<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kloak BOA1-1_1920

Danske Maskinstationer og Entreprenører ønsker mere kontrol med kloakarbejde

  • Virksomhedsnyt
  • Anlæg
  • 2021-02-23
  • | Af Tim Panduro
  • Danske Maskinstationer og Entreprenører vil sikre, at kloakarbejde udføres godt og grundigt – det vil føre til højere kvalitet på det vigtige felt, mener chefkonsulent i DM & E Sebastian Skipper Ravn.

    Faglig stolthed og veludført arbejde hænger sammen.


    Derfor er det vigtigt, at der til stadighed er øje for kvaliteten i det arbejde, der bliver udført.

    Det mener
    DM&E, der er brancheorganisation for maskinstations-, entreprenør-, kloakmester- og skoventreprenørvirksomheder i Danmark.

    - Vi vil gerne sætte fokus på autorisationsordningen. Det kræver en stærk faglighed og en faglig stolthed at være autoriseret kloakmester, og for os handler det om, at man kan holde fast i den faglighed, siger Sebastian Skipper Ravn, der er chefkonsulent hos DM&E.

    Han understreger, at mange andre håndværksbrancher ville være glade for det rygstød, en autorisationsordning giver, og at der derfor ligger en særlig forpligtelse til at udføre redeligt arbejde med muligheden for at blive autoriseret. Derfor vil organisationen i 2021 arbejde for at kloakarbejde skal underlægges øget kontrol.

    - Kloakarbejde er ikke blot at grave nogle rør ned og dække dem til. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på, hvad der sker i processen, og hvordan arbejdet udføres, siger chefkonsulenten.


    KLOAK BOA1_1600

     

     

    Fra skrivebordet til byggepladserne
    I dag handler kontrollen hovedsageligt om papirspor, arbejdsgange og andre mere administrative discipliner. De autoriserede virksomheder bliver tjekket hvert andet år, men det foregår hovedsageligt ved skrivebordet.

    - Det konkret udførte arbejde bliver ikke kontrolleret. Man kunne forestille sig en positiv effekt, hvis man kiggede på, hvordan arbejdet bliver udført ude på pladserne, siger Sebastian Skipper Ravn, der ikke mener, at der generelt er voldsomme udfordringer med dårligt udført arbejde inden for kloakområdet.

    - Vi hører selvfølgelig af og til om arbejde, der udføres af ikke-fagfolk, men vi ser ikke store problemer. På længere sigt er det dog vigtigt at holde et fokus på fagligheden. En kontrolordning giver god mulighed for at fange, hvis opgaver bliver udført på en mindre hensigtsmæssig måde

    Ud over stikprøvekontroller peger Sebastian Skipper Ravn på øget sporbarhed i færdigmeldinger, så processen i det enkelte projekt bliver tydeliggjort og personale i kontrolinstansen – der for eksempel kan være kommuner, regioner eller Sikkerhedsstyrelsen – der har større fagligt indblik, end man ofte oplever i dag. Organisationen har dog ikke lagt sig fast på en holdning.

    - Det er noget, vi skal diskutere med vore medlemmer og med andre organisationer inden for kloakeringsbranchen, siger chefkonsulenten.

    Til gavn for medlemmerne
    At en brancheorganisation arbejder for øget kontrol af medlemmernes arbejde kan forekomme bagvendt. Men det giver god mening, bedyrer Sebastian Skipper Ravn.

    - En kontrolordning, for eksempel i form af stikprøver af udførte opgaver, vil være til stor fordel for de dygtige, autoriserede kloakmestre, der har taget et bevidst valg om, at de gerne vil være professionelle på kloakområdet. Det vil gøre det sværere for dem, der laver kloakarbejde uden autorisation eller ambitioner at bevare deres plads på markedet, siger chefkonsulenten. Han understreger, at arbejdet ikke skal hastes igennem.

    - Det skal ikke nødvendigvis være på plads ved udgangen af 2021, men vi har som målsætning at sætte gang i en debat. i skal give os tid til diskussioner i både vores entreprenørudvalg, vore lokalforeninger og vore medlemsvirksomheder, for det er dem, der i sidste ende skal bestemme, hvilken vej, vi går. Men vi har flere gange fået henvendelser fra medlemmerne om emnet, så vi ved, at det ligger kloakmestervirksomhederne på sinde.

    Anbefalede artikler