Business Lolland-Falster ser gode erhvervsperspektiver efter Femern Bælt
Anlægget af den faste forbindelse mellem Lolland og Femern rummer store langsigtede potentialer for Sydhavsøerne. Det fortæller erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster.
De forberedende arbejder i forbindelse med anlægget af den faste forbindelse mellem Lolland og Femern er godt i gang, og kaster aktivitet af sig i mange følgeerhverv. En god tommelfingerregel siger, at for hver arbejdsplads inden for indhegningen, bliver der tilsvarende skabt én arbejdsplads uden for, men hvad er de videregående perspektiver for erhvervsudviklingen på Lolland-Falster?
Det taler Bygge- og Anlægsavisen med erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster om i denne artikel.
Boliger og indkvartering
Det er længe siden, der er bygget nye boliger på Sydhavsøerne, og både Lolland og Guldborgsund kommuner har signaleret, at midlertidigt containerbyggeri til indkvartering af tunnelarbejdere med flere, ikke er så velkomment. Det leder interessen over i nyt hotelbyggeri og klassisk boligbyggeri.
- Fra kommunernes og vores side er der især interesse for bæredygtige modeller for boligbyggeri. Det, der skal bygges i den kommende tid, skal også komme boligmassen til gavn på længere sigt. Generelt har vi stort fokus på langsigtede investeringer, der også giver vækst efter 2029, siger Mads Stærk, udviklingschef ved erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster. Han oplyser, at hele tre hotelrelaterede byggeprojekter er i støbeskeen.
Infrastruktur og logistik
Når den mentale barriere mellem Lolland og Femern, i form af en omstændelig færgesejlads, ikke længere er der, så åbner det mulighed for tyske virksomheder, der gerne vil benytte Lolland-Falster som trædesten til Skandinavien. Det kan især være af interesse for logistikvirksomheder.
- Ved Maribo på Lolland og på Nordfalster har begge kommuner investeret i byggemodnede erhvervsparker tæt på motorvejsnettet, fortæller Mads Stærk.
Turisme
Det er ingen hemmelighed, at tyskere i almindelighed er glade for strand og vand, og med bare ni minutter i bil fra Femern til Lolland, når anlægget åbner, så er forventningen, at Lolland-Falsters 670 kilometer lange kystlinje vil friste det tyske publikum i endnu højere grad end i dag. I den forbindelse ser begge kommuner på husbåde som et relativt nyt fænomen, der kan supplere overnatningsmulighederne, f.eks. som bed and breakfast. Ifølge Mads Stærk er der allerede i dag underkapacitet på overnatningsmuligheder i området.
- Generelt er vi i gang med at se på udnyttelsen af landsdelens mindre havne, og hvor den erhvervsmæssige brug er under udfasning. Her er det vigtigt, både når vi taler husbåde og lystbåde, at der er mulighed for service og dagligvareindkøb i tilknytning til havnen. Her er bl.a. Kragenæs Marina under god udvikling, fortæller Mads Stærk.
Arbejdskraft
I de kommende år, mens anlægsarbejderne til Femern Bælt står på, vil der være pres på den stedlige arbejdskraft.
- Fra Business Lolland-Falsters side er vi meget opmærksomme på risikoen for, at vores nuværende virksomheder bliver udsultet for arbejdskraft fordi anlægsarbejderne i forbindelse med Femern Bælt bliver en så stor magnet. Derfor vil vi hjælpe de lokale virksomheder med redskaber til trivsel, fastholdelse og udvikling af talent, siger Mads Stærk.
Samtidig åbner Femern Bælt for spændende perspektiver, når det handler om at tiltrække ny arbejdskraft til Lolland-Falster.
- Inden for en time kan du nå fra Lübeck til Lolland-Falster. Det vil sige, at pendleri, som vi i dag kender det fra Øresundsregionen, kan blive en ny virkelighed for Femern regionen, påpeger Mads Stærk.
Det vil kræve regulatorisk tilpasning at få grænseregionen til at fungere som sådan, og her vil Lolland-Falster givetvis kigge til Sønderjylland og Schleswig for at høste erfaringer.
- Det er helt sikkert nemmere sagt end gjort, og det vil også kræve investeringer at bygge en sammenhængende grænseregion, siger Mads Stærk.
Sprog
Mere samhørighed handler også om sprog, og man må forvente, at interessen i Lolland-Falsters skoler og gymnasier for at lære tysk vil stige. Det gælder også for virksomhederne.
- Man må ikke underkende værdien af sprog og personlige relationer. Derfor er vi også med til at understøtte et EU Inter Reg projekt, bl.a. med universitetet i Lübeck, hvor erhvervslivet på begge sider af grænsen er koblet på, og hvor de kan mødes og netværke med hinanden, fortæller Mads Stærk.
I samme boldgade åbner landets første internationale folkeskole i Maribo i august 2021. Skolen skal gerne lette bosætningen på Lolland-Falster for udlændinge med børn og tilføre lokale virksomheder kvalificeret arbejdskraft.