<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

'Kommunerne skal komme i gang med klimasikringen'

  • Anlæg
  • Klimasikring
  • Beton
  • 2018-10-09
  • | Af Tim Panduro
  • | Fotos af Carsten Ingemann

    Mange kommuner tager ikke risikoen for oversvømmelser alvorligt og er for dårlige til at koordinere indsatserne. Men det er på tide at komme ud af starthullerne, mener branchedirektør Thomas Uhd fra Dansk Beton.

     

    Den ny klimapark Sønæs i Viborg Kommune tjener to formål – dels at skabe et rekreativt område for byens borgere, og dels at opsamle vand, når klimaforandringerne viser tænder og sender skybrud og storm ind over området.

    Men projekter som Sønæs er der for få af. Det mener direktør for Dansk Beton under Dansk Byggeri Thomas Uhd. Han ser gerne, at flere kommuner tager klimaudfordringerne alvorligt.

     
    - Vi ved, at behovet er der. Klimaforandringerne er reelle, men der er meget stor forskel på, hvad kommunerne gør for at imødegå dem. Det undrer mig, at det ikke fyldte mere i kommunevalgkampen ved seneste valg. Det er jo spørgsmål, der berører borgerne direkte, siger Thomas Uhd.

     

     



    Mange udfordringer

    Han ser flere årsager til, at nogle kommuner slår sig i tøjret, når det handler om klimasikring.

    - Helt klassisk er anlægsloftet et problem, og vi kunne tænke os, at der blev lavet undtagelser for klimasikring. Men samtidig må vi erkende, at problemerne også ligger lokalt i kommunerne. Det er mere komplekst at lave klimasikring end at anlægge en vej eller bygge en skole. Det kræver mere forarbejde og et brud med sektoropdelingen mellem drift og anlæg. Samtidig skal man samarbejde med forsyningsselskaberne og forholde sig til forskellige lovgivninger, der ikke altid har samme sigte som lovgivningen om klimatilpasning, siger Thomas Uhd.

     

    - Ikke en klods om benet

    Et meget synligt eksempel på lovgivningsmæssige problemer er, at forsyningsselskaberne tidligere har måttet finansiere overfladeløsninger, hvor man lavede bassiner på skaterbaner og lignende. I 2016 fik forsyningsselskaberne dog forbud mod at lave rekreative områder. I stedet skulle kommuner betale 25 procent af omkostningerne.

    - Det er ved at blive evalueret, men en ændring af reglen var ikke en del af kommuneaftalen tidligere på året, og det undrer os meget. For 25 procentreglen er i den grad en showstopper, og økonomisk er den også uforståelig, for løsninger på overfladen er billigere end de løsninger, som forsyningsselskaberne nu er tvunget til at lave under jorden. Men alle forbeholdene til trods, ændrer det ikke ved, at kommunerne selv har stor indflydelse på, hvordan de håndterer klimaforandringerne. Der sker intet uden politisk lederskab, siger Thomas Uhd, der fremhæver kommuner som Viborg, København, Frederiksberg, Lemvig, Middelfart og Aarhus.

     

     

    - Klimatilpasning behøver ikke at være en klods om benet. Sønæs er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man ikke blot får løst et vandproblem, men også gør et område mere attraktivt. Det samme kan man se med Lindevangsparken på Frederiksberg der er en trippelløsning med rekreativt område, sammenhængende områdeløft og klimatilpasning, siger branchedirektøren, der medgiver en interesse for hans medlemsvirksomheder i at sætte gang i klimaarbejdet.

    - Det er klart, at vore medlemmer har en interesse i de opgaver, der følger med klimaløsninger. Men set objektivt er det en bunden opgave for kommunerne. Klimaforandringerne stopper ikke. Så noget skal der gøres.

     
    Anbefalede artikler