Danske WINTEC står bag effektiv klimatilpasning med ny sluseløsning
Fremtiden byder efter alt at dømme kun på flere oversvømmelser og skybrud. Nu kan mobile diger og en ny teknologi, hvor hele slusesystemet bliver bygget ind i en specialtilpasset væg, skabe sikker, hurtig og ofte billigere klimatilpasning til landets åer, havne og fjorde. Danske WINTEC har patentet på AquaBlokk™ og på den nye AQUAWALL™, en langt lettere udgave af en præfabrikeret sluseløsning.
Den nye AQUAWALL™ er grundlæggende en præfabrikeret betonvæg, som man kan montere på eller i forskellige typer sluseløsninger. Da den er en væsentligt lettere konstruktion end andre typer sluseløsninger, afføder det bl.a. de fordele, at den kan bygges både længere og højere end traditionelle sluseporte, ligesom det ofte vil være en billigere løsning. Den lave vægt gør den desuden nem at transportere direkte fra WINTECs fabrik herhjemme, hvor den bliver testet og afprøvet på forhånd, og der er følgelig ikke brug for nogen form for in situ-støbning af slusen på selve byggepladsen.
Lettere, højere og længere sluser
-Jeg plejer at sige, at hvis man ikke har sikring, så har man uheld. Derfor er det også så vigtigt, at man har en klar beredskabsplan helt fra dag 1, så man tager højde for ethvert driftsproblem og f.eks. kan udføre reparationer inden for få dage – og ellers kan det jo også blive en rigtig dyr sag på skatteydernes bekostning, siger Oliver Bach, direktør hos WINTEC, der har rig erfaring med vandbehandling, klimasikring og netop skræddersyede sluseløsninger til kommuner.
Han pointerer, at ”en sluse er ikke bare en sluse”. Men at der skal tages højde for alle aspekter forudsat af de eksisterende forhold på stedet – f.eks. hvilken type vandløb eller fjord og hvilke slags fremmedlegemer i vandet, man har med at gøre.
-Man monterer typisk AQUAWALL™ mellem to HIB-bjælker, der er nedspunsede, og løsningen kan dimensioneres og specialtilpasses efter ønske. Den kan være fra 10 til 20 meter lang og have en højde på fem meter. Hvis man har indtænkt den konkrete løsning og alle detaljer grundigt helt fra starten af projektet, så får man både sikkerheden, en meget hurtig installation og lavere projektomkostninger. Vi har store forventninger til AQUAWALL™ og er p.t. da også meget tæt på allerede at have tre opgaver i ordrebogen med den nye sluseløsning, fortæller Oliver Bach.
Læs også:
Thomas Udh, branchedirektør for Dansk Beton: Kommunerne skal komme i gang med klimasikringen
Sikring med mobile diger
Også en mobil højvands- og stormflodssikring kan medvirke til en hurtig og effektiv sikring. De såkaldte stop logs har faste ankerdele indstøbt i beton og aluminiumsbjælker, der monteres over terræn og således bliver til et dige. WINTEC er dansk eneforhandler af det mobile højvands- og stormflodssikringssystem med stop logs fra EKO-System, der har produceret og forhandlet de mobile diger i over 20 år.
-Stop logs har ofte indgået i vores løsninger med AQUABLOKKTM og kan helt sikkert anbefales også til den nye AQUAWALL™. De kan stilles op både foran og bag slusen, de har en lav vægt, og de er nemme og hurtige at installere, så man effektivt kan sikre sårbare områder, når der er højvandsalarmer fra myndighederne. Med stop logs er man sikker på, at man i hvert fald kan lukke af, så der ikke sker nogen uventede oversvømmelser, påpeger Oliver Bach.
WINTEC har bl.a. leveret stop logs til Roskilde Inderfjord og senest til Klimatorium i Lemvig, det internationale forum for klimatilpasningsløsninger og klimaforebyggelse, som har taget godt imod løsningen fra WINTEC.