiske. og der bliver brug for kompetenceudvikling i branchen. Men der er også store fordele i vente: Bedre og mere effektivt samarbejde, minimering af ressourceforbrug, materialeforbrug og byggeaffald.  Og alt dette er naturligvis ligeså relevant i anlægsprojekter som i byggeprojekter.